Kom med, når Arkitekturens Pris 2026 uddeles - her er de fire nominerede
17.9.2026 10:00:00 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Fire byggerier fra Hjarbæk, Hvidding, Tange og Viborg er nomineret til Arkitekturens Pris 2026. Vinderen kåres 5. oktober på Viborg Rådhus - og du er inviteret med.

Et orangeri, en tilbygning, en restaurering og et rækkehusprojekt udgør feltet, når Viborg Kommune den 5. oktober kårer vinderen af Arkitekturens Pris 2026.
De fire nominerede viser på hver sin måde, hvordan nyt byggeri og renovering kan tage hensyn til både eksisterende bygninger og de omgivelser, de er en del af.
- Kloster Allé 11, Viborg: En bevaringsværdig villa, som ejerne nænsomt har restaureret med stor respekt for bygningens oprindelige arkitektur. Renoveringen er gennemført i samarbejde med arkitektfirmaet Andreas Ravn og håndværkere med særlige restaureringskompetencer.
- Orangeriet, Tåruphøjvej 7, Hvidding: Et nyt orangeri binder et stuehus fra 1864 sammen med et anneks. Marie Betzer + Julie Bundgaard er arkitekter bag projektet, hvor blandt andet genbrugsmursten og gedigne materialer får nyt og gammelt til at hænge sammen.
- Tange Søvej 4, Tange: Et nybyggeri tegnet af Reværk på et historisk betydningsfuldt sted i Tange. Her er der blandt andet arbejdet med bygningernes skala og placering, så byggeriet spiller sammen med byen og det fælles uderum.
- Strandvejen 20, Hjarbæk: En tilbygning til et bevaringsværdigt hus tæt ved Hjarbæk Havn. Tilbygningen er tegnet af Birgit Veje Arkitekt og er tilpasset det eksisterende hus.
Kom med til prisuddelingen
Vinderen afsløres mandag den 5. oktober kl. 19.00 på Viborg Rådhus. Her inviterer Viborg Kommune alle interesserede indenfor til Arkitekturens Dag, hvor forfatter og podcaster Niels Bjørn holder oplæg om, hvordan hverdagsmiljøer former vores trivsel, inden årets vinder kåres.
Borgmester Katrine Fusager Rohde (V) er med i komitéen, der har udvalgt de fire nominerede og kårer vinderen:
- Det er en stor glæde, at vi med Arkitekturens Pris igen i år kan hylde kreative og nytænkende løsninger, der både fungerer godt og er smukke at se på. De fire nominerede er alle eksempler på boliger, der viser, hvordan man kan udforme tilbygninger, renovere og omdanne arealer med arkitektonisk kvalitet. De viser alle, hvad god arkitektur kan gøre for de steder, vi bor og færdes. Det er med til at løfte vores bygninger og omgivelser rundt om i hele Viborg Kommune, og er samtidig med til at sætte fokus på, at vi kan bevare og udvikle frem for at nedrive siger hun.
Arkitekturens Pris sætter fokus på god arkitektur i hele Viborg Kommune og kan blandt andet gives til nybyggeri, tilbygninger og renoveringer/restaureringer. Vinderen modtager et diplom og en bronzetavle til byggeriet.
Deltag i Arkitekturens Uge
Hver første mandag i oktober fejres Arkitekturens Dag over hele verden. I den anledning har Viborg Kommune, ERIK arkitekter, Viborg Unesco Creative City og Arkitektforeningens lokalafdeling i Vestjylland sammen med en lang række af samarbejdspartnere arrangeret en uge fyldt med arkitekturoplevelser til jer.
Det fulde program samt information om tilmelding til arrangementerne findes her.
Fakta: Seneste 10 vindere af Arkitekturens Pris
- 2025: Broen over Simested Å
- 2024: Lysningen
- 2022: De Fem Halder
- 2021: Niels Due Jensens Plads
- 2020: Midtbyens Gymnasium og Hærvejsbroen
- 2019: Ombygning af Latinskolen
- 2018: Mønsted Kalkgruber
- 2016: VUC i Viborg
- 2015: Vestre Landsret
- 2012: Viborg Rådhus og Nørresøvej 52
Nøgleord
Kontakter
Katrine Fusager Rohde (V)Borgmester, Viborg Kommune
Tlf:87 87 88 88borgmester@viborg.dkBritta B. PørksenChef for Plan & Byggeri i Viborg Kommune
Tlf:87 87 55 50bbp@viborg.dkBilleder





Links
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
3 mio. kr. fra Nordea-fonden baner vejen for nyt Nørresøbad i Viborg11.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med 3 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er Viborg Kommune kommet et afgørende skridt nærmere realiseringen af en ny badebygning ved Nørresø. Projektet skal skabe bedre rammer for alle, der nyder livet ved søen.
Ny app skal åbne døren til fællesskaber og fritidsjob9.11.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
En god fritid kan give venner for livet, tro på egne evner og de første erfaringer med arbejdslivet. Med den nye app 'Ung i Viborg' vil Viborg Kommune gøre det lettere for unge at finde både fritidsaktiviteter og virksomheder, der tilbyder fritidsjob.
Viborg Kommune er bedst i Midtjylland - regionsmester i sikker trafik5.11.2026 13:45:00 CET | Pressemeddelelse
Viborg Kommune er regional vinder af Kommunernes Skoletrafiktest 2026 og indtager en niendeplads på landsplan. Resultatet kommer efter flere års fremgang i skolernes trafikundervisning.
Din kommende kollega er måske en robot, men der er stadig brug for dig26.10.2026 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens skriver tekster, robotter bygger biler, og maskiner kan opdage fejl, før vi selv ser dem. Så hvad skal dagens skoleelever egentlig leve af om 10 år?
Millioner til lokale landsbyprojekter: Skal skabe mere liv og fællesskab23.10.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Kommunes Landdistriktsudvalg har fordelt knap tre millioner kroner til 22 lokale udviklingsprojekter, der skal styrke fællesskabet og gøre de mindre byer og landdistrikter i kommunen til endnu mere attraktive steder at bo og leve.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum