Sygefraværet i Ishøj Kommune er under landsgennemsnittet
17.9.2026 15:42:56 CEST | Ishøj Kommune | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har siden 2023 haft et stærkt fokus på at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Derfor glæder det kommunaldirektøren, at fraværet nu er kommet ned under landsgennemsnittet på det kommunale område

Sygefraværet i Ishøj Kommune er faldet til 15,7 dage. Dermed er kommunens sygefravær kommet under landsgennemsnittet på det kommunale område, som ligger på 15,9 dage.
Resultatet kommer sideløbende med projektet ”Mere nærvær – mindre sygefravær”, hvor både ledere og medarbejdere har været inddraget i arbejdet med at forbedre trivslen og nedbringe kommunens sygefravær.
Og det glæder kommunaldirektør, Kåre Svarre Jakobsen.
”Vi har fra kommunens side haft et stærkt fokus på at øge trivslen og nedbringe sygefraværet, da vi ved, at et godt arbejdsmiljø giver lavere sygefravær, og dermed også sikrer, at vi kan yde en høj kvalitet i opgaveløsningen til gavn for borgerne. Derfor er jeg rigtig glad for, at sygefraværet nu falder,” siger Kåre Svarre Jakobsen og tilføjer:
”Vores ambition er ikke blot færre sygedage, men arbejdspladser hvor flere medarbejdere har mulighed for at være til stede, trives og bidrage."
Fælles fokus på løsninger
I projektet ”Mere nærvær – mindre sygefravær” er der arbejdet med at skifte fokus fra, at sygefravær kun er et ansvar for lederen til at inddrage medarbejderne. En snak, der bl.a. foregår i kommunens lokale medarbejderudvalg (LokalMED).
”Vi holder skarpt øje med tallene for sygefravær i hverdagen og undersøger i fællesskab, om de kan give os ny indsigt, som vi kan bruge til at løse udfordringen med højt sygefravær. Vi bruger også forskellige værktøjer. Bl.a. dialogspil som hjælper os med at sætte samtalen om sygefravær i gang,” forklarer Kåre Svarre Jakobsen.
Derudover har kommunen lavet en guide i samarbejde med input fra ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter. Guiden er sendt ud til alle medarbejdere, så organisationen har et fælles sprog for, hvad der sker, når en medarbejder melder sig syg, og hvad lederne kan spørge ind til.
Sygefraværet steg markant under covid
Sygefraværet steg markant i landets kommuner under corona-epidemien – også i Ishøj Kommune, hvor sygefraværet før corona lå på 13,6 i 2019 og i 2023 var steget til 18,6 dage. Særligt højt var sygefraværet blandt medarbejderne på de store velfærdsområder. Bl.a. lærer, pædagoger og social- og sundhedsmedarbejdere.
Siden har kommunen haft stort fokus på at forbedre trivsel og nedbringe sygefraværet.
”Derfor er det også glædeligt, at sygefraværet på social- og sundhedsområdet sidste sommer blev målt som landets laveste på det kommunale område. Det er meget opløftende,” siger Kåre Svarre Jakobsen.
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Nu kan du foreslå, hvor Ishøj skal plante nye træer13.10.2026 12:34:38 CEST | Pressemeddelelse
Borgerne i Ishøj kan nu pege på steder, hvor kommunen bør plante nye træer. Forslagene kan sendes ind via appen Tip Ishøj eller kommunens hjemmeside
Stort flertal bag budgettet i Ishøj2.10.2026 13:03:40 CEST | Pressemeddelelse
På et ekstraordinært byrådsmøde torsdag den 1. oktober godkendte et stort flertal i Ishøj Byråd budgettet for 2027-30
Jakob Sheikh får kommunalt topjob i Ishøj2.7.2026 13:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har ansat Jakob Sheikh som ny centerchef for Ledelse og Strategi. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Institut for Menneskerettigheder
Ishøj Bibliotek opprioriterer førskoleområdet og ansætter ny børnebibliotekar29.6.2026 15:30:40 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Bibliotek styrker nu indsatsen for de yngste borgere og deres familier ved at opprioritere førskoleområdet
Ny direktør til Ishøj Kommune26.6.2026 13:10:51 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har ansat Ida Byrge Sørensen som ny direktør og bakker dermed op om et enigt ansættelsesudvalg. Hun kommer fra en tilsvarende direktørstilling i Faxe Kommune
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum