Randers: Afgangsprøver viser nedslående resultat
14.9.2026 17:08:05 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Undervisningsministeriet har netop offentliggjort resultaterne af afgangsprøver i 9. klasse. Resultaterne kræver handling, siger udvalgsformand
Mandag 14. september har Undervisningsministeriet offentliggjort resultaterne fra afgangsprøverne i 9. klasse i skoleåret 2025-2026. Hovedkonklusionerne for Randers Kommune er et fald i både karaktergennemsnit, andelen af elever der får mindst 02 i dansk og matematik, og også et fald i antallet af elever, der går op til alle afgangseksaminer.
”Det er meget alvorligt og dybt bekymrende. Det er klart en situation, som jeg vil drøfte med både Børn- og skoleudvalget og byrådet. Det betyder også, at vi skal i dialog med skoler, lærere, forældre og elever. Vi er nødt til at finde en ny vej frem,” siger Kasper Fuhr Christensen, formand for Børn- og skoleudvalget i Randers Kommune.
Han afventer nu et analysenotat fra skoleforvaltningen på baggrund af resultaterne.
Hovedkonklusioner for Randers Kommune
På www.uddannelsesstatistik.dk kan resultater for alle landets folkeskoler findes. For Randers Kommunes folkeskoler er resultatet:
- Karaktergennemsnittet i bundne prøver (dansk, matematik og fællesprøve i naturfag) i skoleåret 2025/2026 var faldet til 6,6 fra 6,9 i skoleåret inden.
- Andelen af elever, der opnår mindst 02 i dansk og matematik var i skoleåret 2025/2026 faldet til 83,3% fra 86,6% i skoleåret inden.
- Andelen af elever, der får en karakter i alle obligatoriske prøver (alle bundne prøver + én udtræksprøve, dvs. en fuld afgangseksamen) i skoleåret 2025/2026 var faldet til 89,7% fra 91,2% i skoleåret inden.
De socioøkonomiske referencer som er et mål for skolernes løfteevne bliver først offentliggjort i løbet af oktober.
”Det her understreger i den grad behovet for, at vi bevarer fokus på at styrke kvaliteten i folkeskolen, og samtidig ser jeg frem til at få de socioøkonomiske referencer, fordi netop løfteevne også er vigtigt for, at vi kan række efter ambitionen om, at alle børn får gode livschancer,” siger Kasper Fuhr Christensen
Kontakter
Kasper Fuhr Christensen, formand for Børn og Skoleudvalget, Randers Kommune: 30342692
Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Historisk bronzeskulptur i Randers forsøgt stjålet11.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En af Randers' bronzeskulpturer er natten til torsdag den 10. september blevet udsat for tyveriforsøg. Skulpturen En stående Eva, der har stået ved indgangen til Skovbakken siden 1950, er skåret næsten fri fra sin sokkel.
Forsøg med knallertkørsel på stier i Spentrup bliver permanent10.9.2026 08:54:03 CEST | Pressemeddelelse
I de seneste par år har et forbud mod at køre på knallert på en række stier i Spentrup været ophævet som forsøg. Nu bliver ordningen permanent, så knallerter fortsat må benytte stierne. Samtidig bliver der iværksat en række tiltag, som skal øge trygheden. Det har miljø- og teknikudvalget besluttet.
To sekunder kan gøre forskellen i krydset9.9.2026 14:03:50 CEST | Pressemeddelelse
To ud af tre alvorlige cykelulykker sker i kryds. Derfor sætter Randers Kommune sammen med Rådet for Sikker Trafik fokus på at få både bilister og cyklister til at bruge lidt ekstra tid på at orientere sig.
Klimabroen skal passe til omgivelserne og skabe nye rekreative muligheder9.9.2026 11:04:53 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse har set på, hvordan Klimabroen kan bygges, så den passer til landskabet og skaber nye rekreative muligheder. Nu skal undersøgelsens anbefalinger være en central del af det videre arbejde med projektet – særligt med fokus på nordsiden af Randers Fjord. Det har Erhvervs- og planudvalget besluttet.
Fremover kan småhjælpemidler udlånes straks8.9.2026 13:08:08 CEST | Pressemeddelelse
Fremover kan hjemmehjælpere og terapeuter straks udlåne en række hjælpemidler til spisning og madlavning, personlig pleje og påklædning til borgere, der modtager hjemmehjælp. Det har Omsorgsudvalget netop besluttet og sker som led i arbejdet med at hjælpe flere borgere til at klare sig selv længst muligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum