Struer fejres som ”Midtjysk mester i fremgang”
9.9.2026 12:15:51 CEST | DI Midt Vest | Pressemeddelelse
Struer er en af tre kommuner, som Dansk Industri hædrer for flere års markant fremgang i deres store årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Kommunen er nu rykket ind i landets top-5 på ranglisten.
Fredag den 11. september kl. 13.00 fejrer borgmester Marianne Bredal (V) de mange års fremgang på Rådhuset sammen med kommunens medarbejdere. Dansk Industri møder op med med kage og blomster og diplom til borgmesteren. Pressen er velkommen. Fotos kan rekvireres efter fejringen.
Struer får titlen ”Midtjysk mester i fremgang”, fordi kommunen gennem flere år stabilt har forbedret sin erhvervsvenlighed. I DI’s måling Lokal Erhvervsvenlighed er Struer rykket 62 pladser frem siden 2020 og indtager nu en femteplads – kommunens bedste placering nogensinde.
– Det her er en flot og vedholdende præstation. Struer har år efter år løftet samarbejdet med virksomhederne, og kommunen viser, at langsigtet arbejde kan føre hele vejen til toppen. Fra at halte lidt bagefter mange andre Midtvest-kommuner, ligger Struer nu blandt de allerbedste. Derfor fortjener medarbejderne og borgmesteren at blive fejret, siger Peter L. Hjelm, vicebestyrelsesleder i DI Midt-Vest.
Virksomhedernes tilfredshed med Struers erhvervsvenlighed er steget fra nummer 67 i 2020 til nummer 5 i år. Det er næstbedste kommune i Midtvest efter Ikast-Brande, som vinder årets Lokal Erhvervsvenlighed. Yderligere ligger Struer i årets måling nummer ét i landet på virksomhedernes overordnede tilfredshed med kommunen, dialogen med erhvervslivet og formidlingen af information til virksomhederne.
– Top-5 er et resultat af vores vedholdende indsats og den kulturændring, vi har skabt i samarbejdet med virksomhederne. Jeg er meget stolt, og jeg glæder mig til at fejre fremgangen sammen med medarbejderne, siger borgmester Marianne Bredal (V).
Struer fejres sammen med Mariagerfjord Kommune og Hvidovre Kommune, som også har bevæget sig markant frem gennem en længere årrække og i 2026 opnået deres hidtil bedste placeringer i DI’s måling.
Kontakter
Lars Bøgeskov, presserådgiver DI, 22363138, larb@di.dk
For yderligere information om DI Midt Vest:
Regionskonsulent Edith Bulman-May, edbm@di.dk, 33773358
Bestyrelsesleder Bo Knudsen, KP Invest Herning, 22727369, bk@kpri.dk,
DI's pressetelefon 33774500
Følg pressemeddelelser fra DI Midt Vest
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Midt Vest
Ringkøbing-Skjern fastholder pladsen blandt Danmarks stærkeste erhvervskommuner2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ringkøbing-Skjern placerer sig igen i år blandt landets ti mest erhvervsvenlige kommuner og ligger helt i top, når det gælder uddannelse, arbejdskraft og tiltrækning af kvalificerede medarbejdere. Dog sender de lokale virksomheder et klart signal om, at kommunen skal have vendt udviklingen i den kommunale administration og byggesagsbehandlingen.
Tre år på stribe: Lemvig fastholder pladsen blandt Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lemvig Kommune fastholder for tredje år i træk en 8. plads i Dansk Industris undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed. Virksomhederne kvitterer blandt andet med en sølvmedalje for den overordnede erhvervsvenlighed og en topplacering inden for uddannelse og arbejdskraft.
Fra bund til top: Struer fortsætter imponerende erhvervsrejse og rykker ind i landets top 52.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På få år har Struer Kommune bevæget sig fra den tunge ende af feltet til toppen af Dansk Industris måling Lokal Erhvervsvenlighed. Virksomhederne kvitterer især for en stærk dialog med kommunen og markante forbedringer i den kommunale administration.
Skive tilbage i top 10: Stærk indsats for unge og arbejdskraft giver resultat2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skive Kommune rykker tilbage i top 10 i Dansk Industris undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed. Kommunen udmærker sig især ved markante fremskridt inden for uddannelse og arbejdskraft, hvor flere unge vælger en erhvervsuddannelse, og virksomhederne oplever fremgang i kommunens beskæftigelsesindsats.
Ikast-Brande generobrer førstepladsen: Et årtis fokus på erhvervslivet sender kommunen tilbage på toppen2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomhederne kårer igen Ikast-Brande som Danmarks mest erhvervsvenlige kommune. Kommunen udmærker sig især med stærk dialog, effektiv administration og et vedvarende fokus på virksomhedernes rammevilkår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum