Kolding Kommune

Festival sætter fokus på et aktivt seniorliv

17.9.2026 09:02:31 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse

Del

Foredrag, fællessang, linedans, dart og humor er på programmet, når seniorerne i Kolding Kommune igen er inviteret til Seniorfestival.

Grafik med to ældre personer, der cykler
Igen i år holder kan seniorer i Kolding Kommune se frem til Seniorfestival

Kolding Kommune inviterer til Seniorfestival 2026 med fokus på livsglæde, fællesskab, sundhed og gode oplevelser. Festivalen afholdes over to dage: 20. oktober på KUC og 30. oktober i Forum Kolding.

Årets temaer er ”Styrk livet” og ”Slip livet løs”, og programmet byder på både foredrag, workshops, fællessang og aktiviteter. Deltagerne kan blandt andet blive klogere på styrketræning, IT-kriminalitet og livsglæde, prøve linedans og dart eller opleve et humoristisk foredrag med Søs Egelind.

”Vi skal skabe gode rammer for, at seniorer kan leve et aktivt liv med fællesskab, oplevelser og glæde. Seniorfestivalen giver mulighed for både at blive inspireret, prøve noget nyt og møde andre. Det, synes jeg, er en rigtig god måde at sætte fokus på, hvordan vi kan få mere glæde og indhold i hverdagen, også når man bliver ældre,” siger Søren Rasmussen, formand for Senior- og Sundhedsudvalget i Kolding Kommune.

På festivalen 20. oktober kan deltagerne blandt andet høre Anne-Lene Nielsen tale om livsglæde, livsmod og egne ressourcer, mens Sydøstjyllands Politi giver gode råd om økonomisk IT-kriminalitet. Der er også mulighed for at blive klogere på styrketræning og proteinindtag som senior.

På den anden festivaldag, 30. oktober, er der fokus på at slippe livet løs med blandt andet linedans, dart, fællessang og Søs Egelinds foredrag om humor i hverdagen.

Seniorfestivalen er en årligt tilbagevendende begivenhed, som Kolding Kommune arrangerer i tæt samarbejde med Ældrerådet, OK-Klubben, Floraklubben og Ældre Sagen.

Billetsalget er startet, og billetten koster 75 kroner pr. person.

Nøgleord

Kontakter

Links

Om Kolding Kommune

Kolding er et stærkt centrum for erhverv, uddannelse, kultur samt design og rummer over 55.000 arbejdspladser, har ca. 95.900 indbyggere og dækker et areal på ca. 605 km². Som den eneste by i Skandinavien er Kolding udnævnt af UNESCO som Creative City inden for design og rummer markante kulturinstitutioner som Koldinghus og Trapholt. Med afsæt i fællesskab, kreativitet og handlekraft arbejder Kolding Kommune for at skabe gode rammer for borgere, virksomheder og besøgende.

https://www.kolding.dk/

Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune

Sindets Dag 2026 i Kolding: Musik for Sindet15.9.2026 10:44:23 CEST | Pressemeddelelse

Kolding Kommune og SIND fejrer 8. oktober Sindets Dag 2026. I år er temaet musik for sindet. For vi har allesammen musikken med os – og denne dag deler vi den gennem sange og fortællinger, der giver et indblik i det at være menneske. Dagen er delt ind i to afdelinger. Fra kl. 14.30 til 16.30 er der fællesskabs-sang, hvor du kan være med i et Pop-Up Kor sammen med koret Livets Stemme. Lyt og syng med i en fællessangs-fortælling med Marielunds beboere og hør inviterede gæster præsentere sange under temaet ”Min sang for sindet”. Dørene åbnes igen kl. 18.30 til dobbeltkoncert. Først spiller Blandede Bolsjer bestående af musikere fra Vækststedet – og 19.45 går Mathilde Falch Trio på scenen. Begge bands er skabt af mennesker, der kender til det at være ramt på sindet – det første er lokalt kendt – det andet er landskendt. Der er fri entré hele dagen og alle er velkomne. Bemærk at billet til aftenens koncerter reserveres på ewiihouse.safeticket.dk fra 29/9. Dagen arrangeres i et samarbejde me

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye