TUBA

‘Fuck it. Forget. Få en kat.’ - TUBAs Skriveskole er klar med ny antologi

18.9.2026 07:00:00 CEST | TUBA | Pressemeddelelse

Del

Der sker noget særligt, når unge fra familier med misbrug forvandler deres erfaringer, oplevelser og rå følelser til tekster. Det viser TUBAs Skriveskoles seneste udgivelse endnu engang.

Et billede af TUBAs Skriveskoles nyeste antologi 'Fuck it. Forget. Få en kat.'
TUBAs Skriveskoles nyeste antologi 'Fuck it. Forget. Få en kat.' TUBA

Fuck it. Forget. Få en kat.  

Det er titlen på TUBAs Skriveskoles seneste antologi, som netop er udkommet. I antologien kaster ni unge fra familier med misbrugsproblemer sig ud i at formidle deres oplevelser, tanker og erfaringer til fængende tekster.   

“Hvert år kommer det bag på os, hvor hurtigt deltagerne køber ind på Skriveskolens ideer og værdier og tager ejerskab og ansvar for gruppens kultur. Samtidig med, at de selv står stadig skarpere i deres individuelle udtryk – med hver deres stemme. Kombinationen af fandenivoldsk mod, sårbarhed og poetisk kraft, som vokser frem over de måneder, hvor vi er sammen, er enestående," ” siger Jeppe Berg Sandvej, som er faglig leder i TUBA og en af underviserne på skriveskolen.  

Det er syvende år, TUBA afholder en skriveskole, hvor en gruppe unge i et forløb på et halvt år udforsker, udfordrer og eksperimenterer med at omsætte deres erfaringer til tekst.  

Har fået sit frirum tilbage 

Anders er en af de ni unge, der var med på dette års skriveskole. For ham var forløbet en vej tilbage til det frirum, han fandt i teksten som barn, men som han i mange år havde lagt på hylden. 

“Skriveskolen er et rigtig godt sted at slippe kreativiteten løs. Og det særlige er, at man kan gøre det samtidig med, at man bearbejder noget fra sin barndom. Jeg troede de to ting ville stå i vejen for hinanden. Det gjorde de ikke,” siger Anders, som var særligt overrasket over den tryghed og det tætte sammenhold, han fik med de andre deltagere.  

“Man kommer tæt på hinanden når man skriver sammen på den måde. Tættere end jeg havde regnet med. Der var en tryghed og en tillid fra start. Selvom vi ikke kendte hinanden på forhånd, føltes det sådan,” uddyber han.  

Litteraturen skaber forbindelse mellem os mennesker 

Projektet er blandt andre støttet af Saga Egmont, som ser et vigtigt formål i at give de unge en stemme og lade dem udfolde deres kreative og personlige potentiale gennem litteraturen.  

“Litteraturen har en helt særlig evne til at skabe forbindelse mellem os mennesker. Når unge talenter sætter ord på deres egne erfaringer, opstår der historier med en nerve og en ægthed, som vi alle kan lære noget af. Det er et projekt, vi er stolte af at støtte, fordi det netop viser, hvordan arbejdet med litteratur kan hjælpe os med at udtrykke, bearbejde og sætte fokus på de oplevelser, der ellers kan være svære at tale om,” siger Lasse Korsemann Horne, direktør for Saga Egmont. 

TUBAs Skriveskole er støttet af Honoré Fonden, og udgivelsen af antologien er støttet af Saga Egmont og Scandinavian Print Group.

Antologien kan købes i TUBAs webshop på shop.tuba.dk

FAKTA:

  • Hver 7. vokser op i en familie med alkohol- eller stofmisbrug, ifølge Center for Rusmiddelforskning
  • I familier med misbrug er der ofte også andre udfordringer som psykisk sygdom, vold og kriminalitet.
  • Mange udvikler alvorlige psykiske senfølger efter en opvækst med misbrug, bl.a. depression, angst, selvmordsadfærd, PTSD og eget misbrug
  • I TUBA kan unge i alderen 12-35 år, som er vokset op i familier med alkohol- eller stofmisbrug, få gratis terapi og rådgivning.
  • TUBA har 33 afdelinger landet over og hjælper hvert år omkring 3.000 unge.
  • Udover terapi og rådgivning har TUBA en årlig Skriveskole og en Sommerhøjskole for unge fra familier med misbrug.

Nøgleord

Kontakter

For interviews, cases, fotos og yderligere kommentarer, kontakt TUBAs presse- og kommunikationsansvarlige.

Billeder

Et billede af TUBAs Skriveskoles nyeste antologi 'Fuck it. Forget. Få en kat.'
TUBAs Skriveskoles nyeste antologi 'Fuck it. Forget. Få en kat.'
TUBA
Download

Links

TUBA

TUBA er en organisatione, der giver gratis terapi og rådgivning til unge i alderen 12-35 år, der er vokset op i familier med alkohol- eller stofmisbrug. TUBA har 33 afdelinger landet over, og hjælper hvert år omkring 3.000 unge. Læs mere på tuba.dk

TUBAs logo

Følg pressemeddelelser fra TUBA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TUBA

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye