Ny UNICEF-analyse: 7 ud af 10 børn har haft mindst én negativ oplevelse med at sige deres mening

21.9.2026 06:00:00 CEST | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse

Del

Ny analyse fra UNICEF Danmark om børn og unges demokratiske selvtillid viser, at børn og unge har holdninger og gerne vil høres. Men for mange er det forbundet med negative oplevelser at sige deres mening.

Børn vil gerne sige deres mening. Billede fra Margretheskolen i Roskilde.
Børn vil gerne sige deres mening. Billede fra Margretheskolen i Roskilde. Lasse Bak Mejlvang for UNICEF Danmark

Børn og unge har holdninger og vil gerne høres. Men for mange er det forbundet med negative oplevelser at sige deres mening. Det viser en ny analyse fra UNICEF Danmark, der undersøger børn og unges demokratiske selvtillid. 

69 pct. af de adspurgte børn og unge mellem 12 og 16 år har haft mindst én negativ oplevelse, når de har sagt deres mening. Det kan fx være, at nogen har sagt noget ubehageligt eller gjort grin med deres holdning. Samtidig siger 45 pct., at det kan være svært for dem at sige deres mening, fordi de er bange for at sige noget forkert. 15 pct. tør ikke sige deres mening, hvis andre er uenige. 

Analysen viser også en tydelig forskel mellem piger og drenge. Frygten for at sige noget forkert fylder mere blandt piger end blandt drenge: 54 pct. af pigerne er bange for at sige noget forkert, mens det gælder 37 pct. af drengene. 

Kun få oplever, at politikere lytter
Samtidig viser analysen, at kun få børn og unge oplever, at deres stemme bliver hørt af politikerne. Kun 1 ud af 10 er enige i, at politikere lytter til børn og unges meninger og holdninger. 

Det er vigtigt at understrege, at analysen ikke siger noget om, hvorvidt børn og unge reelt bliver inddraget i politiske beslutninger. Den viser derimod, at mange børn og unge ikke oplever eller har indblik i, hvordan deres perspektiver bliver hørt og inddraget. 

Samtidig har langt de fleste børn og unge noget på hjerte. Knap 7 ud af 10 fortæller, at de har en mening om verden omkring dem. De interesserer sig for både nære og bredere samfundsproblemer som trivsel, skole, krig, klima og kriminalitet. 

At blive hørt er ikke kun vigtigt for børns demokratiske selvtillid. Det er også en grundlæggende børneret. FN’s Børnekonvention slår fast, at børn har ret til at give udtryk for deres synspunkter i forhold, der vedrører dem, og til at få deres synspunkter tillagt passende vægt. 

“Hvis vi vil have et stærkt demokrati også i fremtiden, skal vi tage børns demokratiske selvtillid alvorligt allerede i barndommen. Børn skal opleve, at deres stemme har værdi – også når de siger noget, de voksne ikke nødvendigvis er enige i. Det er sådan, vi giver børn mod på at deltage,” siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark. 

Skolen som demokratisk øvebane
Analysen peger på skolen som en vigtig arena, hvor børn og unge kan få erfaringer med at argumentere, lytte til andre, være uenige og deltage i demokratiske samtaler. Analysen består desuden af kvalitative interviews, der viser, at tryghed er afgørende: Børn og unge skal opleve, at der er plads til at sige deres mening uden at være bange for at blive dømt eller gjort til grin. 

Skolen kan også give børn og unge konkrete erfaringer med demokratiske processer. Det kan fx ske gennem undervisningen, hvor eleverne får mulighed for at afprøve forskellige holdninger og perspektiver, eller gennem elevrådet, hvor de kan fremsætte forslag, lytte til forskellige synspunkter, stemme og være med til at træffe fælles beslutninger. 

“Demokrati er ikke kun noget, børn skal lære om. Det er noget, de skal have mulighed for at øve sig i. Når børn får lov til at argumentere, være uenige, lytte til hinanden og være med til at træffe beslutninger, får de erfaringer med, at deres stemme faktisk kan gøre en forskel,” siger Susanne Dahl. 

Om analysen
Analysen bygger på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 1.040 børn og unge i alderen 12-16 år. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for UNICEF Danmark i maj 2026 og er vægtet på køn, alder og geografi, så den afspejler den danske befolkning. UNICEF Danmark har desuden gennemført kvalitative interviews med børn og unge. 

Tak til Nordea-fonden og TrygFonden, som har støttet analysen.

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark

Hvert tiende barn vil ikke sige det til en voksen, hvis deres rettigheder bliver krænket18.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Tusindvis af børn har i forbindelse med Rettighedsstafetten svaret på, hvem de vil fortælle det til, hvis deres rettigheder bliver krænket. Langt de fleste vil gå til deres forældre, men hvert tiende barn vil holde det for sig selv, ligesom 10 procent af de adspurgte svarer, at de ikke ved, hvem de skal sige det til. Fredag overrækkes børnenes svar til undervisningsminister Magnus Heunicke (S) og socialminister Monika Rubin (M).

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye