
Lokaltog er en del af
Trafikselskabet Movia
Lokaltog forlænger reduceret køreplan weekend og nat
25.6.2026 13:56:00 CEST | Trafikselskabet Movia | Lokaltog | Pressemeddelelse
Lokaltog forlænger den reducerede køreplan i weekender og om natten fra den 29. juni 2026 og resten af sommeren på flere strækninger. Desuden kører hurtigtogene på Frederiksværkbanen ikke på hverdage. Beslutningen er truffet for at sikre en mere stabil og robust drift.

Siden ulykken på Gribskovbanen den 23. april har Lokaltog arbejdet intensivt med både genopretning af driften og støtte til de medarbejdere, der fortsat er påvirket af hændelsen. Samtidig er driften fortsat under pres som følge af et ustabilt sygdomsbillede blandt lokomotivførere og medarbejdere i centrale støttefunktioner.
De seneste dages udvikling - herunder yderligere sygemeldinger i driftscentralen i Hillerød og behov for psykologisk støtte blandt medarbejdere - betyder, at en fuld normalisering af driften fra den 29. juni ikke vurderes som forsvarlig.
"Vi ved, at ændringer og usikkerhed omkring køreplanen er frustrerende for vores kunder, og derfor er det også meget beklageligt, at vi er nødt til at træffe denne beslutning. Men vores vigtigste ansvar er at sikre en drift, som er stabil, sikker og til at stole på. Derfor vælger vi nu en løsning, der giver mere robusthed i hverdagen, og hvor vi glæder os til at kunne tilbyde kunderne en bedre service, end vi gør lige nu", siger Stig Allan Nielsen, driftsdirektør i Lokaltog.
Lokaltog har vurderet, at en fuld genindførelse af normal drift på nuværende tidspunkt indebærer en væsentlig risiko for ustabil drift og akutte aflysninger. Den reducerede køreplan skal skabe større forudsigelighed for kunderne og bedre arbejdsbetingelser for medarbejderne, mens organisationen fortsætter arbejdet med at normalisere driften.
Køreplan fra 29. juni 2026
Nærumbanen:
- Kører som normalt
Frederiksværkbanen:
- Forventes resten af køreplansåret 2026 at køre uden hurtigtog på hverdage
- I weekender køres normal køreplan, dog erstattes nattog af togbus
- Nattog forventes genoptaget efter planen fra weekenden 3.-4. oktober
Lille Nord:
- Kører resten af køreplansåret 2026 efter normal køreplan på hverdage
- I weekender køres timedrift
- Nattog erstattes af togbus
- Fra weekenden 3.-4. oktober forventes normal køreplan alle ugens dage
Gribskovbanen og Hornbækbanen:
- Kører resten af køreplansåret 2026 efter normal køreplan på hverdage
- I weekender køres timedrift
- Nattog erstattes af togbus
- Fra weekenden 3.-4. oktober forventes normal køreplan alle ugens dage
Lokaltog følger udviklingen tæt og arbejder fortsat målrettet på at vende tilbage til fuld drift, så snart forholdene gør det muligt.
Lokaltog beklager de gener, ændringerne medfører og takker kunderne for deres tålmodighed og forståelse.
Rejseplanen vil blive opdateret, og Lokaltog vil løbende informere kunderne om ændringer via vores hjemmeside www.lokaltog.dk.
Kontakter
Lokaltog A/S(modtager ikke SMS)
Tlf:36 13 20 10presse@moviatrafik.dkOm Lokaltog:
Lokaltog A/S er Danmarks største lokalbaneselskab og en central del af den kollektive infrastruktur i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Selskabet driver 10 jernbanestrækninger og forbinder hver dag lokalsamfund, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og virksomheder med sikker, stabil og pålidelig kollektiv transport.
I 2025 rejste 9,6 millioner passagerer med Lokaltog. Selskabet beskæftiger mere end 600 medarbejdere, råder over 58 togsæt og ejer cirka 335 kilometer jernbane med mere end 100 stationer og standsningssteder.
Lokaltog har en vigtig samfundsopgave og arbejder hver dag for at levere sikker, stabil og attraktiv kollektiv transport med høj punktlighed og kundetilfredshed til gavn for borgere, virksomheder og lokalsamfund i hele Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Følg pressemeddelelser fra Lokaltog
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lokaltog
Lokaltog har afgjort udbud af batteritog og ladeinfrastruktur til Nærumbanen6.10.2026 10:00:10 CEST | Pressemeddelelse
Lokaltog, som driver ni lokalbaner på Sjælland og Lolland-Falster og er ejet af trafikselskabet Movia, har valgt Stadler Deutschland GmbH (Tyskland) i samarbejde med Furrer+Frey AG (Schweiz) som leverandør af fire nye batteritog med tilhørende ladeinfrastruktur. Indkøbet af tog og ladeinfrastruktur skal godkendes endeligt af regionsrådet i henholdsvis Region Hovedstaden og den kommende Region Østdanmark.
Lokaltog udskyder tilbagevenden til normal drift på baner i Nordsjælland28.9.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden ulykken på Gribskovbanen 23. april i år har Lokaltog kørt med reduceret drift på fire ud af fem strækninger i Nordsjælland. Ambitionen har hidtil været, at den normale drift kunne genindføres på alle baner medio oktober, men det ligger nu fast, at en tilbagevenden til den normale køreplan kommer til at trække ud.
Gæster på Vig Festival kører gratis med Lokaltog24.6.2026 09:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Vig Festival endnu engang fyrer op for musikken og festen fra 8. til 11. juli, kan de cirka 20.000 gæster atter rejse gratis til og fra Vig og festivalpladsen med Lokaltog.
Lokaltog genoptager driften i Region Hovedstaden – forvent forsinkelser fra morgenstunden21.6.2026 20:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Lokaltog genoptager fra mandag morgen den 22. juni driften på banerne i Nordsjælland, efter at togtrafikken har været indstillet som følge af manglende bemanding i driftscentralen i Hillerød.
Lokaltogs ledelse bakker op om medarbejder i en svær situation20.6.2026 15:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Som flere medier har beskrevet det seneste døgn, er en medarbejder fra Lokaltogs driftscentral i Hillerød blevet sigtet af politiet i forbindelse med ulykken på Gribskovbanen den 23. april.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum