Nyt projekt skal styrke vejen til arbejdsmarkedet for ledige grønlændere
14.9.2026 15:00:00 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Viborg Kommune har fået 1.072.000 kroner fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til at styrke den beskæftigelsesrettede indsats for ledige grønlændere.

Der var glæde hele vejen rundt om bordet, da Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget i dag fik beskeden om, at Viborg – som én af tre kommuner – har fået del i en pulje, der skal styrke beskæftigelsesindsatsen for ledige grønlændere.
Målet med indsatsen er at hjælpe flere ledige grønlandske borgere ind på arbejdsmarkedet gennem en helhedsorienteret indsats, hvor Viborg Kommune arbejder tæt sammen med lokale virksomheder og civilsamfundet.
En jobrådgiver får ansvaret for at koordinere indsatsen, som blandt andet består af workshops om det danske arbejdsmarked og kulturforståelse samt hjælp til CV og ansøgning. Derudover deltager borgerne i danskundervisning to til tre gange om ugen.
Tæt samarbejde med virksomheder
En tidlig virksomhedsrettet indsats skal øge mulighederne for, at borgerne får fodfæste på arbejdsmarkedet. F.eks. kan hjælp fra en mentor på virksomheden være med til at understøtte både opstart og fastholdelse.
Vejen til job skal derfor i høj grad banes gennem et tæt samarbejde med lokale virksomheder understreger formand for Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget, Anders Bertel (A):
- Et godt og tæt samarbejde med vores virksomheder er helt central for den indsats, vi nu kan sætte i gang for at styrke vejen ind på arbejdsmarkedet for ledige grønlændere. Det handler om at tage udgangspunkt i både borgernes ressourcer og virksomhedernes behov. Herefter har vi et rigtigt godt afsæt for at skabe gode match mellem borgere og virksomheder, der kan føre til deltidsarbejde, praktik, fleksjob og selvfølgelig helst fuldtidsjob.
Civilsamfundet er en vigtig partner
Indsatsen skal være helhedsorienteret, fordi nogle borgere har udfordringer ud over ledighed. Tidligere erfaringer viser blandt andet et behov for støtte til at forstå det danske arbejdsmarked og kulturelle forskelle. Derfor vil indsatsen også have fokus på trivsel, netværk og tilknytning til lokalsamfundet.
En helhedsorienteret indsats kræver, at kommune, virksomheder og civilsamfund arbejder sammen. Her kan civilsamfundet spille en vigtig rolle ved at tilbyde fællesskaber, relationer og støtte, som kan supplere den kommunale indsats, siger Marie-Louise Høgh (F), næstformand for Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget, og uddyber:
– Beskæftigelse handler ikke kun om at få et job. For nogle borgere er trivsel, netværk og tilknytning til lokalsamfundet en meget vigtig del af vejen mod et fodfæste på arbejdsmarkedet. Heldigvis har vi i Viborg Kommune allerede et rigtigt godt samarbejde med forskellige organisationer, frivillige foreninger og kirken, som er dygtige til at skabe trygge rammer og understøtte den enkelte.
Øget trivsel og flere i job
På kort sigt er forventningen, at indsatsen vil bidrage til øget trivsel og en mere sammenhængende indsats for målgruppen. På længere sigt er målet, at en større andel af de deltagende borgere kommer i en form for beskæftigelse. Projektet skal samtidig give Viborg Kommune nye erfaringer og kvalificere fremtidige beskæftigelsesrettede indsatser for ledige grønlændere. Projektet løber til og med juni 2028.
Nøgleord
Kontakter
Anders Bertel (A)Formand for Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget
Tlf:41 71 95 25andb@viborg.dkMarie-Louise Høgh (F)Næstformand for Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget
Tlf:21 97 29 95mahoe@viborg.dkCharlotte Burvil, arbejdsmarkedschef
Tlf:87 87 49 00cbu@viborg.dkBilleder

Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
3 mio. kr. fra Nordea-fonden baner vejen for nyt Nørresøbad i Viborg11.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med 3 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er Viborg Kommune kommet et afgørende skridt nærmere realiseringen af en ny badebygning ved Nørresø. Projektet skal skabe bedre rammer for alle, der nyder livet ved søen.
Ny app skal åbne døren til fællesskaber og fritidsjob9.11.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
En god fritid kan give venner for livet, tro på egne evner og de første erfaringer med arbejdslivet. Med den nye app 'Ung i Viborg' vil Viborg Kommune gøre det lettere for unge at finde både fritidsaktiviteter og virksomheder, der tilbyder fritidsjob.
Viborg Kommune er bedst i Midtjylland - regionsmester i sikker trafik5.11.2026 13:45:00 CET | Pressemeddelelse
Viborg Kommune er regional vinder af Kommunernes Skoletrafiktest 2026 og indtager en niendeplads på landsplan. Resultatet kommer efter flere års fremgang i skolernes trafikundervisning.
Din kommende kollega er måske en robot, men der er stadig brug for dig26.10.2026 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens skriver tekster, robotter bygger biler, og maskiner kan opdage fejl, før vi selv ser dem. Så hvad skal dagens skoleelever egentlig leve af om 10 år?
Millioner til lokale landsbyprojekter: Skal skabe mere liv og fællesskab23.10.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Kommunes Landdistriktsudvalg har fordelt knap tre millioner kroner til 22 lokale udviklingsprojekter, der skal styrke fællesskabet og gøre de mindre byer og landdistrikter i kommunen til endnu mere attraktive steder at bo og leve.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum