Ny professor vil bringe avanceret MR-teknologi fra forskning til klinik
10.9.2026 10:28:21 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Jan Ardenkjær-Larsen er ny professor i hyperpolariseret MR på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Den særlige scanningsmetode kan vise forandringer i kroppens stofskifte og give ny viden om sygdom og behandling.

Hyperpolariseret MR kan afbilde specifikke forandringer i kroppens stofskifte. I samspil med almindelige anatomiske MR-billeder kan metoden vise, hvor i kroppen forandringerne finder sted, og om en behandling har effekt.
”Målet med min forskning er at udvikle en billeddannelsesmodalitet, som kan hjælpe klinikere til at forstå sygdomsprocessen bedre. Når vi forstår sygdomsprocesserne, kan vi meget bedre hjælpe patienterne og yde bedre behandling,” siger Jan Ardenkjær-Larsen, der er ny professor på Institut for Klinisk Medicin.
Jan Ardenkjær-Larsen er civilingeniør med 20 års erfaring fra industrien. Han har desuden etableret et grundforskningscenter på DTU, hvor han tidligere har været professor.
I dag er han involveret i en række internationale forskningssamarbejder og arbejder med flere EU-bevillinger og en ERC Synergy-bevilling om f.eks. kvantesensing med diamanter – et forskningsfelt, der kan bruges til meget præcise målinger af biologiske processer.
Der findes omkring 40.000 MR-scannere på verdensplan, og Jan Ardenkjær-Larsen håber, at hyperpolariseret MR på sigt kan tages i brug på en stor del af dem. Professoratet på Institut for Klinisk Medicin bringer samtidig hans forskning tættere på den kliniske praksis og giver bedre muligheder for sammen med klinikere at afprøve nye løsninger i kliniske studier.
Kontakt
Professor Jan Ardenkjær-Larsen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin – MR-Forskningscentret
Telefon: 40 27 27 75
Mail: jhar@clin.au.dk
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Drikkevandsforsker modtager Skou-prisen 20268.10.2026 09:38:31 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Jörg Schullehner fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet modtager Jens Christian Skou-prisen 2026 for sin forskning i sammenhængen mellem drikkevand og sundhed.
Patienter efterlyser mere end medicin og kirurgi mod endometriose8.10.2026 09:28:31 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt dansk studie kortlægger, hvilke former for behandling og støtte personer med endometriose og adenomyose selv finder relevante. Mange peger på specialiseret fysioterapi, fertilitetsbehandling, ernæringsvejledning og psykologisk støtte - og resultaterne kan bidrage til mere sammenhængende behandlingsforløb.
Kan den rigtige musik forbedre unges nattesøvn?8.10.2026 09:23:18 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Kira Vibe Jespersen fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet modtager 2,4 mio. kr. fra TrygFonden til at undersøge, hvordan forskellige typer musik påvirker søvnen hos unge med søvnbesvær.
Flere får en ADHD-diagnose – og de skiller sig mindre ud end før6.10.2026 13:40:06 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Aarhus Universitet viser, at de børn og unge, der får en ADHD- eller autismediagnose i dag, på flere områder har en anden baggrund end dem, der blev diagnosticeret for ti år siden. Det kan være en del af forklaringen på den markante stigning i antallet af diagnoser.
Hælprøver fra nyfødte kan give vigtig viden om beskyttelse mod alvorlig infektion2.10.2026 13:01:18 CEST | Pressemeddelelse
De hælprøver, der allerede rutinemæssigt tages fra nyfødte i Danmark, kan bruges til at måle antistoffer mod Gruppe B streptokokker, viser et nyt studie fra Aarhus Universitet. Metoden kan på sigt bidrage til udviklingen af vacciner, der skal beskytte spædbørn mod alvorlige infektioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum