Netcompany

Netcompany indgår rammeaftale med den norske transportgigant Vy

16.9.2026 08:30:07 CEST | Netcompany | Pressemeddelelse

Del

Den norske transportkoncern Vy har valgt Netcompany som samarbejdspartner inden for produktudvikling under sin nye rammeaftale for IT-konsulentydelser. Aftalen er Netcompanys første med Vy og er selskabets anden store aftale i den norske transportsektor i 2026, efter partnerskabet med Go-Ahead Norge i marts.

Simon Læssøe

Vy, som er Nordens største landbaserede transportkoncern med mere end 220 millioner årlige passagerrejser, har valgt Netcompany som en af to samarbejdspartnere inden for produktudvikling. Produktudvikling er det største af tre områder i den nye rammeaftale, som har en samlet maksimal værdi på op til 800 millioner kroner over en fireårsperiode.

Netcompany har omfattende erfaring fra transportsektoren og skal levere konsulentydelser inden for produktudvikling. Selskabet overtager i den forbindelse en række opgaver fra en tidligere leverandør.

"Vys tillid til os som samarbejdspartner gør os stolte, og vi er allerede godt i gang med at bidrage til udviklingen af Vys digitale løsninger og tjenester. Det er Netcompanys ambition at være en katalysator for den digitale transformation af togbranchen og den transportinfrastruktur, som det norske samfund er afhængigt af. Vi ser frem til at bidrage til et mere moderne og sammenhængende tog-Norge, i tæt samarbejde med Vy og resten af togsøkosystemet", siger Geir Arne Olsen, Country Managing Partner, Netcompany Norge

For Netcompany bygger aftalen videre på selskabets voksende satsning inden for transportsektoren i Norden og Europa, hvor Netcompany blandt andet har bygget et AI-drevet system til DSB, der kan forudsige togforsinkelser med 95 procents nøjagtighed inden for tre minutter. I marts 2026 indgik selskabet desuden et partnerskab med togoperatøren Go-Ahead Norge om at styrke håndteringen af driftsafvigelser og vedligeholdelse via Netcompanys PULSE-platform.

Netcompany bringer også erfaring fra den europæiske lufthavnsindustri med sig ind i samarbejdet. Selskabet leverer digital infrastruktur til lufthavnene i København, München og London Heathrow og er derudover strategisk digitaliseringspartner for Avinor i Norge.

Kontakter

Billeder

Simon Læssøe, Netcompany
Download
Simon Læssøe, Netcompany
Download
Simon Læssøe, Netcompany
Download
Netcompany
Download

Om Netcompany

Vi er Europas betroede teknologipartner inden for digital transformation i nogle af de mest komplekse og regulerede miljøer. Vi leverer til myndigheder, samfundskritiske sektorer og virksomheder, hvor systemer ikke må svigte. Med afsæt i gennemprøvede produkter og platforme tager vi ejerskab for hele forløbet – fra strategi og udvikling til daglig drift. Og som Europas førende inden for suveræn AI sikrer vi, at data, infrastruktur og kontrol bliver inden for Europas grænser. Vi leverer teknologi af høj international klasse på europæiske vilkår: åbne for samarbejde, men aldrig afhængige af det.

Følg pressemeddelelser fra Netcompany

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Netcompany

Netcompany styrker sin satsning på finanssektoren med to markante profiler11.8.2026 10:02:00 CEST | Pressemeddelelse

Tidligere topchef i Topdanmark Peter Hermann bliver partner i Netcompany med ansvar for selskabets ambitioner indenfor liv & pension og forsikring, mens Søren Skov Mogensen, nuværende Group CEO i TITAN og tidligere leder i Banking Circle Group og Danske Bank, bliver ny CEO i Netcompany Banking Services. De to ansættelser skal accelerere Netcompanys vækst inden for liv & pension, forsikring og bank i Danmark, Norden og på sigt Europa.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye