Få indblik i magtens mørke håndbog
19.10.2026 09:38:00 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse
Hvad har historiens største svindlere, manipulatorer og bedragere til fælles? De orkestrerede en kompliceret løgn, der skulle efterlade dem selv som vindere. I Svinestreger afdækker historiker Kåre Johannessen 12 historier om mennesker, der fordrejede sandheden for at sikre sig magt, penge, anerkendelse eller politisk indflydelse.

På tværs af 1700 års historie tegner der sig et tydeligt mønster: Når mennesker, organisationer eller nationer ønsker at styrke deres egen position, svække en modstander eller fremme en sag, bliver sandheden før eller siden et offer, der må bringes, og som gør det svært at finde ud af, hvad sagen oprindeligt drejede sig om.
Forvræng virkeligheden. Skab en fortælling. Udstil en modstander. Udpeg en syndebuk. Omskriv historien. Overbevis. Det er opskriften fra magtens mørke håndbog.
Svinestreger viser, at magt ikke kun skabes gennem våben, penge eller officielle titler. Den skabes også gennem fortællinger. Mennesket har opdaget, at den der kan kontrollere, hvad andre tror, ofte også kan kontrollere udfaldet – hvad vi husker og forstår ved et menneske eller en begivenhed.
Kåre Johannessen har fundet 12 historiske eksempler, men desværre findes fænomenet også i vores tid. Vi ser stadig statsledere, der tager magten over fortællingen og begår kalkulerede bedragerier for at fremme egne interesser. De står på skuldrene af historiens magtfulde skikkelser og deres svinestreger.
Svinestreger er ikke blot en bog om historiens største bedragerier. Det er en bog om magtens mekanismer og om de menneskelige drivkræfter, der gang på gang får mennesker til at manipulere virkeligheden til egen fordel. For bag enhver svinestreg gemmer sig et ønske om at opnå noget, man ikke kunne opnå med sandheden alene.
Kåre Johannessen er uddannet cand.mag. i historie og middelalderarkælogi og arbejder som selvstændig historieformidler. Han er forfatter til en lang række bøger om middelalderen og historiske begivenheder.
Svinestreger
– 12 fortællinger om manipulation og bedrag i historien
Forfatter: Kåre Johannessen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743618646
Sidetal: 200
Vejl. pris: 279,95 kr.
Udgivelsesdato: 26. oktober 2026
For yderligere information kontakt Marie Jensby, PR og Kommunikation, marie.jensby@turbine.dk eller Kirstine Svendsen, kirstine@turbine.dk
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkKirstine SvendsenPR og Kommunikation, praktikantTurbine
Tlf:50428020Tlf:50428020kirstine@turbine.dkBilleder
Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Burgerkogebogen hylder kærligheden til burgeren og de uendelige smagsmuligheder2.10.2026 08:54:00 CEST | Pressemeddelelse
Burgeren er meget mere end en hurtig spise. For kogebogsforfatter Gitte Jakobsen er den en kreativ legeplads, hvor smage, teksturer og farver kan kombineres på utallige måder. Det er netop den passion, der har ført til udgivelsen af Burgerkogebogen – en bog fyldt med inspiration til både nybegyndere og erfarne burgerentusiaster.
Kvindesagspioneren med det mørke kapitel28.9.2026 10:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Som en af Skandinaviens første kvindelige øjenlæger var Estrid Hein med til at bane vejen for rettigheder og muligheder for kvinder, som også rækker ind i vores nutid. Men bag hendes kamp gemte hun på en uhyggelig historie. Biografien Jeg græd mine modige tårer af Peter Borberg fortæller historien om den viljestærke personlighed, der også var mor til Piet Hein.
Japans fascinerende kulturhistorie28.8.2026 08:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Asger Røjle Christensen har i over fyrre år fulgt udviklingen i Japan. I 13 år af sit liv har han boet og arbejdet som korrespondent i Tokyo. Gennem de sidste ti år har han på Turbine udgivet syv populære bøger om forskellige sider af Japans samfund og historie. Nu er han aktuel med bogen Aizu – dagligliv i Japan uden for storbyen.
Kate’s Joint fra Blågårdsgade rykker ind i dit køkken27.8.2026 12:38:06 CEST | Pressemeddelelse
Blågårdsgade 12 er adressen, hvor Kate Kamil gennem mere end 30 år har serveret dhal og andre velsmagende retter til både de lokale på Nørrebro og alle dem, der har fundet vej til Kate’s Joint. Nu deler Kate Kamil ud af sin historie og sine vegetariske opskrifter i kogebogen Kate’s Joint og det grønne, indiske køkken – Inspiration fra Indien, Ishøjplanen og Indre Nørrebro.
Peter Sommer debuterer i bogformat27.8.2026 10:45:44 CEST | Pressemeddelelse
Peter Sommer markerer et skævt lille jubilæum for 23 års sangteksteri, der har forsøgt at trykteste det danske sprogs evne til at findes i musikken, med udgivelsen af Sort på hvidt – sangtekster 2002-2025. Det er blevet til 103 tekster, fordelt over 10 albums, og nu samlet i en grafisk ambitiøs bog med tilhørende billedgalleri af hovedpersonen samt alle hjælperne omkring ham.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
