Maskinindustrien mere end halverer sit klimaaftryk
17.9.2026 06:03:00 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Maskinindustrien har skåret over halvdelen af sin udledning væk siden år 2000, hvilket er hurtigere end resten af industrien og beviser værdien af grøn omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.

Maskinindustriens udledninger er faldet fra 342.000 ton i 2000 til 125.000 ton i 2025, hvilket svarer til en reduktion på 63,5 procent, viser nye tal fra Danmarks Statistik og beregninger fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Den store fremgang skyldes især, at virksomhederne har investeret massivt i at gøre produktionen elektrisk og mere effektiv.
- Det her er et resultat, som virksomhederne fortjener stor anerkendelse for. Gennem mange år har de investeret i mere energieffektive løsninger, elektrificeret processer og taget ansvar for at nedbringe deres klimaaftryk. Det viser, at grøn omstilling og konkurrenceevne sagtens kan gå hånd i hånd, siger Andreas Schelbeck, underdirektør i TEKNIQ.
Infrastrukturen skal følge med
Selvom maskinindustrien har nået en stor milepæl, kan de samme løsninger ikke bare kopieres direkte til alle dele af industrien eller erhvervslivet. Særligt de tungeste produktionsprocesser kræver helt nye tekniske løsninger, hvis de skal gøres grønnere.
TEKNIQ peger på, at virksomhederne ikke kan løfte opgaven alene, da det kræver en stærk og stabil infrastruktur.
- Vi skal have hele erhvervslivet i mål, men det kræver massive investeringer i vores fælles elnet. Virksomhederne er klar til at tage ansvar, men de har brug for stabile rammer og nok strømkapacitet til de mest krævende processer, hvis omstillingen skal lykkes hele vejen rundt, siger Andreas Schelbeck.
Fakta
- Maskinindustriens udledning er faldet fra 342.000 ton drivhusgasser i 2000 til 125.000 ton i 2025, svarende til en reduktion på 63,5 procent.
- Industrien samlet har i samme periode reduceret udledningen med 48 procent.
- Tallene omfatter drivhusgasser i alt, herunder CO2 fra afbrænding af biomasse.
Nøgleord
Kontakter
Kathrine Ejdum KjølbergPresseansvarlig
Tlf:77411560kek@tekniq.dkBilleder
Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
27-årige Emil arbejder med fremtidens elnet: Nu er han nomineret til talentpris6.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
27-årige Emil Glenn Kruse fra Amager arbejder med højspænding, transformerstationer og solcelleparker. Nu er han nomineret til Fagtalent 2026 i kategorien Grøn Omstilling for sit arbejde.
Lotte tager telefonen døgnet rundt for lærlingene: Nu er hun nomineret til pris5.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hun hjælper med lektier, jobsøgning og nogle gange en tur til lægen. Siden 2019 har Lotte Balling fra Frederiksberg brugt en stor del af sin fritid på at hjælpe unge gennem deres uddannelse. Nu er hun nomineret til Årets talentudvikler ved Fagtalent 2026.
TEKNIQ: Europa skal stå stærkere på egne ben4.11.2026 06:33:00 CET | Pressemeddelelse
Det amerikanske midtvejsvalg ændrer ikke på, at Europa skal gøre sig mindre sårbar over for politisk zigzag i USA, unfair konkurrence fra Kina og afhængighed af energi og teknologi udefra, lyder reaktionen fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Rekordmange unge går den faglærte vej29.10.2026 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Stadig flere unge er nu i gang med en teknisk uddannelse, og det er godt nyt, for der er brug for dygtige faglærte til at fremtidssikre Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Cybertruslen vokser, men kun fire ud af ti virksomheder har beredskab21.10.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Cyberangreb er blevet en del af hverdagen i erhvervslivet, og især de mindre virksomheder mangler beredskabsplaner, viser ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


