Invitation: Morgenmøde om mental trivsel og præsentation af Falcks Sundhedsbarometer 2026
14.9.2026 08:00:00 CEST | Falck | Pressemeddelelse
Op til World Mental Health Day inviterer Falck den 9. okt. til et åbent morgenmøde, hvor vi præsenterer de nyeste indsigter fra vores årlige spørgeskemaundersøgelse, Falcks Sundhedsbarometer 2026, der belyser danskernes mentale trivsel i en tid præget af forandringer, AI og øget usikkerhed om fremtidens jobmarked.

Sammen med vores stærke panel dykker vi ned i rapportens indsigter og udfolder, hvilke danskere der er i størst risiko for at udvikle stress, angst og depression, hvilken rolle lederen og arbejdsgiveren spiller for medarbejdertrivslen, samt hvilke slagsider der kan være, når psykologen udskiftes med ChatGPT.
Panelet består af:
- Jacob Vindbjerg Nissen, chefpsykolog i Falck
- Louise Dinesen, forfatter og erhvervs- og krisepsykolog
- Nana Bule, advisor, board chair og tidligere tech-CEO
Ovenstående temaer er blot et udpluk af det, vi kommer omkring på morgenmødet. Her vil der også være rig mulighed for at diskutere, hvad der påvirker danskernes trivsel, hvordan virksomheder arbejder med den, og hvordan vi bedst forebygger stress og styrker trivslen på tværs af befolkningsgrupper og livssituationer.
Program
- 08:30 Dørene åbnes og der vil være kaffe og lidt godt til maven.
- 09:00 Velkomst ved Falcks CEO, Jakob Riis, der også modererer dagens debat.
- 09:05 Præsentation af Sundhedsbarometer 2026 ved Jacob Vindbjerg Nissen, chefpsykolog
- Kort pause
- 09:30 Paneldebat og spørgsmål
- 10:30 Afslutning
Sted: Falcks hovedkontor, Sydhavnsgade 18, 2450 København
Falcks Sundhedsbarometer:
Rapporten er baseret på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 3.000 danskere over 18 år, gennemført i sommeren 2026. Sundhedsbarometeret anvender WHO-5-trivselsindekset til at måle danskernes oplevede trivsel og inddele befolkningen i forskellige trivselsgrupper. Metoden bygger på fem spørgsmål om, hvor ofte man inden for de seneste to uger har oplevet glæde, ro, energi, overskud og interesse i hverdagen.
Her kan du se Sundhedsbarometeret 2024 og Sundhedsbarometeret 2025
Nøgleord
Kontakter
Alice Klitholm DuchPressechef
Tlf:+45 70 22 03 07comms@falck.comOm Falck Danmark
Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med henblik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Dette har gjort os internationalt førende inden for healthcare, ambulancetjenester og brandberedskab.
Falck har i dag aktiviteter i 25 lande og har omkring 25.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Falck
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Falck
Falck og Control Risks indgår partnerskab om global rejsesikkerhed29.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid med øget geopolitisk konflikt, klimarelaterede hændelser og ustabile sikkerhedssituationer er det blevet stadig mere komplekst og uforudsigeligt at sikre medarbejdernes sikkerhed. Med et nyt partnerskab mellem Falck og Control Risks får virksomheder og myndigheder med international aktivitet nu adgang til en ny samlet løsning for global rejsesikkerhed.
Flåtbid, dehydrering og turistmave: Det spørger danskerne lægen om i sommerferien – og sådan undgår du det23.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Snart pakker danskerne badehåndklæderne og sætter kursen mod stranden, poolen eller den næste flyafgang. Sommeren er over os – og det er de velkendte sommersygdomme også. På baggrund af tusindvis af henvendelser fra danskere i ind- og udland deler Falck, hvad du skal holde øje med – og hvad du gør, hvis det alligevel går galt.
Falck indgår partnerskab med Equinor om at levere medicinsk beredskab til havvindmølleparker i Østersøen22.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den globale sundhedsvirksomhed har indgået et nyt partnerskab med Baltyk 2 og 3, et joint venture ejet af Equinor og Polenergia. Partnerskabet omfatter levering af medicinsk beredskab under opførelsen af havvindmølleparkerne Baltyk 2 og Baltyk 3 i Polens maritime vindenergiområde.
Falck guider elbilsferien sikkert afsted: Sådan kører du trygt gennem Europa i sommerferien13.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren banker på, og elbilen har fundet vej til stadig flere danske indkørsler – og med den lysten til at tage på kør-selv-ferie i Europa. Men en kør-selv-ferie i elbil kræver lidt mere forarbejde end en klassisk benzintur. Falck deler sine bedste råd til, hvordan du planlægger din tur og finder ladestandere undervejs – uden bekymringer.
Falck og BabySam indgår partnerskab: Førstehjælp og adgang til sundhedsfaglige skal støtte småbørnsfamilierne8.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejdet kombinerer BabySams markedsposition og direkte kontakt til over 250.000 familier med Falcks sundhedsfaglige platform - og skaber dermed et af de bredest dækkende private sundhedstilbud til småbørnsfamilier på det danske marked.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum