Røde Kors

Fra gadedøren og ud i fællesskabet: Turtjenesten fylder 20 år

15.9.2026 09:56:35 CEST | Røde Kors | Pressemeddelelse

Del

I 20 år har frivillige fra Røde Kors Hovedstaden hentet seniorer fra København og Frederiksberg ved deres gadedør og taget dem med på ture og oplevelser, som de ellers kan have svært ved at komme ud til. For deltagerne i Turtjenesten handler turene både om at opleve nye steder og om at komme ud blandt andre.

20 år med Turjtensten i Hovedstaden
20 år med Turjtensten i Hovedstaden Røde Kors Hovedstaden Røde Kors Hovedstaden

For mange er en tur på museum, et besøg i en kirke eller bare en udflugt ud i det blå, forholdsvis nem at komme afsted til. Men for seniorer med et begrænset socialt netværk eller oplever andre udfordringer i hverdagen, og som samtidig kan være gangbesværede, har kan selv den mindste udflugt være vanskelig.

For Ingrid, der deltager i Turtjenesten, har muligheden for at komme ud fået større betydning i takt med, at hendes omgangskreds er blevet mindre:

“Jeg synes, det er meget fint, at det har eksisteret i 20 år. Det har hjulpet en masse ældre mennesker til at få nogle gode oplevelser. Det skal de have cadeau for. Når man ikke har så mange mennesker mere, som man er i berøring med, så synes jeg, det er rart at komme ud,” siger Ingrid.

Når ens omgangskreds bliver mindre

I Turtjenesten henter mere end 70 frivillige turledere og chauffører ældre medmennesker ved deres egen gadedør og tager dem med på oplevelsesture sammen med andre. Efter turen bliver deltagerne kørt hjem til døren igen. Fælles for deltagerne er, at de alle har et begrænset socialt netværk og er bosiddende i enten Københavns, Frederiksberg og Dragør Kommune. Turene går til forskellige udflugtsmål og kan blandt andet byde på museums- og kirkebesøg, måltider og hyggeligt samvær.

"Det særlige ved Turtjenesten er, at vi gør det muligt at komme ud og få oplevelser sammen med andre – også når det kan være svært at komme afsted på egen hånd. Vi henter deltagerne ved deres egen gadedør og følger dem hele vejen ud på turen og hjem igen. Men det handler ikke kun om transport. Det handler lige så meget om nærværet, samtalerne og om at være en del af et fællesskab for en dag," siger Laura Palmqvist, der er Programchef i Røde Kors Hovedstaden.

20 år viser, at behovet er der

En af dem, der er med til at få turene til at ske, er Ove, der er frivillig turleder i Turtjenesten.

For ham er 20-års jubilæet ikke kun en anledning til at se tilbage. Det fortæller også noget om, at der fortsat er brug for et tilbud, som gør oplevelser og fællesskab mere tilgængeligt for seniorer, der kan have svært ved selv at komme omkring.

“Det er da en stor ting at holde 20-års jubilæum for en ting som Turtjenesten. Det viser jo, at der virkelig har været behov for sådan et tilbud. Mange af deltagerne er gangbesværede eller har forskellige problemer i dagligdagen. For dem betyder det utrolig meget at se nogle nye steder, hvor de ikke normalt kan komme med offentlig transport. Og jeg har helt klart en fornemmelse af, at vi gør en stor forskel”, siger Ove.

Som frivillig turleder er Ove sammen med de øvrige frivillige med til at skabe rammerne om turene og sørge for, at deltagerne får en god oplevelse fra de bliver hentet, til de er hjemme igen.

Jubilæet er samtidig en anledning til at hylde de frivillige, der gennem årene har gjort turene mulige – og de deltagere, der har fyldt busserne med samtaler, oplevelser og fællesskab. For selv om destinationerne har skiftet gennem 20 år, er idéen bag Turtjenesten stadig den samme: At gøre det lidt lettere at komme ud ad døren, opleve nye steder og være sammen med andre.

“Jeg glæder mig meget, meget, meget hver gang. De frivillige turledere hopper og springer for os. Det ville jeg være meget ked af at undvære,” fortæller Hanne, der er deltager i Turtjenesten.

Fakta om Røde Kors Hovedstadens Turtjeneste

  • Turtjenesten fylder 20 år i 2026
  • Tilbuddet er for seniorer med begrænset netværk i København, Frederiksberg og Dragør
  • Frivillige chauffører og turledere henter deltagerne ved deres gadedør og kører dem hjem igen efter turen
  • Turene kan blandt andet byde på museums- og kirkebesøg, måltider og hyggeligt samvær
  • I 2025 var intet mindre end 66 frivillige med til at arrangere og køre ture for i alt 1.150 seniorer
  • Alt dette kunne ikke være muligt uden samarbejdet med Københavns Kommunes Sundheds og Omsorgsforvaltningen samt Frederiksberg Kommune
  • Se en video om Turtjenesten her: https://youtu.be/LF-4TIkiEmo

Læs mere om aktiviteten her: https://hovedstaden.rodekors.dk/detgorvi/faellesskaber-for-seniorer/turtjenesten/

Kontakter

Billeder

20 år med Turjtensten i Hovedstaden
20 år med Turjtensten i Hovedstaden
Røde Kors Hovedstaden Røde Kors Hovedstaden
Download
Download
Download
Download
Download
Download
Download
Download

Links

Om Røde Kors

Røde Kors er altid til stede

Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.

192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.

Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.

Følg pressemeddelelser fra Røde Kors

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Røde Kors

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye