Frederiksbergmuseerne

Virkeligheden sættes under pres i ny udstilling på Møstings

17.9.2026 07:35:00 CEST | Frederiksbergmuseerne | Pressemeddelelse

Del

Kunstneren Sara Krøgholt Trier præsenterer sin første institutionelle soloudstilling, The Surface of Everything, på Møstings. Udstillingen åbner den 26. september og inviterer publikum ind i et totalt mørklagt rum, hvor grænserne mellem virkelighed og fiktion sættes under pres.

The Surface of Everything
The Surface of Everything Sara Krøgholt Trier

Udstillingen The Surface of Everything tager afsæt i et nyt animeret videoværk. I et amfiteater udspiller et kammerspil sig i en verden, der ligner vores. Karaktererne forsøger at forstå hinanden og sig selv, mens fælles sandheder og virkelighedsforståelser smuldrer. Værket udforsker, hvordan man skaber identitet og tilhørsforhold, når de faste holdepunkter forsvinder.

Filmen bliver ledsaget af billeder af amfiteatre, der bevæger sig mellem tegning og fotografi, og det er uklart, om man ser virkelige steder eller opdigtede rum. Billederne fungerer som drømmende projektioner. De afslører ikke deres ophav, men inviterer os til at overveje hvordan de billeder og medier, vi omgiver os med, former vores oplevelse af virkeligheden.

Amfiteatret har traditionelt stået for offentlighed, fællesskab og demokratisk samtale. I dag virker symbolet næsten fremmed. Tilbage står spørgsmålet, om der stadig er plads til at samles, også på tværs af politiske skel, når vi i stigende grad oplever verden fra vidt forskellige perspektiver.

Om kunstneren:

Sara Krøgholt Trier (f. 1990) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hun arbejder med digitale værktøjer og 3D-software for at undersøge, hvordan fiktioner og iscenesættelser former vores forståelse af verden.

Fakta om udstillingen:

The Surface of Everything kan opleves fra 26. september – 13. december 2026.

Fernisering finder sted fredag den 25. september kl. 17-19. Alle er velkomne.

Udstillingen er generøst støttet af 15. Juni Fonden, Augustinus Fonden, Statens Kunstfond, AL Sydbank, Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Gottfred & Gerda Eickhoffs Fond, Poul Johansen Fonden og Dansk Tennis Fond.

Nøgleord

Kontakter

Møstings, Andebakkesti 5, 2000 Frederiksberg 
Fri entré

Åbningstider:
Tirsdag – fredag kl. 11-18.
Lørdag-søndag kl. 11-17. 

www.frederiksbergmuseerne.dk

Billeder

The Surface of Everything
The Surface of Everything
Sara Krøgholt Trier
Download
The Surface of Everything
The Surface of Everything
Sara Krøgholt Trier
Download
The Surface of Everything
The Surface of Everything
Sara Krøgholt Trier
Download

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye