1,75 mio. kr. til at styrke unges stemme i debatten om fremtidens arbejdsliv
16.9.2026 08:07:51 CEST | Arbejdermuseet | Pressemeddelelse
Med millionstøtte fra Villum Fonden får unge en central rolle i Arbejdermuseets arbejde med at udvikle undervisning, aktiviteter og en ny udstilling om arbejdsliv.

”I skal vise noget, som unge mennesker kan spejle sig i og præsentere fællesskaberne og de historiske kampe. Og vi skal sammen udvikle vores viden om arbejdsmiljø, for der er unge, der har brug for at kæmpe for et fremtidigt arbejdsliv. Fortæl vores historier, og brug os!”
Sådan lød rådet fra 21-årige social- og sundhedsassistentelev Arved Hartvig til Arbejdermuseet, da han og 33 andre elever og lærlinge skulle være med til at bringe unges perspektiver ind i en ny stor indsats på museet, som bygger videre på museets mangeårige strategiske indsats for at mindske ulighed og styrke børn og unges demokratisk dannelse.
Unge som medskabere
Arved Hartvig og de øvrige elevers og lærlinges indspark om temaer som ulighed, sexisme, work-life-balance, arbejdsglæde og fremtidens arbejdsliv har sat tydelige spor i museets kommende særudstilling om arbejdsmiljø Det er bare et arbejde. Flere af de unge medvirker selv med deres historier i udstillingen, og deres erfaringer har været med til at forme både temaer, formidling og de dilemmaer, som publikum møder undervejs.
"For de unge, vi har talt med, handler det først og fremmest om at høre til. Om fællesskab, anerkendelse og om at have nogen i ryggen, når man er ny og usikker på arbejdsmarkedet. Samtidig kredser mange af deres fortællinger om det samme spørgsmål: Hvordan kan jeg skabe et arbejdsliv, jeg kan holde til både fysisk og psykisk? Med Villum Fondens støtte kan vi styrke unges stemmer i den offentlige samtale om et bæredygtigt arbejdsliv og samtidig skabe ny viden, som kan komme både museer, uddannelsessektoren og arbejdsmarkedet til gavn," siger Linda Nørgaard Andersen, vicedirektør på Arbejdermuseet.
Unge eksperter
Siden 2017 har museet haft et strategisk fokus på at inddrage unge fra erhvervsuddannelser for at styrke målgruppens adgang til kunst og kultur i de år, hvor de former deres faglige identitet, fællesskaber og kulturvaner. Det sker ud fra den grundlæggende præmis om, at unge er eksperter i deres eget ungdoms- og uddannelsesliv. Derfor inddrages de som aktive medskabere og producenter i at udvikle udstillinger, undervisningsforløb og aktiviteter, samtidig med, at museet opbygger ny viden om, hvordan man engagerer unge og nye brugergrupper. Med Villum Fondens bevilling kan museet markant styrke og videreføre dette arbejde.
Ud over at støtte projektet Arbejdslivet kalder, har Villum Fonden støttet tilblivelsen af særudstillingen Det er bare et arbejde.
------
FAKTA
I projektet Arbejdslivet kalder skal de unge skal være med til at:
- Udvikle museets undervisning og deltage i samskabende forløb i udstillingen Det er bare et arbejde
- Udvikle og gennemføre Ung-til-yngre-formidling i samarbejde med museet
- Facilitere samtaler mellem unge lærlinge og deres ældre kolleger om både fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
- Deltage i udviklingen af arrangementer.
Projektet bliver løbende evalueret, og erfaringerne deles blandt andet gennem artikler og ved et afsluttende seminar i juni 2027.
Nøgleord
Kontakter
Karen Ormstrup SøndergaardKommunikationsansvarligArbejdermuseet
Tlf:+45 54 58 85 26kos@arbejdermuseet.dkLinda Nørgaard AndersenVicedirektørArbejdermuseet
Tlf:+45 22 81 89 54lna@arbejdermuseet.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Arbejdermuseet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Arbejdermuseet
Ny udstilling: Det er bare et arbejde3.9.2026 07:41:44 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er et af verdens bedste lande at gå på arbejde i. Alligevel koster stress, ulykker og arbejdsrelaterede sygdomme hvert år samfundet milliarder. I en ny udstilling inviterer Arbejdermuseet publikum med ind i arbejdsmiljøets historie og ind i en af tidens vigtigste diskussioner: Hvordan skaber vi et bæredygtigt arbejdsliv?
Ny udstilling: Alting begynder med en sang22.4.2026 07:23:23 CEST | Pressemeddelelse
I 100 år har Arbejdersangbogen givet stemme til håb, kamp og fællesskab. 5. juni åbner Arbejdermuseet en udstilling, som hylder den røde sangbog og den sangkultur, der har været med til at forme den danske arbejderbevægelse.
Ny indsats bruger kulturen til at fremme børns trivsel2.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med Leif Sylvesters kunst som omdrejningspunkt søsætter Arbejdermuseet et nyt initiativ, der både skal styrke børn og unges trivsel og fjerne barrierer for, at økonomisk trængte familier har adgang til museet.
Godt håndværk bringer Arbejdermuseet tættere på status som verdensarv18.8.2025 07:31:33 CEST | Pressemeddelelse
En omfattende restaurering af 244 vinduer og en glemt loftsfrise har ført Arbejdermuseet endnu tættere på sit oprindelige udtryk. Samtidig styrker det arbejdet med at søge optagelse på UNESCOs verdensarvsliste.
Ny udstilling: Leif Sylvester – Friheden flyver5.8.2025 10:01:04 CEST | Pressemeddelelse
I fem årtier har Leif Sylvester vist sin sociale indignation og sin kærlighed til det frie liv gennem malerier, skulpturer, film, lyrik, musik og gadegøgl. Fra 27. september præsenterer Arbejdermuseet en omfattende udstilling af hele multikunstnerens livsværk: Leif Sylvester – Friheden flyver.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum