Danmark går glip af 15 mia. kr. i velstand
9.9.2026 08:30:00 CEST | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Nye analyser viser, at strengere danske bankkrav end i resten af EU holder investeringer og vækst tilbage
Danmark står foran enorme investeringer i beredskab, energi, digitalisering, klimasikring og grøn omstilling, her spiller bankerne en afgørende rolle.
Samtidig viser nye analyser fra Global Association of Risk Professionals (GARP), og konsulenthuset Implement, at Danmark går glip af 15 mia. kr. i velstand hvert år, fordi danske banker lever med bl.a. unødigt strenge krav til kapital.
Hvis kravene normaliseres, kan det frigøre kapital og sænke finansieringsomkostningerne for virksomheder og husholdninger uden at gå på kompromis med den finansielle stabilitet.
"Danmark har brug for investeringer. Vi skal finansiere alt fra sikkerhed, teknologi og infrastruktur til virksomhedernes innovation og vækst. Her kan bankerne spille en endnu større rolle, end de gør i dag. Men unødigt høje krav binder milliarder, som ellers kunne være med til at skabe vækst og arbejdspladser," siger Lars Gert Lose, administrerende direktør i Finans Danmark.
GARP har for Finans Danmark undersøgt, hvor meget højere kapitalkravene er i Danmark end i Europa, mens konsulenthuset Implement har undersøgt omfanget og omkostningerne af dansk regulering og tilsynspraksis, der går videre end EU-reglerne. Implement har undersøgt overimplementering inden for fire udvalgte områder: Krav til pengeinstitutters kapitalisering og finansiering, nedskrivninger, kreditgivning samt regler for investeringsfonde og fondsforvaltning.
Betydeligt bidrag til regeringens vækstmål
Analyserne viser, at en reduktion af udvalgte danske særkrav kan løfte dansk BNP med 15 mia. kr. årligt.
Det svarer til halvdelen af regeringens mål om at reducere byrder for erhvervslivet med 30 mia. kr. i 2035 og vil være et betydeligt bidrag til den vækst, som Danmark har brug for i de kommende år.
Som grov økonomisk tommelfingerregel vil 1 mia. kr. ekstra i BNP give over 400 millioner kroner ind i ekstra skatteprovenu. Det vil sige, at en tilpasning af krav og regulering må ventes at udløse mindst 6 mia. kr. i ekstra skatteindtægter årligt, når stigningen i BNP er slået igennem. Til sammenligning har regeringen afsat:
- 5 mia. kroner til Børnenes Danmark.
- 4 mia. kr. til gratis tandpleje.
- 2 mia. kr. til gratis offentlig transport til unge.
Det er samtidig vigtigt at understrege, at det for Finans Danmark ikke handler om at svække den finansielle stabilitet.
"Efter finanskrisen blev reglerne strammet markant. Det var nødvendigt. I dag er sektoren robust, men på en række områder går de danske regler nu videre end de reelle risici tilsiger. Det har en pris. Når mere kapital bindes end nødvendigt, bliver finansieringen dyrere, og det betyder færre investeringer og lavere vækst," siger Lars Gert Lose.
Skrappere krav end Europa
Danmark har i dag højere kapitalkrav end gennemsnittet i EU. I gennemsnit skal danske banker polstre sig med 16,9 pct. i kapital i forhold til den opgjorte risiko - et krav der er en tredjedel højere end deres europæiske konkurrenters kapitalkrav på 12, 5 pct. Derfor er der behov for et mere systematisk eftersyn af den samlede regulering af sektoren.
"Vi skal fortsat have nogle af verdens mest solide banker. Men Danmark skal ikke stille sig selv dårligere ved at lægge unødvendige krav oven på de fælles europæiske regler. Reguleringen skal både sikre finansiel stabilitet og understøtte samfundets behov for vækst, investeringer og konkurrenceevne. Det handler om at finde den rigtige balance," siger Lars Gert Lose.
Finanssektoren spiller en central rolle i det danske samfund. Hver dag sørger sektoren for, at lønninger udbetales, virksomheder kan investere, familier kan købe bolig, og danskerne kan spare op til fremtiden. Samtidig udgør sektoren en vigtig del af den kritiske infrastruktur, som samfundet er afhængigt af.
Nøgleord
Kontakter
Mette SimonsenFinans Danmark
Tlf:26463121msi@fida.dkFinans Danmark
Finans Danmark er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Boligmarkedet deler sig: Hovedstaden giver slip på førertrøjen9.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligmarkedet for august 2026.
Finans Danmark sætter fokus på Danmarks store samfundsudfordringer i ny strategi7.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og Europa står overfor store omstillinger. Det stiller nye krav til vores evne til at skabe tryghed og finde fælles løsninger på komplekse udfordringer. Derfor lancerer Finans Danmark en ny strategi frem mod 2030. Den skal geare sektoren bedre til de nye udfordringer
Rekordfremgang for aktiesparekontoen efter nyt løft af loftet3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver gang indskudsloftet på aktiesparekontoen bliver hævet, strømmer nye investorer til. 2026 var ingen undtagelse, og første halvår af 2026 blev rekord for antallet af nye aktiesparekonti. Finans Danmark opfordrer regeringen til at hæve loftet til 500.000 kr. hurtigst muligt.
Høringssvar: Klare regler om udledningskvoter understøtter fortsat gode finansieringsmuligheder for landbruget2.9.2026 10:56:54 CEST | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar om den nye udledningsbaserede markregulering. Det er afgørende, at udledningskvoter behandles som en del af den faste ejendom, og at panthaverne inddrages, så reguleringen kan understøtte fortsat gode finansieringsmuligheder af dansk landbrug.
Boligudgifter løber fra SU'en i studiebyerne28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år begynder tusindvis af unge på en ny uddannelse. For mange betyder det også startskuddet til jagten efter en bolig, der er til at betale. En ny analyse fra Finans Danmark viser, at boligudgifterne i studiebyerne flere steder er steget det seneste år og ofte er højere, end hvad en typisk studerende får udbetalt i SU.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum