Ny indehaver i Børneloppen Herning: "Jeg er lidt spændt på, hvad herningenserne siger til mig"
17.9.2026 07:15:00 CEST | Børneloppen Franchise ApS | Pressemeddelelse
Mor til to, iværksætter og kendt for kreative idéer på sociale medier. Nu skal Michelle Palner stå i spidsen for Børneloppen Herning samtidig med, at hun fortsætter arbejdet i Børneloppen Horsens.

De fleste ville nok tænke sig om en ekstra gang, før de sagde ja til endnu en butik oven i arbejdsugen og familielivet med to børn. Men ikke Michelle Palner.
Michelle driver allerede Børneloppen Horsens, og nu skal hun stå i spidsen for Børneloppen Herning.
"Nogle vil sikkert kalde det en smule vanvittigt. Det gør min familie måske også engang imellem," siger Michelle med et grin.
"Men jeg kan godt lide at udvikle ting, få nye idéer og møde mennesker. Da muligheden opstod, havde jeg svært ved at sige nej."
Michelle bor i Tørring sammen med sin mand Jacob og deres to børn, Luna på 6 år og Felix på 3 år. Familien er allerede vant til, at Børneloppen fylder en stor del af hverdagen.
"Selvfølgelig bliver det en udfordring at stå med to butikker, særligt når man også har to børn derhjemme. Men heldigvis er Børneloppen ikke noget nyt for vores familie. Min mand bakker 100 procent op om projektet. Som han plejer at sige: 'Happy wife, happy life'," siger hun.
Kendt for at gøre tingene lidt anderledes
Noget af det, Michelle især brænder for, er sociale medier. I Horsens har kunderne lært hende at kende gennem videoer, opslag og skæve idéer, som ofte får både smil og kommentarer med på vejen.
"Vores kunder i Horsens er allerede vant til, at vi godt kan være lidt skøre på de sociale medier. Vi tager ikke os selv alt for højtideligt, og det skaber ofte både smil og engagement. Jeg er faktisk lidt spændt på, hvordan herningenserne tager imod det," siger hun.
For Michelle handler sociale medier ikke kun om markedsføring.
"Det er en måde at vise, hvem vi er. Kunderne skal kunne mærke menneskene bag butikken. Jeg tror på, at man kommer længst med personlighed, nærvær og et glimt i øjet."
Vil bygge videre på det gode fundament
Børneloppen Herning ligger på Silkeborgvej lige over for Herning Centret og har på blot to år etableret sig som et fast stop for mange af områdets børnefamilier.
Derfor handler de første måneder først og fremmest om at lære butikken, medarbejderne og kunderne endnu bedre at kende.
"Der er allerede mange gode ting i Herning. Jeg kommer ikke for at lave alting om. Jeg glæder mig til at lære kunderne, standlejerne og medarbejderne at kende og sammen finde ud af, hvordan vi kan udvikle butikken videre."
Som mor til to børn kender Michelle selv værdien af genbrug i en travl hverdag.
"Børn vokser jo nærmest hurtigere, end man kan nå at købe nyt tøj. Derfor giver det så god mening, at tingene får nyt liv hos en anden familie. Samtidig møder man så mange forskellige mennesker gennem Børneloppen. Der er aldrig to dage, der er ens, og det er noget af det, jeg elsker ved jobbet."
Nu ser hun frem til at blive en del af hverdagen for de mange familier i Herning og omegn.
"Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang. Jeg har allerede mødt mange søde mennesker, og jeg ser frem til at lære endnu flere at kende i den kommende tid."
Om Børneloppen Herning
Børneloppen Herning har eksisteret siden 2024 og fejrede tidligere i år sit 2-års jubilæum. Butikken ligger på Silkeborgvej 102, lige over for Herning Centret, og er blevet et populært sted for områdets børnefamilier, der ønsker at købe og sælge brugt børnetøj, legetøj og udstyr. Butikken holder åbent alle ugens dage og tilbyder gratis parkering lige ved døren. Her kan private leje en stand og sælge deres brugte børnesager, mens kunderne kan gøre gode fund blandt tusindvis af varer til børn i alle aldre.
Nøgleord
Kontakter
Michelle PalnerIndehaverBørneloppen Horsens og Børneloppen Herning
Tlf:51 88 39 88Tlf:51 88 39 88mp@boerneloppen.dkBilleder
Links
Om Børneloppen
Børneloppen er en dansk kæde af loppesupermarkeder, der gør det nemt for børnefamilier at købe og sælge brugte børneting. Private kan leje en stand i butikken og få hjælp til salget af tøj, legetøj og udstyr til børn. Med 16 butikker fordelt over hele Danmark kombinerer Børneloppen genbrug, gode priser og en nem måde at sælge børnetøj og legetøj.
Følg pressemeddelelser fra Børneloppen Franchise ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børneloppen Franchise ApS
En barselsidé blev til 73 mio. kr. til nordjyske familier10.9.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Da Melissa Thøgersen åbnede Børneloppen Aalborg i 2019, udsprang idéen af en frustration under barsel. Syv år senere har lokale familier fået udbetalt mere end 72,5 millioner kroner ved at sælge brugte børneting gennem butikken, som nu fejrer 7-års fødselsdag.
Børneloppen Herning fejrer 2-års fødselsdag4.9.2026 12:12:55 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. september inviterer Børneloppen Herning til fødselsdagsfest for hele familien. På bare to år er butikken blevet et populært sted for genbrugsglade børnefamilier, som hver dag lægger vejen forbi butikken på Silkeborgvej.
Børneloppen Holbæk fejrer 7 år: Mere end 55 mio. kr. i genbrug og et nyt kapitel på vej2.9.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag fejrer Børneloppen Holbæk 7-års jubilæum. Siden åbningen i 2019 har lokale familier solgt brugte børneting for mere end 55 millioner kroner gennem butikken, og genbruget har samtidig skabt en betydelig miljøgevinst. Nu ser butikken frem mod næste kapitel, hvor indehaver Amanda Køhler leder efter den rette partner til at være med til at udvikle forretningen videre.
Flere skolebørn går i genbrug: Børneloppen Horsens ser 25 % stigning i salget28.8.2026 12:19:09 CEST | Pressemeddelelse
Børneloppen Horsens er kendt for sit store udvalg af brugte ting og tøj børn i alle aldre. Nu tester butikken et særligt fokus på skolebørn og teenagere efter en stigende efterspørgsel på de større størrelser.
Lokal genbrugsbutik jubler over Letbanens åbning: "Det bliver nemmere for familier at besøge os"17.8.2026 11:30:44 CEST | Pressemeddelelse
Når Letbanen åbner den 22. august, bliver det lettere for familier fra hele hovedstadsområdet at komme til Lyngby. Hos Børneloppen Lyngby ser man frem til flere besøgende og en bredere kundekreds.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum











