DI: AI skal hjælpe flere elever til at lykkes i skolen
15.9.2026 06:00:00 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Dansk Industri lancerer fem principper og ti anbefalinger til, hvordan AI-baserede læringsværktøjer kan styrke fagligheden i uddannelsessystemet. Målet er både bedre læring og en generation, der er rustet til fremtidens arbejdsmarked.

Alt for mange elever forlader i dag skolen uden de nødvendige færdigheder, og de seneste PISA-resultater viser, at det faglige niveau er under pres. Samtidig bliver konkurrencen om fremtidens viden, teknologi og arbejdspladser stadig hårdere. Derfor lancerer Dansk Industri (DI) nu udspillet Danmark skal uddanne verdens bedste AI-generation, som indeholder fem principper og ti anbefalinger til, hvordan AI-baserede læringsværktøjer kan bidrage til bedre læring og stærkere kompetencer gennem hele uddannelsessystemet.
– Vi står med en stor opgave. Alt for mange elever når ikke deres fulde potentiale og forlader uddannelsessystemet uden den ballast, der skal give dem forudsætningerne for arbejde og et godt liv, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
– Samtidig forandrer samfundet sig hurtigt, og arbejdsmarkedet efterspørger stærke kompetencer. Derfor skal vi bruge AI’s potentiale på en ansvarlig måde til at styrke fagligheden, give mere individuel støtte og hjælpe flere elever, så vi skaber grundlag for fremtidens vækst og velstand.
Også undervisning uden AI
DI’s udspil bygger på fem principper: Mennesket skal være i centrum, AI skal løfte fagligheden, alle skal forstå AI for at kunne bruge teknologien ansvarligt, uddannelsessystemet skal ruste elever og studerende til fremtidens arbejdsmarked, og Danmark skal gå forrest i udviklingen. Blandt anbefalingerne er sikre og alderssvarende AI-læringsværktøjer fra 4. klasse, teknologiforståelse som obligatorisk fag og et markant kompetenceløft til lærere og undervisere.
– Når mange hører AI, tænker de på en chatbot, der skriver elevernes engelske stil. Det er ikke den skole, vi ønsker. Vi skal udvikle AI-læringsværktøjer bygget på danske pædagogiske principper og traditioner, der hjælper eleverne med at forstå fagene bedre, udfordrer dem på deres niveau og understøtter lærernes undervisning. AI skal gøre elever dygtigere, ikke gøre arbejdet for dem, siger Lars Sandahl Sørensen.
– AI-læringsværktøjer er kun ét element i undervisningen. Der skal stadig være bøger, dygtige lærere, projektarbejde, fællesskab, koncentration, leg, fordybelse og sociale relationer. Børn og unge lærer ikke kun gennem teknologi, og det skal de heller ikke gøre i fremtiden. Det handler om at bruge de bedste værktøjer til det, de er gode til. Der skal være undervisning med AI og undervisning uden AI.
– Det kræver en fælles indsats fra lærere, forældre og alle, der har en rolle i børnenes liv. Jo vigtigere teknologien bliver, desto vigtigere bliver det også, at børn møder fællesskaber, relationer, nysgerrighed og oplevelser uden for skærmen. Fremtidens uddannelse handler både om teknologi og om mennesker, siger DI-direktøren.
Det handler om Danmarks fremtid
Evnen til at forstå og anvende kunstig intelligens bliver en stadig vigtigere kompetence på fremtidens arbejdsmarked. Derfor handler udspillet ikke kun om bedre læring her og nu, men også om at ruste børn og unge til et samfund, hvor teknologi får stadig større betydning.
– Danmark lever af viden, innovation og dygtige medarbejdere. Hvis vi også i fremtiden skal være blandt verdens mest konkurrencedygtige lande, kræver det, at vi uddanner en generation, der kan bruge ny teknologi klogt, ansvarligt og produktivt. Derfor handler AI i uddannelse ikke kun om teknologi. Det handler om Danmarks fremtid, siger Lars Sandahl Sørensen.
Udspillet offentliggøres tirsdag på DI Topmødet, hvor AI er blandt de centrale temaer på dagsordenen.
Centrale forslag i DI's udspil
- Adgang til sikre og alderssvarende AI-læringsværktøjer for elever fra 4. klasse og studerende.
- Adgang til AI-værktøjer for alle lærere og undervisere.
- Større investeringer i udvikling og indkøb af AI-løsninger til uddannelsessystemet.
- Opdater formålsparagrafferne for folkeskolen og gymnasiet, så de afspejler den nye virkelighed.
- Teknologiforståelse som obligatorisk fag i folkeskolen og gymnasiet.
- Nationalt kompetenceløft af lærere og undervisere.
Kontakter
Nis Peder KolbyChef for Presse
Tlf:40323400nipk@di.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Finansloven skal sikre dansk velstand i fremtiden9.10.2026 08:03:01 CEST | Pressemeddelelse
Flere STEM-uddannelsespladser, investeringer i kunstig intelligens, elektrificering samt lavere selskabsskat. Det er blandt højdepunkterne i regeringens finanslovsforslag. Samtidig advarer Dansk Industri mod nye skatter og afgifter samt høj offentlig forbrugsvækst, som risikerer at bremse vækst og arbejdspladser.
DI: Danmark skal mere end fordoble elektrificeringen frem mod 20357.10.2026 13:15:04 CEST | Pressemeddelelse
Danmark bør sætte et politisk pejlemærke om, at mindst 45 procent af landets energiforbrug skal dækkes direkte af elektricitet i 2035. Det foreslår Dansk Industri (DI) i en ny handlingsplan, som samtidig efterlyser en politisk aftale om fremtidens elnet og otte milliarder kroner til elektrificering af virksomheder, tung transport og havne.
Ny aftale mellem Danmark og Tyskland baner vejen for nyt europæisk erhvervseventyr7.10.2026 11:16:01 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og Tyskland har denne uge indgået en aftale om CO2-fangst og -lagring, der gør det muligt at transportere CO2 på tværs af landenes grænser og lagre den i undergrunden.
DI: CPR-læk øger risikoen for svindel mod virksomheder5.10.2026 15:23:19 CEST | Pressemeddelelse
DI opfordrer virksomheder til straks at gennemgå deres procedurer for identitetskontrol efter et omfattende læk af omkring 8,8 millioner personers CPR-oplysninger.
Kulturnatten i Industriens Hus: Kan robotter snyde din hjerne?5.10.2026 10:50:08 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 9. oktober åbner Dansk Industri dørene til Industriens Hus på Rådhuspladsen i København, hvor gæsterne kan udfordre deres hjerne, sanser og reaktionsevne – og blandt andet møde en menneskelig robot, eksperimentere med kunstig intelligens og virtual reality og teste, om mennesket stadig kan slå maskinen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum