Ny CEPOS-analyse: Loft over rentefradrag rammer iværksættere hårdt
16.9.2026 07:28:08 CEST | Cepos | Pressemeddelelse
Selvstændige er kraftigt overrepræsenterede blandt de danskere, der vil blive ramt af regeringens forslag om et loft over rentefradraget. Det kan forringe vilkårene for små og nye virksomheder, viser ny analyse fra CEPOS

Regeringen vil ifølge regeringsgrundlaget indføre et loft over rentefradraget på 150.000 kr. for enlige og 300.000 kr. for par.
CEPOS har undersøgt, hvem der bliver ramt, og analysen viser, at selvstændige er markant overrepræsenterede. Samtidig ejer de ramte i høj grad unoterede aktier, som anvendes til at finansiere små, nye og risikoprægede samt familieejede virksomheder.
”Det her handler ikke kun om bolig og privatøkonomi. Det handler også om erhvervspolitik. Mange små virksomheder finansieres helt eller delvist af ejeren selv sammen med et tæt netværk. Derfor risikerer loftet at gøre det sværere at skaffe kapital til iværksætteri,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
I alt forventes omkring 29.100 skatteydere at blive berørt af loftet. Heraf er 2.350 selvstændige, selv om de kun udgør 2,6 pct. af alle skatteydere. De udgør dermed 8,1 pct. af de berørte – omtrent tre gange så meget som deres andel af skatteyderne tilsiger.
Analysen viser også, at godt 70 pct. af de berørtes aktiver består af unoterede aktier. Det peger på, at mange af dem er virksomhedsejere eller investorer, der har bundet en stor del af deres formue i danske virksomheder frem for i likvide midler.
”Nye og mindre virksomheder har ofte ikke adgang til de etablerede kapitalmarkeder. Derfor belåner ejeren typisk sin bolig eller stiller personlig sikkerhed for at finansiere virksomheden. Hvis rentefradraget beskæres, bliver den type ejerfinansiering mindre attraktiv,” siger Otto Brøns-Petersen.
Ifølge Otto Brøns-Petersen risikerer forslaget derfor at reducere investeringerne i små og nye virksomheder og dermed svække grundlaget for vækst og produktivitet.
Samtidig er loftet et upræcist instrument, fordi det rammer efter størrelsen på renteudgifterne og ikke efter, hvor stor den disponible eller likvide formue er. Skatteydere med store formuer vil kunne undgå at blive ramt ved at omlægge, så de får mindre gæld. Derfor må også forventes betydelige adfærdsvirkninger, som sænker provenuet.
Personer uden formue, men større gæld – f.eks. familier med høj boliggæld – vil have sværere ved at undgå indgrebet. Rentefradragsbeskæringen kan ramme boligejere med en gæld ned til knap 4 millioner kr.
Otto Brøns-Petersen kan kontaktes på 20 92 84 40 for uddybende kommentarer.
Læs hele analysen her.
Kontakter
Otto Brøns-PetersenAnalysechefCEPOS
Tlf:20928440otto@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny måling: Danskere foretrækker lavere skat på arbejde frem for billigere mad3.9.2026 12:07:31 CEST | Pressemeddelelse
Kun 32 pct. af danskerne vil hellere have lavere moms på fødevarer, mens 40 pct. foretrækker lavere skat på arbejde, viser en ny meningsmåling, som Norstat har lavet for CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Sådan rammes familietyper af regeringens fastfrysning af beløbsgrænser19.8.2026 12:33:24 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens fastfrysning af beløbsgrænser rammer alle familietyper. En arbejderfamilie mister 4.500 kr. årligt, svarende til 0,7 pct. af familiens disponible indkomst. En direktørfamilie mister til sammenligning 13.000 kr., hvilket svarer til 1,1 pct. af den disponible indkomst, viser ny CEPOS-analyse
Ny CEPOS-analyse: Store forskelle på, hvor godt skolerne løfter de dygtigste elever – se, hvilke kommuner der løfter mest12.8.2026 08:43:29 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forskelle på, hvor godt kommunerne lykkes med at løfte elever til et højt fagligt niveau, når der tages højde for elevernes sociale baggrund. Mange kommuner har et betydeligt potentiale for at løfte flere elever til topkarakterer, viser en ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Store forskelle i skolernes fravær på tværs af landet – se fraværet på dit barns skole her10.8.2026 11:22:24 CEST | Pressemeddelelse
Elever i Region Sjælland har det højeste samlede fravær, mens Hovedstaden har mest ulovligt fravær. Forskellene mellem øst og vest er så systematiske, at regionale og kulturelle forskelle kan spille en rolle, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Staten står for langt størstedelen af væksten i det offentlige bureaukrati3.8.2026 11:31:49 CEST | Pressemeddelelse
Statens udgifter til ledelse og administration er steget med 17,8 mia. kr. siden 2011 og udgør næsten tre fjerdedele af den samlede vækst i det offentlige bureaukrati. Der er et betydeligt potentiale for at frigøre ressourcer til velfærd eller skattelettelser, viser ny CEPOS-analyse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum