Billund Kommune

Endnu en leverandør serverer mad i Billund Kommune

18.9.2026 08:00:00 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse

Del

Billund Kommune får fra 1. oktober 2026 endnu en privat leverandør af madservice til borgere, der er visiteret til levering af mad i eget hjem. Sæsonens Madleverandør glæder sig til at levere mad til borgere i eget hjem, på lige fod med Det Danske Madhus og kommunens eget produktionskøkken på Sydtoften.

Sæsonens Madleverandør er ny leverandør af mad i eget hjem i Billund Kommune. (Arkivfoto)
Sæsonens Madleverandør er ny leverandør af mad i eget hjem i Billund Kommune. (Arkivfoto)

Fra 1. oktober bliver valgmulighederne for borgere med madservice i eget hjem udvidet, når Billund Kommune får sin tredje madleverandør.  

Kommunerne er forpligtede til at give borgere minimum to valgmuligheder for madservice i eget hjem. Det valg udvider Billund Kommune med Sæsonens Madleverandør, der på lige fod med de to nuværende leverandører, det private selskab Det Danske Madhus og kommunens eget produktionskøkken på Sydtoften, fremover kan levere mad i eget hjem.  

"Jeg er glad for, at endnu en leverandør har lyst til at levere mad i vores kommune. En stor del af vores kultur og livskvalitet centrerer sig om måltidet og det er derfor godt, at borgernes valgmuligheder er udvidet," siger Birthe Nielsen, formand for Voksen- og Sundhedsudvalget.  

For at være berettiget til Billund Kommunes madservice i eget hjem er der en række kriterier, der skal være opfyldt. Den væsentligste forudsætning er, at du ikke selv er i stand til at lave mad enten midlertidigt eller varigt af fysiske eller psykiske årsager. 

Fra 1. oktober kan Sæsonens Madleverandør vælges som fast leverandør af mad. Læs mere om mad i eget hjem på kommunens hjemmeside.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye