Helte og skurke indtager Faglitterær Festival
9.9.2026 16:36:46 CEST | Lyngby-Taarbæk Kommune | Pressemeddelelse
På Stadsbiblioteket i Lyngby er faglitteraturen en vigtig medspiller, når læselysten skal vækkes

Var Tycho Brahe en videnskabelig superstjerne? Kan vind agere skurk og helt på samme tid? Er monstre udelukkende grumme? Og er en sølvfisk en misforstået superhelt?
Det – og meget mere – kan børn, unge og deres familier blive klogere på den 2. og 3. oktober, når Stadsbiblioteket i Lyngby igen inviterer til Faglitterær Festival. To dage med fokus på den fantastiske faglitteratur skrevet til børn og unge.
Gennem forfatteroplæg, workshop, science show, fascinerede fortællinger og live-tegning dykker vi ned i årets tema Helte og skurke. To størrelser der findes overalt i historien, i naturen, i videnskaben og ikke mindst i fantasiens verden.
Festivalens ambition er at give børn og unge flere veje ind i faglitteraturen, styrke deres lyst til at læse og ikke mindst opmuntre dem til at stille spørgsmål og opdage, at verden sjældent er sort-hvid.
Til at udfolde årets tema kommer nogle af landets bedste forfattere, illustratorer og fagnørder inden for området på besøg:
Fredag den 2. oktober
Kl. 17.00-18.00: Oplev forfatter og journalist Jakob Brodersen fortælle om nogle af danmarkshistoriens mest fascinerede kriminalsager.
Lørdag den 3. oktober
Kl. 9.30-10.15: Bliv klogere på nogle af Danmarks største helte inden for videnskaben ved forfatter Jakob Lund Pedersen og live-tegning ved illustrator Julie Østergaard
Kl. 10.30-11.15: Science show og vild videnskab med forfatter, tv-vært og TikTokker Lasse Winther
Kl. 11.30-12.15: Monsterfortællinger og karakterudvikling med forfatter Niels Wild Hammer
Kl. 12.30-14.30: Kreativ monsterworkshop med illustrator Charlotte Pardí
Kl. 13.30-14.15: Oplev et underholdende forsvar for alle forhadte og misforståede kryb med biolog, naturformidler, forfatter og tv-vært Vicky Knudsen. Dette arrangement præsenteres i samarbejde med festivalens seje børnepanel.
To dage med fokus på det gode, det onde, det mystiske og det sjove. Det er gratis at deltage i festivalen, men tilmelding er nødvendig.
Faglitterær Festival for familier er støttet af Statens Kunstfond og Lyngby-Taarbæk Kommunes Kulturstrategipulje.
Nøgleord
Kontakter
Sofie Buhl PedersenBørnelitteraturformidlerStadsbiblioteket i Lyngby
Tlf:23450533seped@ltk.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Vær med til at forme fremtidens Kongens Lyngby2.10.2026 12:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skal Kgs. Lyngby centrum udvikle sig i de kommende år? Det spørgsmål inviterer Lyngby-Taarbæk Kommune nu alle borgere til at være med til at besvare.
Landets højeste karaktergennemsnit i 9. klasse25.9.2026 08:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæks folkeskoleelever ligger i top både på karaktergennemsnit og på andelen, der består dansk og matematik
Aktivitetstag for alle på toppen af nyt p-hus24.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre-i-én: Med plads til ca. 200 biler og 50 cykler i det nye p-hus i Lyngby Vest samt et kommende multifunktionelt aktivitetstag og grøn park for alle, slår Lyngby-Taarbæk Kommune og Velliv tre fluer med ét smæk.
Alle partier står bag budgetaftale for 2027 i Lyngby-Taarbæk Kommune22.9.2026 09:18:28 CEST | Pressemeddelelse
Partierne i Kommunalbestyrelsen har indgået aftale om budgettet for 2027. Aftalen prioriterer især børn og unge i udsatte positioner, fastholder den kommunale dagpleje og afsætter midler til blandt andet skoletoiletter og Mølleåen. Samtidig reduceres behovet for nye lokale besparelser, mens arbejdet med større effektiviseringer og omstillinger fortsætter.
Tryghedszone ved Hummeltofteskolen indviet11.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en flot præsentation hvor alle elever i 6.A hver fortalte lidt om projektet "Elever som Trafikeksperter", viste de deres egenproducerede video om Hummeltofteskolens nyetablerede Tryghedszone. Projektet har til formål skabe en mere trafiksikker skolevej - og motivere flere til at gå og cykle mere i skole.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum