DI: EU misser chance for at gøre offentlige indkøb til en vækstmotor

Offentlige indkøb står for mere end svimlende 20.000 milliarder kroner i hele EU hvert år. Udnyttet rigtigt kan de blive en motor for alt det, Europa skriger efter: styrket konkurrencekraft, mindre bureaukrati, mere innovation og ikke mindst robusthed og resiliens i de kritiske værdikæder. Samtidig kunne de offentlige indkøb spille en langt større rolle i at trække grønne løsninger hurtigere ud på markedet og skabe efterspørgsel efter de teknologier, der skal drive den grønne omstilling.

Af samme årsag har DI set frem til revisionen af den EU-regulering, der vedrører offentlige udbud og indkøb, med store forventninger. Skuffelsen er dog til at føle på.

- Vi havde virkelig set frem til en gamechanger for offentligt-privat samspil, men alene forslaget om nye udbudsprocedurer kan nemt give en ekstraregning for danske virksomheder i størrelsesordenen 1,5 mia. kr. årligt. Det bliver en enormt vigtig opgave at få tilpasset forslaget, så det sikrer effektive udbudsprocesser. Den opgave har absolut topprioritet for DI, siger branchedirektør Jakob Scharff, DI.

- Det vigtigste for erhvervslivet er, at vi har en velsmurt udbudsmaskine, der både er effektiv og rummer den fleksibilitet, som en kompleks verden kræver. Det har vi helt konkrete forslag til at sikre. Samtidig savner vi, at Kommissionen i højere grad bruger de offentlige indkøb til at fremme innovation og grønne løsninger. Når det offentlige køber ind for så enorme beløb, bør det også bruges mere aktivt til at skabe markeder for fremtidens teknologier, siger Jakob Scharff.

Buy European: Går ikke, at 250.000 indkøbere skal lave hver deres vurdering

Et af de områder, der har samlet størst politisk opmærksomhed, er spørgsmålet om Buy European og sikkerhed.

Kommissionen foreslår at gøre det frivilligt, om man som indkøber vil købe ind efter Buy European-princippet eller ej. Men det vil betyde, at tusindvis af indkøbere skal foretage hver deres vurdering af de samme produkter, hvilket skaber uens praksis og øger omkostningerne for virksomhederne.

- Det bør ikke være op til den enkelte kommune eller styrelse at afgøre, hvilke produkter der er strategisk vigtige at få produceret i Europa. Med Kommissionens forslag risikerer vi, at alle 250.000 offentlige indkøbere hver især skal lave den samme vurdering, uanset om de køber avanceret teknologi eller tomater. Den slags beslutninger bør træffes på et overordnet europæisk niveau. Den løsning, Kommissionen foreslår, skaber usikkerhed for virksomhederne og gør det sværere at skabe en fælles europæisk retning, siger Jakob Scharff.

Forslaget lægger desuden op til, at indkøbere og virksomheder kan forhandle om løsningerne undervejs i udbudsprocessen. Det er et forslag, som DI bakker op om. Til gengæld må de offentlige indkøbere ikke som i dag udvælge de bedst egnede virksomheder og først derefter bede dem om at afgive tilbud.

- Åben adgang til dialog og forhandling er rigtig positivt, men det bliver enormt omkostningsfuldt uden prækvalifikation. Det betyder jo, at mange virksomheder skal bruge en masse dyre timer på at byde på opgaver, de aldrig har en reel chance for at vinde, siger Jakob Scharff.

Der er også elementer i udkastet, som vækker optimisme hos DI. Det gælder blandt andet mere konkurrence på kvalitet frem for pris og muligheden for, at virksomheder kan genbruge og kommercialisere egne løsninger udviklet i samarbejde med offentlige ordregivere.

- Selvom der er lyspunkter i forslaget, er der fortsat for mange knaster. Når potentialet for at forbedre reglerne er så stort, må vi ikke sænke ambitionsniveauet nu. Vi skal tro på, at det stadig er muligt at komme i mål med de ønsker, som både virksomheder og offentlige indkøbere har, siger Jakob Scharff.