Lastbilkaravanen sætter sikker cykling på skoleskemaet

9.9.2026 16:38:14 CEST | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse

Del

Ringsted Kommune vil have flere børn til at vælge cyklen på vej til skole. Onsdag fik eleverne på Byskovskolen Benløse derfor trafiksikkerhed helt tæt på, da trafiksikkerhedskampagnen Lastbilkaravanen rullede ind med store lastbiler og praktiske øvelser.

Lastbilkaravanens store trafiksikkerhedsshow med band og karakteren "Magda" som frontfigur.
Lastbilkaravanens store trafiksikkerhedsshow med band og karakteren "Magda" som frontfigur.

Hvordan færdes man sikkert omkring en stor lastbil, når man er på cykel? Det blev eleverne fra 0.-4. klasse på Byskovskolen Benløse onsdag undervist i, da International Transport Danmarks trafiksikkerhedskampagne Lastbilkaravanen besøgte skolen. Eleverne kom blandt andet op i førerhusene og så de kritiske områder omkring lastbilen, hvor cyklister kan være svære at se for chaufføren.  

Besøget rammer direkte ind i Ringsted Kommunes ambition om at få flere børn til at cykle til og fra skole. Det fremhævede Klaus Hansen, udvalgsformand for Land og By, Teknik og Miljø, som fulgte børnene rundt til dagens aktiviteter: 

”I Ringsted Kommune har vi et klart mål om, at flere børn skal cykle til og fra skole, og derfor er det afgørende, at de også føler sig trygge og ved, hvordan de færdes sikkert i trafikken. Her er Lastbilkaravanen med til at give børnene nogle konkrete erfaringer og gode vaner, som de kan tage med sig ud på skolevejen.” 

Fra klasselokalet ud i trafikken 

På Byskovskolen er trafik og cykling allerede en fast del af undervisningen. Skolen har blandt andet en cykelbane i skolegården, hvor eleverne kan træne deres færdigheder. Men mødet med en rigtig lastbil giver ifølge skolens færdselskontaktlærer, Emmeline Bolø, eleverne en erfaring, som er svær at skabe i klasselokalet. 

”Vi har meget fokus på trafikundervisning og cyklisme, men i et klasselokale kan vi ikke vise børnene, hvordan det er at møde en lastbil i virkeligheden. Med Lastbilkaravanen bliver det helt konkret, hvordan de skal passe på sig selv og færdes omkring lastbilerne. Det passer rigtig godt ind hos os – og i kommunens mål om at få flere børn til at cykle til skole,” siger Emmeline Bolø, færdselskontaktlærer på Byskovskolen. 

Ud over besøget i lastbilernes førerhuse bød dagen på et stort trafiksikkerhedsshow med livemusik og dans, quiz i færdselstavler, test af cykelhjelme med rigtige æg og leg. Ringsted er tredje stop på Lastbilkaravanen 2026. Torsdag fortsætter International Transport Danmarks kampagne til Seden Skole i Odense, inden årets tur bliver rundet af fredag i Padborg. 

Kontakter

Billeder

De lokale chauffører, der deltog med lastbil ved Lastbilkaravanen i Ringsted. Fra højre: Jonas Dalholt fra JH Packman, Julie Pedersen fra Ancotrans, Thomas Kristoffersen fra TOR Udlejning ApS, Tine Nielsen fra Stokholm Transport og René Nielsen fra Dalmose Vognmandsforretning.
De lokale chauffører, der deltog med lastbil ved Lastbilkaravanen i Ringsted. Fra højre: Jonas Dalholt fra JH Packman, Julie Pedersen fra Ancotrans, Thomas Kristoffersen fra TOR Udlejning ApS, Tine Nielsen fra Stokholm Transport og René Nielsen fra Dalmose Vognmandsforretning.
Download
Klaus Hansen, udvalgsformand for Land og By, Teknik og Miljø i Ringsted Kommune, deltog også i dagens aktiviteter.
Klaus Hansen, udvalgsformand for Land og By, Teknik og Miljø i Ringsted Kommune, deltog også i dagens aktiviteter.
Download
Download

ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.

Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark

Fond åbner ny uddelingsrunde for projekter i transportbranchen1.9.2026 09:28:56 CEST | Pressemeddelelse

FDE Fonden er igen klar til at støtte initiativer, der kan bidrage til udviklingen af den danske vejgodstransport. Frem til den 30. september 2026 kan virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre relevante aktører søge støtte til projekter inden for blandt andet uddannelse, rekruttering og trafiksikkerhed. Fonden håber igen at modtage ansøgninger om støtte til etablering af offentligt tilgængelige snebroer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye