Dyr gas sender elprisen over én krone i gennemsnit for første gang siden energikrisen
15.9.2026 06:00:00 CEST | Norlys | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem september ligger den gennemsnitlige elpris over én krone per kilowatt-time for første gang i knap fire år. Hvis priserne fortsætter på samme niveau, tegner september til at blive en dyr måned for de danske elkunder.

Energipriserne giver i disse uger anledning til en del fokus hos forbrugerne. Bilister, der tanker benzin eller diesel, har nok allerede opdaget, at priserne er steget markant, og samtidig er priserne grundet på naturgas er også klatret støt op som følge af den tilspidsede situation omkring Hormuz-strædet.
Det smitter også af på elprisen. Halvvejs gennem september ligger den rene elpris* foreløbigt på hhv. 1,11 kr./kWh i Vestdanmark (DK1) og 1,12 kr./kWh i Østdanmark (DK2) i gennemsnit. Det er første gang siden december 2022, at gennemsnitsprisen runder en krone per kilowatttime.
- Vi får heldigvis meget strøm fra billige energikilder som sol og vind, men når vejret ikke leverer tilstrækkeligt, skal andre kraftværker træde til. Her er naturgas ofte den afgørende energikilde, og derfor sætter de høje gaspriser sig direkte i elprisen. Vi er halvvejs gennem september, så meget kan nå at ændre sig, men med de stigende priser på gas, skal vi desværre forvente, at det bliver en dyr måned, siger Ellen Trolle, der er direktør for Norlys’ energiforretning.
|
Elprisens udvikling i 2026 |
||
|
DK1 |
DK2 |
|
|
Januar |
0,79 kr./kWh. |
0,82 kr./kWh. |
|
Februar |
0,72 kr./kWh. |
0,85 kr./kWh. |
|
Marts |
0,73 kr./kWh. |
0,72 kr./kWh. |
|
April |
0,62 kr./kWh. |
0,59 kr./kWh. |
|
Maj |
0,75 kr./kWh. |
0,74 kr./kWh. |
|
Juni |
0,82 kr./kWh. |
0,81 kr./kWh. |
|
Juli |
0,76 kr./kWh. |
0,77 kr./kWh. |
|
August |
0,94 kr./kWh. |
0,95 kr./kWh. |
|
September |
1,11 kr./kWh. |
1,12 kr./kWh. |
Brug strømmen uden for de dyreste timer
Selv om gennemsnitsprisen er høj, er der fortsat store udsving i løbet af døgnet.
I aften topper elpriserne omkring klokken 19, hvor den rene elpris når op på 1,89 kr/kWh i DK1 og 2,18 i DK2, mens den laveste pris ligger omkring klokken 13, hvor prisen lander omkring 0,26 kr/ /kWh i begge prisområder.
Det giver især elkunder med en variabel elaftale mulighed for at sænke regningen ved at flytte en del af forbruget væk fra de dyreste timer.
- Vi arbejder hele tiden på at gøre det så let for forbrugerne at planlægge deres forbrug efter prisudsvingene, og vi kan også se, at danskerne efterspørger det. I dag bruger mere end 150.000 danskere de digitale værktøjer, vi stiller til rådighed, så det bliver så let for dem som muligt at lægge strømforbruget på de tidspunkter af døgnet, hvor strømmen er billigst. Man kan som elkunde ikke ændre markedsprisen, men man kan i en del tilfælde påvirke, hvilken pris man selv kommer til at betale, siger Ellen Trolle.
*Oven i den rene elpris kommer eltariffen til statslige Energinet, abonnementer, spottillæg, moms og nettarif til det lokale elnetselskab. Tarifferne kan også svinge fra time til time afhængig af, hvilken tarifmodel de enkelte elnetselskaber bruger.
Nøgleord
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPresserådgiverNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkBilleder

Om Norlys
Norlys er en dansk andelsejet energi- og telekoncern. Vi leverer energi, internet, tv, mobiltelefoni og ladeløsninger og driver den kritiske infrastruktur, som forbrugere og virksomheder er afhængige af hver dag.
Norlys ejer landets største elnet og fibernet og halvdelen af mobilnettet TN-Network. Vi driver et landsdækkende ladenetværk til både elbiler og tung transport og ejer aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading samt Greenab og er medejere af Eurowind Energy, der udvikler vind- og solenergi i Europa.
Vores 4.700 medarbejdere arbejder hver dag for at levere stabile forbindelser, sikker drift og løsninger med afsæt i kundernes behov. Som dansk andelsejet virksomhed med mere end 820.000 andelshavere investerer vi langsigtet i den infrastruktur og de teknologier, der binder Danmark sammen - i dag og i generationer fremover.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Kender du én, der er god til at lytte og sige sin mening? Norlys går på jagt efter nye medlemmer til repræsentantskabet2.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end 820.000 andelshavere får i 2027 mulighed for at stille op til Norlys’ repræsentantskab og vælge, hvem der skal sidde i repræsentantskabet. Med en ny kampagne, der indledes i dag, vil Norlys få flere til at engagere sig i andelsdemokratiet og overveje at stille op.
Mørke og dyr gas: Oktober bød på rekorddyr strøm31.10.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mindre sol og en rekordhøj gaspris sendte elpriserne op på det højeste niveau for en oktober nogensinde. Samtidig betyder vintertarifferne, at strømmen nu er billigst om natten.
Lørdagens modvind giver medvind til elregningen: Lave elpriser hele lørdag24.10.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det blæsende efterårsvejr presser elprisen ned til et opsigtsvækkende lavt niveau lørdag med en gennemsnitspris på omkring 0,25 kr./kWh. Det er samtidig første gang i oktober, at elpriserne konsekvent holder sig under 1 kr./kWh et helt døgn.
Solfesten er slut: Middagsstrømmen er blevet markant dyrere23.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter mange måneder med billige elpriser midt på dagen er efterårsskiftet slået markant igennem. I oktober er den rene elpris mellem klokken 12 og 15 steget med op mod 92 procent.
Elprisen er på sit højeste i fire år. Alligevel betaler elkunderne mindre per kilowatt-time end sidste år16.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De danske elpriser har i 2026 været de højeste i fire år, men det betyder ikke nødvendigvis, at regningen er steget tilsvarende. Faktisk har danske elkunder betalt mindre per kilowatt-time end sidste år, når det samlede billede gøres op.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum