Natarbejde hænger sammen med højere niveau af inflammation i kroppen

Når mørket falder på, og mange af os går i seng, er der stadig arbejdspladser rundt om i landet, som kører for fuldt blus.

Nogle af de arbejdspladser er hospitaler. Hver nat sikrer medarbejdere, at patienter får den rette behandling og er i trygge hænder, hvad end det er i Hjørring, Hvidovre eller et helt tredje sted i landet.

Det kan dog have betydning for medarbejderens sundhed, når kroppens døgnrytme forskydes som følge af natarbejde. Et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at jo flere nattevagter hospitalsansatte har, desto højere inflammationsniveau har de i kroppen.

Når inflammationsniveauet er højt betyder det, at kroppen enten har en betændelsestilstand, infektion eller vævsskade. Det kan hænge sammen med en højere risiko for kroniske sygdomme, for eksempel hjerte-kar-sygdomme eller kræft. 

-Vi fandt det højeste niveau af inflammation blandt de medarbejdere, der har fast natarbejde. Derudover så vi, at tre eller flere nattevagter i træk også var forbundet med højere inflammation i kroppen, siger Kirsten Nabe-Nielsen, der er seniorforsker på NFA og en af forskerne på studiet.

Inflammationsniveaet er vurderet på baggrund af målinger af C-reaktivt protein (CRP) foretaget i blodprøver fra 929 kvindelige hospitalsansatte. Studiet er en del af projektet ”1001 nat”, hvor forskerne undersøger, hvordan natarbejde påvirker medarbejderne helbred, og hvordan natarbejde bedst kan tilrettelægges.

Vægt kan have betydning

Forskerne kan ikke endeligt fastslå, hvorfor medarbejdere med fast natarbejde eller mange nattevagter i træk har et højere inflammationsniveau i kroppen. Men studiets resultater kan tyde på, at der kan være en sammenhæng mellem natarbejde, højere kropsvægt og inflammationsniveauet.

Det fortæller seniorforsker Kirsten Nabe-Nielsen:

-En af vores arbejdshypoteser er, at natarbejde fører til højere vægt, som så leder til et højere niveau af inflammation i kroppen. Det er velkendt, at natarbejde forstyrrer døgnrytmen og indebærer, at man spiser, er fysisk aktiv og sover på skæve tidspunkter, hvilket øger risikoen for vægtøgning. Derfor er det også vigtigt for os i fremtiden at forske i, hvad disse ændringer i adfærd betyder for kroppen, og hvad arbejdspladsen kan gøre i den sammenhæng for at forebygge effekterne af natarbejde.

Forskere anbefaler få nattevagter i træk

Forskere på NFA har i flere år undersøgt, hvordan natarbejde kan tilrettelægges bedst muligt, så det forebygger helbredsproblemer hos medarbejderne.

Det nye studie er derfor endnu en brik af viden i det puslespil, der skal gøre det sundere at arbejde om natten.

-Natarbejde er en nødvendig del af mange samfundsfunktioner. Derfor skal vi sikre, at det foregår på en måde, der er så sund og sikker som muligt for medarbejderne, siger professor Anne Helene Garde, der leder arbejdstidsforskningen på NFA, og fortsætter:

-Resultaterne understreger vigtigheden af, at natarbejde tilrettelægges med højst tre nattevagter i træk.

Det er i tråd med de anbefalinger, som forskerne tidligere har udarbejdet på baggrund af den eksisterende forskning.Anbefalingerne skal hjælpe med at gøre det mere sikkert og mindske helbredsrisici ved at arbejde om natten. De lyder, at man højst har tre nattevagter i træk, har mindst 11 timers fri mellem vagter, og at hver vagt højst varer ni timer.

Indflydelse på egen arbejdstid undersøges

Det næste skridt i forskning om natarbejde er at undersøge, om mere indflydelse på egen arbejdstid kan bidrage til at mindske helbredseffekter af natarbejde.

Forskerne oplever en stor efterspørgsel blandt både arbejdsgivere og medarbejdere på at finde løsninger, der kan gøre det sundere og mere sikkert at gå på arbejde om natten, og er allerede i fuld gang med forskningsprojektet Influence over Working Hours and the Impact on Sleep and Health (IWISH).

Det fortæller seniorforsker Kirsten Nabe-Nielsen, der udover at være projektleder på 1001 nat-projektet også står i spidsen for IWISH.

-Vi har netop afdækket, hvordan vagtplanlæggere inddrager hospitalsansatte i vagtplanlægningen, og næste skridt er at se på, hvordan oplevelsen af indflydelse på egne arbejdstider blandt medarbejderne hænger sammen med blandt andet biologiske risikomarkører for sygdom.

Om studiet

Feltstudiet havde til formål at afdække effekter af natarbejde på systemisk inflammationsniveau, målt som CRP blandt hospitalsansatte kvinder.

Sådan gjorde forskerne

I studiet analyserede vi CRP-koncentrationen målt i blodprøver fra 929 deltagere i 1001 nat-kohorten. Der blev opstillet syv forskellige mål for udsættelse for natarbejde: Om deltageren nogensinde havde arbejdet om natten, i hvor mange år, hvor lang tid der var gået siden sidste nattevagt, hvilke arbejdstider deltageren havde på tidspunktet for undersøgelsen, antallet af nattevagter per uge og i træk, og endeligt hvor mange nattevagter deltageren havde haft i løbet af den sidste uge. Sammenhængen mellem natarbejde og CRP blev estimeret ved hjælp af statistiske modeller, og der blev justeret for alder, uddannelse, body mass index (BMI), blodtryk og sundhedsadfærd.

Ekstern finansiering

Projekt 1001 nat og IWISH er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Styrker og begrænsninger ved studiet

Studiet anvender detaljerede mål for natarbejde i en stor gruppe. Der er ofte systematiske forskelle mellem medarbejdere, der arbejder om natten og dem, der arbejder om dagen. Derfor styrkes resultaterne af, at der i analyserne af betydningen af antallet af nattevagter om ugen og i træk sammenlignes med en referencegruppe af andre personer med nattevagter med kun én nattevagt om ugen eller i træk. Studiets konklusioner begrænses af, at der anvendes tværsnitsdata. Det betyder, at studiet ikke tager hensyn til, hvordan deltagernes helbred – eksempelvis inflammationsniveau og vægt - var inden, de begyndte at have nattevagter. Ændringer er dermed ikke analyseret over tid.

Kilde:

Kirsten Nabe-Nielsen, Kyriaki Papantoniou, Anne Emily Saunte Fiehn Arup, Mette Sallerup, Helena Breth Nielsen, Vivi Schlünssen & Anne Helene Garde.

Body mass index links night work intensity with higher low-grade systemic inflammation: results from a field study in humans