Data får en større rolle i moderne sportsjournalistik

Sportsjournalistik handler stadig om at være tæt på begivenhederne, stille de rigtige spørgsmål og forklare, hvorfor en kamp udviklede sig, som den gjorde. Men redaktionernes værktøjskasse er blevet større. Kampdata, positionsdata, historiske resultater og løbende statistikker kan i dag supplere den klassiske reportage og give journalister flere måder at opdage mønstre på. Den samme datakultur findes også i områder omkring sport som  betting, hvor kampinformation, form, skader og tidligere resultater indgår som en del af den tilgængelige kontekst.

Fra resultat til forklaring

Et slutresultat fortæller kun en lille del af historien. I mange sportsgrene kan data vise, hvordan kampen faktisk blev udspillet. Antallet af afslutninger, boldbesiddelse, løbedistance, serveprocenter eller placeringer på banen kan pege på udviklinger, som ikke altid er tydelige ved første øjekast.

For journalisten er værdien ikke selve tallet, men spørgsmålet, som tallet kan føre til. En usædvanlig ændring i et holds pres, en spiller med markant færre berøringer eller et mønster i afslutninger kan være begyndelsen på en historie. Her bliver data et redaktionelt spor, der skal undersøges på samme måde som et citat, et dokument eller en observation fra stadion.

Det betyder også, at kildens kvalitet bliver vigtig. Definitioner kan variere mellem leverandører, og to datasæt kan registrere den samme situation forskelligt. Derfor kræver datadrevet sportsjournalistik stadig kildekritik, kontrol og forståelse for, hvordan oplysningerne er blevet indsamlet.

Automatisering ændrer de første arbejdsled

Data kan også overtage nogle af de mest rutineprægede opgaver. I medieudviklingen findes der allerede eksempler på  en journalistrobot til lokal sportsdækning, hvor kampdata blev brugt til automatisk at skabe referater efter lokale fodboldkampe.

Den type automatisering ændrer ikke behovet for journalister. Den flytter i stedet arbejdet. Når systemer kan samle resultater, tabeller og basale hændelser hurtigt, kan journalisten bruge mere tid på at forklare deres betydning, finde de relevante personer og kontrollere de historier, som tallene antyder.

Det kan især få betydning i sportsgrene og turneringer, som tidligere kun har fået begrænset opmærksomhed fra redaktionen. Et større datagrundlag kan gøre det lettere at opdage præstationer, udviklinger og lokale historier uden først at have en reporter til stede ved hver eneste begivenhed.

Flere tal kræver mere journalistisk dømmekraft

Den voksende mængde data skaber samtidig en risiko for, at præcision bliver forvekslet med forklaring. Et tal kan være korrekt uden at være vigtigt. En graf kan være tydelig uden at vise årsagen til en udvikling. Derfor bliver journalistisk dømmekraft mere central, ikke mindre.

Et godt eksempel findes i eliteidrættens arbejde med præstationsanalyse med video og data. Her bruges systematisk observation og data til at understøtte taktiske vurderinger og beslutninger. For sportsjournalistikken er princippet beslægtet, men formålet er andet. Journalisten skal ikke optimere en præstation, men gøre komplekse forløb forståelige for læseren og samtidig skelne mellem dokumentation og fortolkning.

Det kræver også forsigtighed med små datasæt. En spiller kan have en stærk periode uden at det siger noget sikkert om den næste kamp. Et hold kan ændre stil, træner eller modstandsniveau. Tallene giver et billede af det, der er sket, men de kan ikke alene fastslå, hvad der vil ske.

Den bedste historie opstår i kombinationen

Fremtidens sportsjournalistik bliver derfor næppe et valg mellem mennesker og data. Den stærkeste dækning opstår, når de to dele arbejder sammen. Data kan gøre journalisten opmærksom på noget usædvanligt, mens interviewet, observationen og den faglige vurdering kan forklare, hvorfor det er vigtigt.

For læseren kan resultatet blive en mere præcis og nuanceret sportsdækning. En kamp kan beskrives både gennem stemningen på stadion og gennem de mønstre, der først bliver synlige i tallene. Det stiller større krav til redaktionerne, fordi journalister skal kunne forstå både mennesker, sport og data.

Teknologien kan dermed udvide sportsjournalistikkens blik uden at overtage dens vigtigste opgave. Tal leverer råmateriale. Journalistikken afgør, hvilke oplysninger der fortjener opmærksomhed, hvordan de skal kontrolleres, og hvilken sammenhæng der gør dem relevante.