Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber
14.9.2026 16:45:11 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.

Medarbejdere i almene boligområder møder beboere i hverdagen. Netop derfor kan de få øje på mennesker, som kunne have glæde af at blive en del af lokale aktiviteter og fællesskaber. Og de kan give lidt inspiration og den hjælpende hånd videre, som mange måske savner eller har brug for. Det var baggrunden for workshoppen, som blev afholdt i Farum Midtpunkt i et samarbejde mellem Fællesskabsby Furesø og Nordsjællands Almene Boligselskab.
”Det handler ikke om at være socialrådgiver eller løse problemer. Det handler om at være opmærksom, tage den korte samtale og kende mulighederne i lokalområdet”, fortæller Ditte, som er Fællesskabsguide i Furesø.
På workshoppen skulle deltagerne blandt andet arbejde med at spotte tegn på, at en beboer kan have behov for et fællesskab. Desuden fik de tips til at tage den vejledende samtale. Begge dele er gode redskaber, der skal sikre, at beboerne i boligselskaberne bliver hjulpet ud i eksisterende aktiviteter og fællesskaber i Furesø.
"Ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere møder mennesker, som mange andre faggrupper ikke gør – de er nemlig dér, hvor mennesker bor og lever. Derfor kan de spille en vigtig rolle i at gøre lokale fællesskaber mere synlige og tilgængelige. Nogle gange kan det være nok at gøre opmærksom på en mulighed eller stille et nysgerrigt spørgsmål", siger Dan Smed, der er kundechef i Nordsjællands Almene Boligselskab.
Fællesskab er en fælles opgave
Fællesskabsby bygger på idéen om, at mange fagpersoner i deres daglige arbejde kan være med til at vise vej til fællesskaber. Det gælder ikke kun medarbejdere i boligområderne, men også ansatte i kommunen, Furesøs mange foreninger, kulturinstitutioner, medarbejdere på sundhedsområdet og andre steder, hvor mennesker mødes. Når flere kender til byens fællesskaber og taler om dem, bliver det også lettere for borgere at finde aktiviteter, interesser og relationer, der giver mening for dem.
Har du lyst til at være vejviser?
Er du nysgerrig på, hvordan du kan være med til at vise vej til lokale fællesskaber? Så er du velkommen til at kontakte Ditte Nørregaard og høre mere om mulighederne i Fællesskabsby Furesø. Ditte kan kontaktes på tlf. 21 52 35 59 eller faellesskabsguide@furesoe.dk
Kontakter
Ditte NørregaardFællesskabsguide, Fællesskabsby Furesø
Tlf:21523559dml2@furesoe.dkJakob HermansenSekretariatsleder, Afdeling for Kultur og Fritid
Tlf:72164119jhe@furesoe.dkKultur og FritidFuresø Kommune
Tlf:72165329lcj2@furesoe.dkBilleder


Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Mie Carstensen bliver ny centerchef i Furesø Kommune30.9.2026 15:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt ansættelsesudvalg har valgt Mie Carstensen som ny centerchef for Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale Indsatser. Hun kommer med mere end 20 års erfaring fra velfærdsområdet og har været leder i både Københavns Kommune og Region Hovedstaden.
Fællesskaber tog imod under byvandring i Farum Midtpunkt25.9.2026 14:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Ildsjæle og fællesskaber i Farum Midtpunkt åbnede dørene under byvandring i kulturugen Lun på Kultur. Furesø Museer stod for arrangementet, og interesserede var mødt talstærkt op.
Furesø-elever i top: Nummer 2 i læsning på landsplan24.9.2026 13:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes elever leverede et flot resultat i læsning ved folkeskolens afgangsprøve i sommer. Kommunen placerer sig som nummer 2 ud af landets 98 kommuner på baggrund af folkeskoleelevernes resultater i læseprøven.
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum