Idéaften skal bane vejen for nyt navn til sti på den gamle bane
17.9.2026 08:32:05 CEST | Assens Kommune | Pressemeddelelse
Assens Kommune inviterer til idéaften, hvor borgere og andre interesserede kan byde ind med forslag til navnet på den nye sti på den gamle bane.

Nu går jagten ind for at finde gode bud på, hvad den gamle banestrækning skal hedde, når den står færdig som ny sti.
Anlæggelsen af den 17,5 km lange rekreative sti på den gamle banestrækning mellem Assens, Ebberup, Flemløse og Glamsbjerg er nu i fuld gang. Når stien står færdig, vil den kunne bruges af både cyklister og gående.
”Det er til stor gavn for vores kommune, at vi nu får et sammenhængende stinet, som binder de fire byer bedre sammen. Det er til gavn for borgerne, som nu får nye muligheder for at cykle og gå, men det er også til gavn for turismen, at der kommer et spændende oplevelsesspor på strækningen”, siger Søren Steen Andersen, borgmester i Assens Kommune.
Stien skal have et navn, og derfor inviterer Assens Kommune nu alle til en Idéaften på Flemløse Kro.
Til Idéaftenen vil Assens Kommune sammen med alle fremmødte finde forskellige bud på, hvad stien skal hedde.
Med udgangspunkt i banestrækningens historie vil de fremmødte i løbet af aftenen få indblik i de mange fortællinger, der knytter sig til banestrækningen og landskabet omkring. Historierne spænder fra bronzealderens storfyrster til de mennesker og det liv, der gennem tiden har præget området langs sporet frem til i dag.
”Vi vil gerne have at navnet afspejler den kulturarv, som også bliver formidlet på strækningen, så der er sammenhæng mellem den oplevelse, man kan få på strækningen og navnet. Og her er det vigtigt for os i udvalget, at få alle idéerne på bordet og få dem kvalificeret, inden vi i udvalget træffer den endelige afgørelse”, fortæller formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Assens Kommune, Henrik Kirk.
Det foregår:
Hvornår: Torsdag den 24. september 2026
Tid: kl. 17.30 til 20.30
Hvor: Flemløse Gl. Kro, Langgade 3, Flemløse, 5620 Glamsbjerg
Mad: Der vil undervejs blive serveret aftensmad for de fremmødte.
Der bliver ikke valgt noget endeligt navn den aften – men i stedet vil der i løbet af aftenen blive samlet en liste med de bedste navneforslag fra aftenen. Den liste vil formidlingsekspert, Bo Larsen, fra Creazion tage med og fremlægge for Kultur- og Fritidsudvalget i oktober.
Program for Idéaftenen:
- Velkomst ved Henrik Kirk, formand for Kultur- og Fritidsudvalget.
- Aftensmad.
- Ingrid Vatne, Museum Vestfyn, fortæller om banens historie.
- Bo Larsen, Creazion, fortæller om, hvordan gamle steder får nyt liv - også igennem et navn.
- Fælles idéværksted, hvor vi sammen finder på navneforslag.
- Fri snak, kaffe og sødt.
I løbet af aftenen vil de fremmødte også have mulighed for at høre mere om en særlig borgerpulje, der skal støtte skræddersyede tiltag langs banen.
Tilmelding:
Tilmeld dig senet den 21. september 2026 her: https://www.assens.dk/om-os/udvikling-og-strategi/by-land-og-kultur/miljoe-og-teknik/hvad-skal-den-gamle-bane-hedde
Kontakter
Søren Steen AndersenBorgmesterAssens Kommune
Tlf:29 37 90 65Henrik KirkFormand for Kultur- og FritidsudvalgetAssens Kommune
Tlf:24 47 72 20Solveig Bjørklid YdegaardProjektleder i Natur og MiljøAssens Kommune
(for aftale om at se kranen hejse Naturbasen på plads)
Om Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Budgetaftale 2027 - 2023 indgået i Assens Kommune17.9.2026 21:06:17 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt Byråd bestående af Venstre, Socialdemokratiet, SF, Konservative, Danmarks Demokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten og Radikale Venstre står bag aftalen.
Sundheds- og Ældreudvalget sætter kursen for de kommende tre år10.9.2026 09:12:26 CEST | Pressemeddelelse
Sundheds- og Ældreudvalget i Assens Kommune har netop godkendt sine nye strategiske fokusområder for de kommende tre år. Fokusområderne tager udgangspunkt i at løse en række konkrete udfordringer - blandt andet i forhold til rekruttering og mental trivsel.
Jordløse Lokalråd får 250.000 kroner til lokal klimahandling9.9.2026 07:48:06 CEST | Pressemeddelelse
Miljø- og Teknikudvalget i Assens Kommune har netop besluttet, at Klimapuljen på 250.000 kroner skal gå til Jordløse Lokalråd.
Nu går opførelsen af børne- og ungehjemmet i Verninge i gang2.9.2026 11:58:21 CEST | Pressemeddelelse
Lokal entreprenør skal omdanne den bygning, som skal blive til Assens Kommunes første børne- og ungehjem Kildevangen. Et hjem med rolige omgivelser og et omsorgsfuldt miljø, som understøtter børnenes trivsel og udvikling.
Assens Kommune har ansat ny kommunaldirektør26.8.2026 18:52:37 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver Sascha Volmer Sørensen, der fra den 1. oktober sætter sig i stolen som ny kommunaldirektør i Assens Kommune og dermed får ansvaret for kommunens øverste ledelse. Med ansættelsen af Sascha Volmer Sørensen, får Assens Kommune en kommunaldirektør med solid indsigt i både udvikling, drift og økonomistyring. Sascha kommer fra en stilling som kommunaldirektør igennem 6 år i Gribskov Kommune – og var forinden økonomidirektør i en årrække i samme kommune. Hun er oprindeligt uddannet officer i Hæren og har arbejdet 10 år i Forsvaret. Borgmester Søren Steen Andersen ser frem til at byde Sascha Volmer Sørensen velkommen til Assens Kommune og glæder sig til samarbejdet: ”Sascha er valgt ud af et stærkt ansøgerfelt. Jeg er ikke i tvivl om, at vi med hende får en særdeles kompetent og erfaren kommunaldirektør, der kan være med til at sikre og udvikle det positive udviklingsspor i Assens Kommune, som vi politisk igennem flere år har arbejdet strategisk med. Derudover har Sascha – kva sin b
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum