Anmeldte cykeltyverier i Aarhus falder med 35 procent
21.9.2026 09:29:43 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
I første halvår 2026 fik forsikringsselskaberne 1.008 anmeldelser om cykeltyveri i Aarhus. Det er det laveste antal i den fireårige sammenligning, viser nye tal fra forsikringsbranchen.

Færre aarhusianere har anmeldt en cykel stjålet til deres forsikringsselskab. Antallet faldt fra 1.553 i første halvår 2025 til 1.008 i samme periode i 2026. Det er 545 færre anmeldelser og svarer til et fald på 35,1 procent. Det viser den nyeste opgørelse fra F&P – forsikring og pension.
De nye tal er de laveste blandt de fire sammenlignelige første halvår. Der blev registreret 1.215 anmeldelser i første halvår 2023, 1.773 i 2024 og 1.553 i 2025. Antallet i første halvår 2026 ligger dermed også 17,0 procent under niveauet i 2023, som var det hidtil laveste i sammenligningen.
“Det er en markant og glædelig udvikling, at antallet af anmeldte cykeltyverier i Aarhus er faldet med mere end en tredjedel på et år. Det betyder, at væsentligt færre aarhusianere har oplevet besværet og bøvlet ved at få stjålet deres cykel,” siger Pia Holm Steffensen, underdirektør, F&P.
Aarhus tegner sig dog fortsat for en betydelig del af de anmeldte cykeltyverier. De 1.008 anmeldelser i kommunen svarer til 9,3 procent af de i alt 10.798 forsikringsanmeldte cykeltyverier på landsplan i første halvår 2026.
“Selv med det store fald har mere end 1.000 aarhusianere mistet deres transportmiddel på blot seks måneder, og det skal vi fortsat have fokus på, siger Pia Holm Steffensen og fortsætter:
- Vi er meget nysgerrig på, hvad der mon ligger bag faldet i antallet af stjålne cykler, for vi kan se den samme tendens i landstallene, og vi håber, den fortsætter. Det vil også være afgørende for, hvilke konkrete løsninger, der oplagt kan peges på til forebyggelse af cykeltyverier,” siger Pia Holm Steffensen.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkVedhæftede filer
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Flere kvinder står i dag på egne ben som pensionister30.9.2026 10:43:52 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra pensionsbranchenforeningen viser, at ægtefællepension fortsat spiller en vigtig rolle for mange ældre kvinder. Men tallene viser også, hvordan et mere modent pensionssystem har givet nyere generationer af kvinder deres egne pensionsopsparinger og dermed mere økonomisk uafhængighed.
Ny aftale om børne- og ungdomspsykiatrien kan gøre en reel forskel for familierne25.9.2026 09:51:49 CEST | Pressemeddelelse
Det er meget positivt, at et bredt flertal nu har indgået en aftale om at styrke børne- og ungdomspsykiatrien. Aftalen rummer et vigtigt fokus på tidlig indsats og tværfaglighed, som kan komme både børn, unge og deres familier til gavn, mener Forsikring & Pension.
Nordjylland hårdt ramt af stormskader24.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af landets registrerede stormskader i første halvår 2026 lå i Region Nordjylland. Særligt Frederikshavn, Aalborg og Hjørring kommuner havde usædvanligt mange skader, viser ny opgørelse.
Europa skal styrke suveræniteten for at stå stærkere i en usikker verden16.9.2026 10:35:50 CEST | Pressemeddelelse
Europa skal være mindre afhængigt af andre og bedre til at forme sin egen fremtid. Derfor bakker F&P op om Von der Leyens fokus på mere suverænitet, investeringer, elektrificering, grøn omstilling, enklere regler og bedre implementering.
Forsikringssvindel koster milliarder15.9.2026 21:38:31 CEST | Pressemeddelelse
I 2025 opdagede landets forsikringsselskaber svindel for to milliarder kroner. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikring og pension. Forsikringssvindel går ud over alle ærlige kunder og betyder, at en gennemsnitsfamilies forsikringer bliver mindst 700 kroner dyrere om året.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum