TEKNIQ: Nu bruger 9 ud af 10 virksomheder i det tekniske erhvervsliv AI
16.9.2026 06:35:00 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
En ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser en eksplosiv vækst i brugen af AI. Ni ud af ti virksomheder i det tekniske erhvervsliv bruger nu kunstig intelligens, hvilket ligger langt over det gennemsnitlige niveau blandt danske virksomheder.

Virksomhederne i det tekniske erhvervsliv har på få taget kunstig intelligens til sig i en uhørt stor grad.
Ny medlemsundersøgelse fra TEKNIQ viser, at ni ud af ti medlemsvirksomheder bruger kunstig intelligens til at drive forretningen med. Til sammenligning er det kun seks ud af ti virksomheder på tværs af alle landets virksomheder, der gør brug af AI, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
- Det er utrolig positivt, at vores virksomheder tager AI til sig så hurtigt, da teknologien i stigende grad er et afgørende konkurrencevilkår for at styrke produktiviteten og servicen over for kunderne, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i erhvervsorganisationen TEKNIQ, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.
Særligt inden for bygge- og anlæg er forskellen markant. Her bruger 90 procent af TEKNIQs medlemmer AI, mens det kun gør sig gældende for 43 procent af de danske virksomheder generelt i byggeriet. Samme tendens ses også i industrien.
- AI skal anvendes dér, hvor det giver mening i hverdagen, uanset om det handler om dokumentation eller tilbudsgivning. Vi ser det som en stor gevinst, at teknologien kan tage sig af de rutineprægede opgaver, så de kloge hænder får mere tid til selve håndværket, siger Troels Blicher Danielsen.
TEKNIQs undersøgelse er gennemført i august og september 2026.
Nøgleord
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkBilleder



Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
27-årige Emil arbejder med fremtidens elnet: Nu er han nomineret til talentpris6.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
27-årige Emil Glenn Kruse fra Amager arbejder med højspænding, transformerstationer og solcelleparker. Nu er han nomineret til Fagtalent 2026 i kategorien Grøn Omstilling for sit arbejde.
Lotte tager telefonen døgnet rundt for lærlingene: Nu er hun nomineret til pris5.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hun hjælper med lektier, jobsøgning og nogle gange en tur til lægen. Siden 2019 har Lotte Balling fra Frederiksberg brugt en stor del af sin fritid på at hjælpe unge gennem deres uddannelse. Nu er hun nomineret til Årets talentudvikler ved Fagtalent 2026.
TEKNIQ: Europa skal stå stærkere på egne ben4.11.2026 06:33:00 CET | Pressemeddelelse
Det amerikanske midtvejsvalg ændrer ikke på, at Europa skal gøre sig mindre sårbar over for politisk zigzag i USA, unfair konkurrence fra Kina og afhængighed af energi og teknologi udefra, lyder reaktionen fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Rekordmange unge går den faglærte vej29.10.2026 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Stadig flere unge er nu i gang med en teknisk uddannelse, og det er godt nyt, for der er brug for dygtige faglærte til at fremtidssikre Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Cybertruslen vokser, men kun fire ud af ti virksomheder har beredskab21.10.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Cyberangreb er blevet en del af hverdagen i erhvervslivet, og især de mindre virksomheder mangler beredskabsplaner, viser ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum