Nivaagaards Malerisamling

Nivaagaards Malerisamling fejrer Cirkelines 70-års fødselsdag i 2027

11.9.2026 11:43:58 CEST | Nivaagaards Malerisamling | Pressemeddelelse

Del

Det begyndte med en cirkel. I 1957 sad den 17-årige Hanne Hastrup på Tegne- og Kunstindustriskolen og tegnede den lille figur, der skulle blive til Cirkeline. Få år senere flyttede hun til Hesselrødvej ved Karlebo, hvor den lille alf og hendes venner for alvor fik liv. I 2027 fylder Cirkeline 70 år, og det fejrer Nivaagaards Malerisamling næste år med en udstilling af Hanne Hastrups originale tegninger.

Herfra Cirkelines verden går ... I huset ved Karlebo sprang Cirkeline frem i sin tændstikæske på tegnerens bord og fløj ud ad vinduet på opdagelse i den omkringliggende natur. Her ses Hanne Hastrup med de originale tegninger, der nu er kommet på museumsophold. Udstillingen 'Cirkeline har fødselsdag' åbner den 10. april 2027 på Nivaagaards Malerisamling og bliver for børn og voksne.
Herfra Cirkelines verden går ... I huset ved Karlebo sprang Cirkeline frem i sin tændstikæske på tegnerens bord og fløj ud ad vinduet på opdagelse i den omkringliggende natur. Her ses Hanne Hastrup med de originale tegninger, der nu er kommet på museumsophold. Udstillingen 'Cirkeline har fødselsdag' åbner den 10. april 2027 på Nivaagaards Malerisamling og bliver for børn og voksne. Fotograf David Kahr

Alderen er gået let hen over den smilende alf i den røde sortprikkede kjole, men i 2027 fylder Cirkeline altså hele 70 år! Det fejrer Nivaagaards Malerisamling med udstillingen Cirkeline har fødselsdag, som åbner 10. april og vises sommeren over frem til 22. august. Udstillingen udfolder Cirkelines poetiske, naturrige og eventyrlige univers med et stort udvalg af Hanne Hastrups originale tegninger, et integreret kreativt værksted og en naturskole i parken.

Det var på Hesselrødvej uden for Karlebo, ikke langt fra Nivaagaards Malerisamling, at Cirkelines verden blev til. Her flyttede Hanne Hastrup i 1962 hen til et lille husmandssted sammen med sin mand Jannik, der i 1967 skabte de første animationsfilm over Hanne Hastrups tegninger af den lille alf og hendes venner, som Hanne også skrev manuskripterne til. I 1969 udkom den første Cirkeline-bog, tegnet og skrevet af Hanne Hastrup. 

Fra tegnerens bord
Oprindeligt opstod Cirkeline ud af nogle små krusedulletegninger, som Hanne Hastrup lavede, mens hun som 17-årig sad og kedede sig under en lektion på Tegne- og Kunstindustriskolen. Hanne kaldte først den lille figur Oline, men O'et blev til en cirkel, og sådan fik hun navnet Cirkeline. Først senere, i huset ved Karlebo, dukkede Cirkeline igen op på tegnerens bord  og nu i en tændstikæske. 

I filmene og bøgerne hjælper den lille alf tegneren med at rydde op på bordet og bevæger sig ud ad vinduet på eventyr i den omgivende frodige natur. Huset ved Karlebo er fyldt med mus, som tegneren ikke nænner at slå ihjel. De løber rundt på gulvene, og en dag har Cirkeline fået to gode musevenner, Frederik og Ingolf. Sammen klarer de hverdagens gøremål, går på opdagelse, skræmmer katten og rejser ud i den store verden.

I 1969 blev Hanne og Jannik skilt og flyttede fra Karlebo, men de fortsatte med at lave Cirkeline-film. Sammen skabte de i alt 19 afsnit til DR i årene 1967-1971 og senere kom biograffilmene, hvor Hanne bl.a. lavede produktionsdesign og manuskript til den første i 1998, Storbyens mus.

Hanne Hastrup har skrevet og illustreret en lang række Cirkeline-bøger og modtog i 1998 den prestigefulde børnebogspris, Bog- og Papirbranchens ansattes børnebogspris.  

Med udstillingen Cirkeline har fødselsdag tager Nivaagaards Malerisamling tråden op fra den populære udstilling Alfons Åberg på museum i 2023, der gav publikum mulighed for at fordybe sig i den lille drengs forunderlige univers gennem de originale tegninger af hans skaber, Gunilla Bergstrøm. 2027 bliver Hanne Hastrups og Cirkelines år.

Udstillingen støttes af Augustinus Fonden.

Cirkeline i sin tændstikæske på tegnerens bord.

Billeder

Herfra Cirkelines verden går ... I huset ved Karlebo sprang Cirkeline frem i sin tændstikæske på tegnerens bord og fløj ud ad vinduet på opdagelse i den omkringliggende natur. Her ses Hanne Hastrup med de originale tegninger, der nu er kommet på museumsophold. Udstillingen 'Cirkeline har fødselsdag' åbner den 10. april 2027 på Nivaagaards Malerisamling og bliver for børn og voksne.
Herfra Cirkelines verden går ... I huset ved Karlebo sprang Cirkeline frem i sin tændstikæske på tegnerens bord og fløj ud ad vinduet på opdagelse i den omkringliggende natur. Her ses Hanne Hastrup med de originale tegninger, der nu er kommet på museumsophold. Udstillingen 'Cirkeline har fødselsdag' åbner den 10. april 2027 på Nivaagaards Malerisamling og bliver for børn og voksne.
Fotograf David Kahr
Download
Hanne Hastrups første skitser til Cirkeline, 'Oline'. 1957
Hanne Hastrups første skitser til Cirkeline, 'Oline'. 1957
Download
Cirkeline og Frederik
Cirkeline og Frederik
Download
Cirkeline i sin tændstikæske på tegnerens bord.
Cirkeline i sin tændstikæske på tegnerens bord.
Download
Tegnerens hus
Tegnerens hus
Download
Cirkeline holder museskole med Frederik og Ingolf
Cirkeline holder museskole med Frederik og Ingolf
Download
Cirkeline
Cirkeline
Download

Om Nivaagaards Malerisamling:

Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk 1800-tal samt skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog

Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling

Invitation til pressevisning: Christine Swane. En mangfoldig ener4.9.2026 10:39:36 CEST | Presseinvitation

Pressevisning fredag 25. september kl. 11 Direktør ved Nivaagaards Malerisamling, Andrea Rygg Karberg, byder velkommen Kurator og inspektør Karen Benedicte Busk-Jepsen præsenterer udstillingen Mulighed for interviews og fotografering Presse, der ønsker at deltage i pressevisningen, bedes tilmelde sig på forhånd inden 24. september til kommunikationsansvarlig Kirsten Baltzer Kahr: kbk@nivaagaard.dk Den kommende særudstilling på Nivaagaards Malerisamling fejrer Christine Swanes 150 år med den hidtil mest omfattende præsentation af hendes kunstneriske virke. Christine Swane (1876-1960) gik med afsæt i Fynbomalernes kreds sine egne veje, valgte sine egne læremestre og udviklede gennem syv årtier et enestående billedsprog med en sjælden farvesans. Maleriet var hendes udgangspunkt, men midt i livet blev Christine Swane også en nyskabende keramiker og tekstilkunstner, og som ældre kunstner udførte hun en monumental mosaikudsmykning. Livet igennem fandt Christine Swane inspiration i sine nærme

Ny særudstilling: Christine Swane. En mangfoldig ener14.8.2026 10:07:01 CEST | Pressemeddelelse

Den kommende særudstilling på Nivaagaards Malerisamling fejrer Christine Swanes 150 år med den hidtil mest omfattende præsentation af hendes kunstneriske virke i sin enestående mangfoldighed. Med afsæt i Fynbomalernes kreds gik hun sine egne veje, valgte sine egne læremestre og udviklede gennem syv årtier et særegent poetisk billedsprog. Christine Swane var uddannet maler, men blev også en nyskabende keramiker og tekstilkunstner. I evig bevægelse lod hun indtryk fra naturen og sine nære omgivelser, bl.a. på Frederiksberg og i Birkerød, flytte ind i sine værker.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye