Hjemmeværnet

Hjemmeværnet træner beredskab mod et skærpet trusselsbillede øst for Storebælt

17.9.2026 07:30:00 CEST | Hjemmeværnet | Pressemeddelelse

Del

1.500 frivillige hjemmeværnssoldater træner militære færdigheder og bevogtning af kritisk infrastruktur på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm under øvelsen ABSALON SPRINGER fra 18. til 20. september.

1.500 frivillige hjemmeværnssoldater træner militære færdigheder og bevogtning af kritisk infrastruktur på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm under den årlige øvelse Absalon Springer fra 18. til 20. september.

Det nuværende trusselsbillede understreger behovet for, at Forsvaret og det øvrige beredskab løbende træner evnen til at opdage, håndtere og reagere på fjendtlige handlinger.

Det er med fokus på det aktuelle trusselsbillede, at Hærhjemmeværnet i Landsdelsregion Øst gennemfører den årlige øvelse Absalon Springer. Under øvelsen træner soldaterne i både militært og civilt terræn på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.

Træning af militære kerneopgaver

Udover at træne kamphandlinger, skal soldaterne også træne bevogtning og overvågning, som er Hjemmeværnets kerneopgave. Den kerneopgave har i de seneste år i højere grad inkluderet kritisk infrastruktur for at afspejle sikkerhedssituationen.

"Store, årlige øvelser er afgørende for at holde soldaternes og enhedernes militære færdigheder skarpe og for at skabe synlighed om vores kapaciteter og opgaveløsning. Vigtigst af alt, sender vi en klar besked til vores fjende om, at tusindvis af borgere dedikerer deres fritid til at dygtiggøre sig som soldater og bidrage til at beskytte Danmark. Det er der brug for, og vi har fortsat behov for flere frivillige soldater," siger oberst Peer Sander Rouff, chef for Landsdelsregion Øst i Hjemmeværnet.

Hjemmeværnet har de seneste år oplevet en tilgang af nye frivillige soldater, blandt andet som følge af den mere usikre sikkerhedssituation i Europa. Hver og en af de frivillige soldater styrker Danmarks beredskab i en tid, hvor den sikkerhedspolitiske situation i Europa er blevet mere alvorlig.

Kontakter

Billeder

Links

Hjemmeværnet

Hjemmeværnet styrker både Forsvaret, Politiet og andre offentlige myndigheder  i deres opgaveløsning. Opgaverne strækker sig over blandt andet militær bevogtning, farvandsovervågning, beredskab i krisesituationer, eftersøgninger og redninger både til lands og til søs.

Hjemmeværnet spiller en vigtig rolle i Danmarks forsvar og samfundssikkerhed og er en væsentlig del af det nationale forsvar. Hjemmeværnet er inddelt i tre værn – Hærhjemmeværnet, Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet.

Følg pressemeddelelser fra Hjemmeværnet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hjemmeværnet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye