ATL – Transportens Arbejdsgivere

Godstransporten Kolding A/S vinder Transportens Lærepladspris 2026

9.9.2026 12:22:28 CEST | ATL – Transportens Arbejdsgivere | Pressemeddelelse

Del

Virksomheden får ATL's pris for sit mangeårige engagement i uddannelsen af nye medarbejdere, sin rummelige tilgang til lærlinge og indsatsen for at styrke kvaliteten af transportuddannelserne.

Godstransporten Kolding A/S er vinder af Transportens Lærepladspris 2026, der blev uddelt under ATL’s årsdag. Adm. direktør Mette Lindholm Lorentzen modtog prisen på vegne af virksomheden, her flankeret af ATL’s branchedirektør Lars William Wesch (tv.) og formand Henrik Tofteng.
Godstransporten Kolding A/S er vinder af Transportens Lærepladspris 2026, der blev uddelt under ATL’s årsdag. Adm. direktør Mette Lindholm Lorentzen modtog prisen på vegne af virksomheden, her flankeret af ATL’s branchedirektør Lars William Wesch (tv.) og formand Henrik Tofteng. Foto: Ulrik Jantzen / Büro Jantzen

En række nye godschauffører og lager- og transportoperatører bliver hvert år udlært fra Godstransporten Kolding A/S. En del af dem som lærlinge i virksomheden, mens andre er erfarne medarbejdere, der har fået lov at uddanne sig på merit.

Samtidig er virksomheden engageret i uddannelsesudvalget ved EUC Lillebælt og er i øvrigt kendt i lokalområdet for at tage socialt ansvar og hjælpe mennesker, der har brug for en ekstra håndsrækning for at komme ind på arbejdsmarkedet igen.

På den baggrund har en enig dommerkomité peget på Godstransporten Kolding A/S som vinder af Transportens Lærepladspris 2026.

Prisen blev uddelt under ATL's årsdag, hvor adm. direktør Mette Lindholm Lorentzen var på scenen for at modtage prisen. Hun er tredje generation i virksomheden og i øvrigt selv uddannet godschauffør hos Danske Fragtmænd. 

- Vi er meget stolte og glade for prisen, der er en anerkendelse af det arbejde, vi gør hver dag for at skabe et godt arbejds- og uddannelsesmiljø. Det er derfor en stor dag for alle i virksomheden, siger Mette Lindholm Lorentzen.

ATL’s formand, Henrik Tofteng, fremhæver virksomheden som en meget værdig vinder af ATL’s lærepladspris.

- Det er afgørende, at vi har virksomheder, der lægger kræfter i at uddanne faglærte og som går det ekstra skridt for at skabe gode rammer om arbejdet. Sådan en virksomhed er Godstransporten Kolding A/S, der på mange måder er et godt forbillede for resten af branchen, siger Henrik Tofteng.

I år var fjerde gang, at ATL uddelte Transportens Lærepladspris.

Godstransporten Kolding A/S var indstillet til prisen af EUC Lillebælt.

Om prisen:

Transportens Lærepladspris gives til en respekteret og anerkendt virksomhed i branchen, der har taget særlige initiativer for at sikre gode rammer for et eller flere lærepladsforløb. Virksomheden skal være medlem af ATL og være godkendt som læreplads inden for chauffør-, værksted-, og/eller lager- og terminalområdet. Vinderen af prisen udpeges af en dommerkomité, der i år bestod af:

Direktør for Tænketanken Dea og Formand for Rådet for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, Stina Vrang Elias, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO), Aske Christiansen, chef for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsuddannelser i DI, Anne Fløe samt direktør for Skills Denmark, Simon Neergaard-Holm.

Kontakter

Chefkonsulent Frederik Georg Stage, FRST@di.dk tlf. 6128 5086

Følg pressemeddelelser fra ATL – Transportens Arbejdsgivere

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ATL – Transportens Arbejdsgivere

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye