Hvad siger kunderne om samarbejdet med DS Flexhal?

17.9.2026 17:05:33 CEST | DS Gruppen A/S | Pressemeddelelse

Del

Tillid, rådgivning, kvalitet og et stærkt samarbejde. Det er nogle af de ord og erfaringer, der går igen, når kunder og samarbejdspartnere fortæller om deres projekter med DS Flexhal. Fra store lager- og logistikbyggerier til butikker og nye domiciler tegner der sig et billede af, hvad kunderne lægger vægt på, når de vælger – og anbefaler – en totalentreprenør.

Billede af DS Flexhal medarbejdere
Foto: Annemarie (Fie) Baumann, DS Gruppen A/S

Hos DS Flexhal er vi stolte af vores organisation, vores måde at arbejde på og de byggerier, vi afleverer. Men i sidste ende er det kundernes oplevelse, der fortæller, om vi lykkes med det, vi sætter os for.

Og ser vi på tværs af tilbagemeldinger fra blandt andre BAUHAUS, Everllence, T. Hansen, Royal Unibrew, Stilling og Beierholm, er der flere ting, der går igen. 

Tillid og relationer betyder noget 

For flere af vores kunder begynder samarbejdet længe før første spadestik. 

Det gælder blandt andre Stilling A/S, hvor relationen og den personlige kemi spillede en væsentlig rolle, da virksomheden skulle vælge totalentreprenør til sit nye domicil. 

“Vi går ind for langvarige samarbejder. Mennesker betyder rigtig meget, og vi kunne mærke, at vi talte samme sprog som DS Flexhal,” fortæller CCO hos Stilling A/S Rasmus Stilling-Schütz. 

Også hos Beierholm var en eksisterende relation til DS Gruppen en del af grundlaget for at vælge DS Flexhal til opførelsen af virksomhedens nye kontorbyggeri i Hobro. 

“Vi har en langvarig relation til DS Gruppen og mange af dem, der arbejder her. Derfor var vi ikke så meget i tvivl om, at vi skulle tale med DS Flexhal,” fortæller partner hos Beierholm Thomas Andersen. 

Rådgivning er en del af totalentreprisen 

Et andet gennemgående tema er rådgivningen undervejs. For kunderne handler en totalentreprise ikke alene om at få opført en bygning, men også om at have de rette kompetencer at sparre med gennem processen. 

Hos Stilling oplevede Rasmus Stilling-Schütz netop den rolle som afgørende: 

“Det handlede ikke bare om at sælge. De fungerede mere som rådgiver end som sælger, og det har givet en enorm tryghed. De lover ikke mere, end de kan holde, og der er styr på det.” 

Samme oplevelse går igen hos Beierholm. 

“Der har været en oprigtig rådgivning hele vejen. Vi har fået sparring om både æstetik, funktionalitet og kvalitet. Det har været tillidsfuldt og ordholdende – og det sætter vi stor pris på,” siger Thomas Andersen. 

Han peger samtidig på bredden af kompetencer som en styrke: 

“Det er et kompetencehus med mange dygtige folk samlet ét sted. Det betyder virkelig noget i dag, hvor byggeri er blevet langt mere komplekst.” 

Samarbejdet går igen 

Når et erhvervsbyggeri strækker sig over mange måneder og involverer en lang række fagligheder, bliver samarbejdet en væsentlig del af kundens oplevelse. Og netop samarbejdet er noget af det, der går igen i tilbagemeldingerne til DS Flexhal. 

Efter afleveringen af det nye BAUHAUS i Næstved fremhævede bygningschef hos BAUHAUS Danmark, Carsten Filbært, både den professionelle indsats og måden, projektet blev løst på: 

“Tak til DS Flexhal, jeres medarbejdere og alle samarbejdspartnere for en professionel indsats, høj kvalitet og en konstruktiv tilgang til opgaven. Sammen har vi skabt et resultat, vi kan være stolte af. Vi ser frem til næste projekt sammen.” 

Samme billede går igen hos andre kunder. 

“Tak for det gode samarbejde om vores nye lager. Det har været imponerende at følge projektet og byggeriet,” skriver Poul Tarp A/S. 

Og fra Lillegården El lyder det: 

“Tak for et super godt samarbejde. Vi glæder os til at tage det nye domicil rigtigt i brug,” skriver direktør og medejer Brian Bruum Christensen. 

På The Valley Campus i Roskilde er projektet fortsat i gang, men også her har bygherre Everllence fremhævet relationen til DS Flexhal. På LinkedIn har virksomheden omtalt DS Flexhal som en “trusted partner” og fremhævet håndværket, engagementet og samarbejdet gennem projektet. 

Det samme billede tegner sig hos Royal Unibrew, hvor DS Flexhal afleverede et nyt høj- og lavlager i Faxe: 

“Tak for det stærke samarbejde og den flotte indsats hele vejen gennem projektet. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer,” lød det efterfølgende fra Business Development Manager hos Royal Unibrew A/S Maciej Hojden. 

Når forståelsen for forretningen gør en forskel 

Et erhvervsbyggeri skal ikke alene fungere byggeteknisk. Det skal fungere for den virksomhed, der skal bruge det – og i nogle projekter stiller det store krav til forståelsen for både forretning, teknologi og arbejdsgange. 

Det gælder blandt andet T. Hansen Gruppen A/S, hvor DS Flexhal har opført et nyt logistikcenter, der skal danne ramme om en højteknologisk og fuldautomatisk drift med blandt andet AutoStore, pallelager, plukkerobotter og specialudviklet robotteknologi. 

“DS Flexhal har gennem hele processen vist en professionel tilgang, høj grad af fleksibilitet og evne til at omsætte komplekse krav til konkrete løsninger,” fortæller COO hos T. Hansen Gruppen A/S, Rasmus Bergholt. 

Trods en stram tidsplan og høje tekniske krav oplevede T. Hansen, at DS Flexhal fastholdt både fremdrift og kvalitet i projektering og udførelse. Erfaringerne fra projektet var samtidig medvirkende til, at virksomheden igen valgte DS Flexhal som totalentreprenør – denne gang til et kommende domicil. 

“Vi oplever DS Flexhal som en samarbejdspartner, der både forstår byggeriets detaljer og helhedsperspektivet,” siger Rasmus Bergholt. 

Også hos Beierholm er forståelsen for kundens virksomhed noget af det, der bliver fremhævet. 

“De har været gode til at forstå vores behov og vores forretning. Det gør en stor forskel,” siger partner Kasper Sand Jensen. 

Kvalitet handler også om at holde det, man lover 

Tid, kvalitet og aftaler fylder naturligt meget i et byggeprojekt. På Royal Unibrews nye høj- og lavlager i Faxe kunne DS Flexhal aflevere byggeriet halvanden måned tidligere end planlagt. 

Efterfølgende fremhævede Business Development Manager hos Royal Unibrew A/S Maciej Hojden indsatsen og samarbejdet gennem projektet: 

“Dette markerer en væsentlig milepæl for vores logistiksetup og havde ikke været muligt uden det stærke samarbejde med vores partnere og leverandører. Tak for det stærke samarbejde og den flotte indsats hele vejen gennem projektet. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer.” 

Det samlede billede 

Kunderne er forskellige. Det samme er deres byggerier. 

Men på tværs af projekterne går flere af de samme ting igen: tillid til dem, man bygger sammen med, adgang til rådgivning og kompetencer, forståelse for kundens forretning og et samarbejde, hvor aftaler bliver holdt. 

For Rasmus Stilling-Schütz er erfaringen med DS Flexhal i hvert fald klar: 

“Hvis jeg møder nogen i mit netværk, der skal bygge erhverv, vil jeg 100 procent anbefale DS Flexhal.” 

Læs mere om DS Flexhal på https://www.ds-flexhal.dk

Nøgleord

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra DS Gruppen A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DS Gruppen A/S

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye