Bredt budgetforlig sætter retningen for Billund Kommune
15.9.2026 17:27:56 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Budgettet for Billund Kommunes økonomi i årene 2027-2030 er nu faldet på plads. I budgettet er der tænkt langsigtet med et ansvarligt fokus på udvikling.

En samlet kommunalbestyrelse står bag et budgetforlig, der skal styrke udviklingen af Billund Kommune. Med budgettet investeres der i byudvikling, erhvervsvækst og velfærd, samtidig med at kommunen håndterer et økonomisk pres på det specialiserede socialområde. Borgmester i Billund Kommune, Stephanie Storbank, glæder sig over, at kommunalbestyrelsen har kunnet samles om et fælles budgetforlig.
"Det første budgetforlig i en ny byrådsperiode er noget helt særligt. Jeg er meget tilfreds med, at hele kommunalbestyrelsen står bag aftalen. Det giver et stærkt politisk fundament og en klar retning for udviklingen af Billund Kommune i de kommende år," siger Stephanie Storbank.
Historisk løft af det specialiserede socialområde
En væsentlig del af budgetforliget er et markant løft af det specialiserede socialområde. Over budgetperio-den afsættes der tæt på 100 millioner kroner til området for at sikre den nødvendige støtte til blandt andet borgere i botilbud, anbragte børn og borgere med sociale udfordringer.
Samtidig er der igangsat analyser, som skal give ny viden om de stigende udgifter på området og identificere løsninger, der kan skabe en mere bæredygtig økonomisk udvikling på længere sigt.
Investeringer i stærke byer
Budgetforliget understøtter kommunens ambition om at skabe stærke og attraktive lokalsamfund. Derfor afsættes der midler til udviklingen af kommunens byer bl.a. gennem midler til strategisk byudvikling, en pulje til kollektiv trafik samt en lang række initiativer på tværs af kommunen.
Fokus på erhvervsudvikling
Kommunen investerer markant i fremtidens erhvervsudvikling. Billund Kommune har for nylig opnået en topplacering i Dansk Industris erhvervsmåling, og budgetforliget bygger videre på denne positive udvikling. Der afsættes 46 millioner kroner til planlægning og udvikling af nye erhvervsarealer langs den kommende motorvej mellem Billund og Give.
"Motorvejen mellem Billund og Give giver os en helt unik mulighed for at skabe vækst og tiltrække nye virksomheder. Med investeringerne i nye erhvervsarealer sikrer vi, at kommunen er klar til at udnytte de muligheder, der følger med," siger borgmesteren.
Ansvarlig økonomi og nødvendige prioriteringer
Budgetlægningen har været præget af et behov for at skabe økonomisk råderum. Derfor indeholder budgettet også effektiviseringer og besparelser.
Kommunen har i budgetprocessen modtaget en lang række høringssvar fra borgere, medarbejdere og interessenter, som har bidraget til de politiske drøftelser.
Med det nye budgetforlig mener Stephanie Storbank, at Billund Kommune står godt rustet til fremtiden.
"Vi har truffet nogle svære beslutninger undervejs, men vi har samtidig formået at investere i både vækst, byudvikling og velfærd. Det er et budget, der balancerer ansvarlig økonomi med ambitioner for kommunens udvikling," siger Stephanie Storbank.
Kontakter
Anya PalmKommunikationschefBillund Kommune
Tlf:20482139anpa@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Beredskabsnetværk skal øge trygheden i krisesituationer9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommunes Voksenområde inviterer frivillige og lokale aktører til møde onsdag 30. september kl. 19-21 i 10. Klassecentrets Fælleslokale med det formål at skabe et stærkt samarbejde mellem kommunens Voksenområde og civilsamfundet.
Meld dig til Ungerådet og få din stemme hørt4.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du mellem 13-25 år, bor du i Billund Kommune, og har du altid drømt om at være talerør for din generation? Så er muligheden der nu. Der er valg til Ungerådet i dette efterår, og egnede kandidater kan melde sig inden 18. september.
Tæt samarbejde med erhvervsliv og fokus på nem sagsbehandling placerer Billund Kommune i toppen i årlig DI-måling2.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune ligger i år nummer fire på landsplan på Dansk Industris liste over erhvervsvenlighed i de danske kommuner. Placeringen glæder borgmester Stephanie Storbank.
Nu starter byggeriet på daginstitutionen Gyngetræet i Travbyen1.9.2026 12:46:38 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 4. september tages første spadestik til den nye, kommunale daginstitution, Gyngetræet, i bydelen Travbyen i Billund.
HN Group modtager Den Sociale Virksomhedspris 202627.8.2026 15:43:39 CEST | Pressemeddelelse
HN Group er årets vinder af Den Sociale Virksomhedspris i Billund Kommune. Prisen blev torsdag den 27. august overrakt hos virksomheden som anerkendelse af et stærkt og vedvarende socialt engagement og en særlig indsats for at skabe muligheder for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum