seminarieHuset åbner dørene: Kom indenfor og oplev det nye hus
23.9.2026 13:38:32 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Efter en omfattende ombygning står seminarieHuset i Ribe klar som et fælles hus for skole, kultur og fritid. Det markeres tirsdag den 29. september med åbent hus for alle.

seminarieHuset i Ribe har fået nyt liv efter en større ombygning. Vittenbergskolens specialundervisningscenter er flyttet ind, og sammen med Kulturskolen Esbjerg, Ribe Bibliotek, Ribe Byhistoriske Arkiv og en række lokale foreninger er huset blevet til et sted med aktivitet fra morgen til aften.
Ombygningen har strakt sig over flere etaper med fokus på at skabe et hus, der fungerer godt for de mange forskellige mennesker og aktiviteter, der bruger det hver dag.
”Det har været en omfattende ombygning, hvor der både er taget hensyn til husets mange funktioner og de særlige forhold, som specialundervisningscentret har brug for. Der er lagt stor vægt på, at huset er tilgængeligt, fleksibelt og rart at være i, og det er godt at opleve, hvordan det hele nu er blevet omsat til gode løsninger i hverdagen,” siger formanden for Klima & Erhvervsudvalget, Mikkel Ammitzbøll.
Et hus med liv på tværs
I seminarieHuset mødes skole, kultur og fritid under samme tag, og den nye indretning giver bedre mulighed for, at de forskellige tilbud kan være tættere på hinanden og bruge huset på tværs.
”I de nye rammer får Vittenbergskolens specialundervisningscenter en hverdag med let adgang til muligheder og fællesskaber i et aktivt hus. Her kan eleverne naturligt tage del i livet og samfundet omkring dem, samtidig med at de får den tryghed og støtte, de har brug for,” siger formanden for Børn & Skoleudvalget, May-Britt Andrea Andersen.
Også på kultur- og fritidsområdet er der glæde over de nye muligheder i seminarieHuset.
”seminarieHuset giver plads til, at mange forskellige tilbud og aktiviteter kan folde sig ud og spille sammen. Det skaber nye møder, mere liv i huset og mulighed for, at det ene kan inspirere det andet. På den måde får huset en særlig energi og bliver til et sted, som mange borgere i Ribe kan få glæde af”, siger formanden for Kultur & Fritidsudvalget, Susanne Dyreborg.
Indvielse og åbent hus
Indvielse og åbent hus finder sted tirsdag den 29. september kl. 15.00-17.00. Der er velkomst og åbningstaler, lige som gæsterne kan gå på opdagelse i seminarieHuset, møde husets brugere og prøve de mange aktiviteter af.
På dagen åbner blandt andre specialundervisningscentret, kulturskolen, fritids- og ungdomsklubben, biblioteket og arkivet dørene. Der vil også være mulighed for at møde følgende foreninger og fritidsbrugere: Ribe Keramik Forening, Fabulenterne, Ribe Amatørmalere, Ribe Motion og Bevægelse, Ribe Gospelkor, Ældre Sagen Ribe, Han Kuk Ribe Taekwondo Klub, Kultur- og Fritidsforeningen seminarieHuset Ribe og Ribe Volleyball.
Alle er velkomne til indvielse og åbent hus, og det kræver ikke tilmelding at deltage.
Kontakter
May-Britt Andrea AndersenFormand for Børn & Skoleudvalget
Tlf:53 10 50 09maa40@esbjerg.dkMikkel AmmitzbøllFormand for Klima & Erhvervsudvalget
Tlf:20 41 93 81mikaj@esbjerg.dkSusanne DyreborgFormand for Kultur & Fritidsudvalget
Tlf:23 13 18 83susdy@esbjerg.dkOm Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune og SOSU Esbjerg går forrest: Sammen om styrket sprogindsats11.11.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nye samarbejder skal bane vejen for flere faglærte medarbejdere i ældreplejen.
Esbjergs deltagelse i globalt energinetværk skaber nye muligheder for lokale virksomheder11.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når Esbjerg Kommune deltager i årsmøde i det globale energibynetværk, World Energy Cities Partnership (WECP) i Australien, styrkes ikke blot det internationale samarbejde om den grønne omstilling. Besøget giver også lokale virksomheder adgang til nye kontakter, markeder og forretningsmuligheder.
Fra hoppepude til nye mødesteder: Lokale idéer får støtte11.11.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
En hoppepude i Gørding, bedre rammer for musiklivet i Ribe og nye muligheder for fællesskab i lokale forsamlings- og kulturhuse. Det er nogle af de initiativer, der nu får økonomisk støtte fra Esbjerg Kommune. Samtidig får borgere i fire lokalområder mulighed for selv at bestemme, hvilke lokale idéer der skal føres ud i livet.
Hvem er Esbjerg Kommunes bedste holdkammerat?10.11.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
En helt ny pris, Årets Kammerat, får premiere på Sportslørdag Esbjerg den 23. januar. Indstil din favorit til prisen nu – sammen med de seks andre idrætspriser, der uddeles i forbindelse med Sportslørdag Esbjerg den 23. januar.
Esbjerg har løftet samarbejdet blandt verdens førende energibyer10.11.2026 08:00:10 CET | Pressemeddelelse
Efter fire år som præsident for World Energy Cities Partnership (WECP) er det nu tid for Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen at give stafetten som leder af det globale netværk af energibyer videre. Under Esbjergs præsidentskab er samarbejdet i WECP om erhvervsudvikling, uddannelse og grøn omstilling styrket markant.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum