NCUM: Kompetenceudvikling af matematiklærere og -vejledere kan løfte elever i matematik
10.9.2026 09:43:32 CEST | Aarhus Universitet: Arts | Pressemeddelelse
De nye PISA-målinger viser et bekymrende fald i danske skoleelevers matematikkompetencer. En del af løsningen kan være toårige forskningsbaserede og praksisrettede kompetenceudviklingsforløb for matematiklærere og -vejledere på alle grundskoler, lyder anbefaling fra Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning.
Det vækker stor bekymring blandt politikere og erhvervsorganisationer, at det går tilbage med de 15-åriges matematikkompetencer herhjemme, sådan som de nye PISA-resultater viste i denne uge.
”Og det er med rette. Men resultaterne er ikke overraskende. Hvis vi skal ændre kursen, kræver det, at lærerne får bedre vilkår, når det gælder forberedelse, samarbejde og faglig udvikling”, siger Morten Blomhøj, professor i matematikdidaktik ved DPU, Aarhus Universitet og leder af Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning (NCUM).
Vi ved fra forskningen, at højkvalitetsundervisning i matematik kræver, at lærerne både har gode fagdidaktiske og matematikfaglige kompetencer, og at de får tid og støtte til at samarbejde om udvikling af deres måde at undervise på, forklarer Morten Blomhøj.
”Det er desværre ikke sådan, det ser ud for matematiklærere i grundskolen lige nu. Men vi ved fra udviklingsprojekter, at det er muligt at udvikle lærernes kompetencer, så deres matematikundervisning både er af høj kvalitet og engagerer eleverne – og samtidig kan det lykkes at skabe en kultur på den enkelte skole, hvor matematiklærere og -vejledere samarbejder om fortsat udvikling af deres undervisningspraksis i matematik. Det kræver systematisk og vedvarende støtte,” siger han.
Og Danmark har både brug for, at eleverne generelt bliver bedre til matematik, og at flere unge vælger en matematikbaseret uddannelse, fordi det er grundlag for udvikling af videnskab, teknologi og innovation.
”Det kræver både, at de unge interesserer sig for matematik, og at de lærer faget tilstrækkeligt godt i skolen. Samtidig er matematisk kompetence grundlag for at deltage i demokratiet. Og det er nyttigt som redskab til at navigere i privatlivet under de helt almindelige livsbetingelser, vi har i vores højteknologiske samfund,” siger Morten Blomhøj.
Anbefaling:
Gennemfør forskningsbaserede og praksisrettede kompetenceudviklingsforløb
Baseret på international forskning og erfaringer fra lokale projekter vurderer NCUM, at det i løbet af 10-12 år for 250 mio. kr. i alt er muligt at gennemføre forskningsbaserede og praksisrettede toårige kompetenceudviklingsforløb for mindre grupper af matematiklærere og -vejledere på alle grundskoler. Der er solidt forskningsmæssigt grundlag for, at en sådan indsats vil hæve elevernes læringsudbytte i matematik markant.
NCUM har gennem flere år søgt at skabe politisk opbakning og støtte fra fonde til at gennemføre et sådant nationalt løft af matematikundervisning i hele systemet.
Om NCUM:
Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning (NCUM) formidler forskning, der giver nye vinkler på undervisning og læring i matematik. Som nationalt center dækker NCUM hele uddannelsessystemet og arbejder for børn, unge, pædagoger og lærere ud fra visionen om en engagerende, ambitiøs og tidssvarende matematikundervisning i en kultur, der samarbejder om udvikling af praksis fra dagtilbud til ungdomsuddannelser.
NCUM bidrager hertil ved at skabe samspil mellem pædagoger, lærere, undervisere og forskere om udvikling af pædagogisk praksis i dagtilbud, matematikundervisning i grundskole og på ungdomsuddannelser.
Kontakter
Centerleder Morten Blomhøj, NCUM
Professor i matematikdidaktik på DPU, Aarhus Universitet
blomhoej@edu.au.dk
21 56 07 54
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Nyt forskningsprojekt undersøger monsunens betydning for natur og kultur i Det Indiske Ocean3.11.2026 10:08:08 CET | Pressemeddelelse
Hvordan har monsunen gennem historien formet natur, kultur og forbindelser på tværs af Det Indiske Ocean? Og hvad kan erfaringerne fra regionen lære os om klimaforandringer og grøn omstilling? Det skal forskere fra Aarhus Universitet undersøge i et nyt tværfagligt forskningsprojekt.
Nyt forskningsprojekt undersøger flygtninges livsovergange i Danmark30.10.2026 10:56:41 CET | Pressemeddelelse
Hvordan opleves overgangen til voksenlivet, familiedannelse og alderdom, når man har fået et nyt hjemland? Det skal forskningsprojektet TRANSIT undersøge gennem et flerårigt studie af congolesiske kvoteflygtninge i Danmark. Projektet samler forskere og samarbejdspartnere på tværs af forskning, kultur og civilsamfund.
Honey Nabil fra Sukkertoppen Gymnasium vinder årets Ellehammerpris28.10.2026 11:19:10 CET | Pressemeddelelse
Honey Nabil fra Sukkertoppen Gymnasium vinder årets Ellehammerpris for sin opgave om fagterapi som et muligt alternativ til antibiotika. Med et tværfagligt perspektiv har hun i sin prisopgave undersøgt teknologiens betydning for mennesker og samfund og sat fokus på en behandlingsform, der kan få betydning i kampen mod antibiotikaresistens.
SNYD, SNYD, SNYD… OG MERE SNYD9.10.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning giver et overblik over erfaringer med AI i uddannelsessystemet set fra både elevers, studerendes, underviseres og lederes perspektiv. Det er et vigtigt forskningsbidrag i en tid, hvor AI bliver diskuteret heftigt, fordi teknologien har gjort et markant indtog i alle af samfundets hjørner og sprækker. Så godt som alle; politikere, forskere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, forældre og unge diskuterer, om og hvordan AI skal benyttes i skoler og på uddannelser. Forskningen her stiller skarpt på, hvordan erfaringer med AI er lige nu.
Christian Olaf Christiansen vinder international pris for forskning i menneskerettigheder28.9.2026 09:01:06 CEST | Pressemeddelelse
Christian O. Christiansen, professor i Idéhistorie ved Aarhus Universitet, modtager James J. Busuttil Medal and Prize for Human Rights for sin forskning i menneskerettigheder. Prisen uddeles af det britiske videnskabelige selskab, Royal Asiatic Society.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum