Her er finalisterne til ny pris for danske producenter
21.9.2026 06:00:00 CEST | Coop amba | Pressemeddelelse
Over 22.000 medlemmer af Coop har nomineret syv lokale producenter til en national pris som ’Medlemmernes favorit. Se, hvem der er gået videre fra de enkelte landsdele.

Titusindvis af Coops medlemmer har stemt om, hvilken lokal producent der skal gå videre til en landsdækkende afstemning om at blive kåret som ’Medlemmernes favorit’.
Fra Nordjylland til Sydhavsøerne er syv stærke producenter blevet nomineret med flotte stemmetal.
Annette Jorn, adm. direktør i Coop amba siger:
”Det har været helt fantastisk at følge den store lokale opbakning til de dygtige danske producenter. Medlemmerne har virkelig taget deres lokale favoritter til sig.”
”De mange stemmer er et kæmpe skulderklap til producenterne. For især de mindre og mellemstore producenter kan både anerkendelse og den øget synlighed gøre en reel forskel.”
”Opbakningen viser, at Coops medlemmer gerne vil bakke op om de mennesker, der hver dag skaber gode danske fødevarer. Nu glæder jeg mig meget til at se, hvem af de syv stærke finalister medlemmerne vælger som deres favorit.”
Det sker
Vinderen af prisen som ’Medlemmernes favorit’ bliver fundet i en afstemning, der løber fra den 21. september til den 18. oktober.
Alle medlemmer af Coop kan stemme på www.coop.dk/stem
Her er de syv producenter, der er blevet nomineret i de enkelte landsdele og med andelen af stemmerne i pct.:
- Bornholm: Bornholmergrisen – 56 %
- Hovedstaden: Hansens Is – 63 %
- Fyn: Katrine & Alfreds – 54 %
- Sydjylland: Højer Pølser – 66 %
- Midtjylland: Thise Mejeri – 64 %
- Nordjylland: Thisted Bryghus – 49 %
- Sjælland og Sydhavsøerne: Fejø Frugt – 63 %
Om kåringen af ’Medlemmernes favorit’
- Coop har indstillet 21 mindre danske producenter, tre fra hver af de syv landsdele Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland, Fyn, Hovedstaden, Sjælland og Sydhavsøerne samt Bornholm
- Fra den 10.-30. august kunne Coops medlemmer i de syv landsdele vælge, hvilken producent fra deres egn de ville nominere til en landsdækkende afstemning
- Fra den 21. september-18.oktober kan alle Coops medlemmer i hele Danmark stemme om, hvilken af de nominerede producenter der skal kåres som ’Medlemmernes favorit’
- Vinderen udråbes den 26. oktober og vil få eksponering og ret til at markedsføre sig med hædersprisen
Baggrund
- Coops medlemmer har valgt ’dansk og lokalt’ som deres mærkesag. Det stemte 43 pct. på i en afstemning med knap 60.000 deltagere: https://medlem.coop.dk/foreningen/medlemmernes-maerkesag/
- Coop har mange danske og lokale leverandører – og ofte med samarbejder der går årtier tilbage. Coop gør også allerede meget for, at producenterne kan vokse som leverandører til Coop og for at hjælpe og guide nye producenter: https://coop.dk/ansvarlighed/dansk-og-lokalt/
- Coop rådgiver og guider f.eks. små danske producenter, der gerne vil blive eller vokse som leverandører til detailhandlen.
- De enkelte butikker har også mulighed for at få helt lokale produkter i deres sortiment, hvilket 400 Coop-butikker har gjort over hele landet, og hvor der samlet er 20.000 helt lokale varer på hylderne.
Nøgleord
Kontakter
Simon Nyborg, kommunikations- og pressechefCoop amba
Tlf:2152 5160simon.nyborg@coop.dkLinks
Coop amba
Foreningen Coop amba er med over 2 millioner medlemmer en af Danmarks største. Sammen med andelsselskabet OK a.m.b.a. ejer vi dagligvarekoncernen Coop Danmark A/S og de cirka 900 Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount-butikker, du møder landet over. Lige siden stiftelsen af Danmarks første brugsforening i 1866, har foreningen Coop amba arbejdet for en mere bæredygtig hverdag til gavn for vores medlemmer, for samfundet og kommende generationer. Vi står bag månedsmagasinet Samvirke og Madpyramiden, og vi er stolte over at have introduceret økologi i supermarkederne og kvalitetsmøbler til folket gennem ikoniske FDB Møbler, som vi driver den dag i dag.

Følg pressemeddelelser fra Coop amba
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.