Københavns Politi

Målrettet indsats mod trick- og lommetyverier

Del

8.9.2026 15:34:24 CEST | Københavns Politi 

Den 21-årige mand, som i dag er blevet fremstillet i Københavns Byret modtog en straksdom på 14 dages fængsel, udvisning og et indrejseforbud gældende i seks år.

8.9.2026 09:01:38 CEST | Københavns Politi 

En 21-årig mand med marokkansk statsborgerskab fremstilles her til formiddag i grundlovsforhør, sigtet for tyveri. I forbindelse med en målrettet indsats mod trick- og lommetyverier blev den 21-årige mand mandag formiddag anholdt i Indre By. Den 21-årige var forinden blevet taget på fersk gerning, da han sammen med en ukendt person var på vej ud af en butik med favnen fuld af tøj. Den 21-årige blev anholdt, mens den anden person stak af fra stedet. 

Abonner på myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi

Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.

Flere meddelelser fra Københavns Politi

23-årig fremstilles for drabsforsøg7.10.2026 10:50:28 CEST | Myndighedsmeddelelse

En 23-årig mand med dansk statsborgerskab bliver ved middagstid fremstillet i grundlovsforhør i dommervagten i Retten på Frederiksbergs afdeling i Vestre Fængsel. Manden blev anholdt i går som led i efterforskningen af et skyderi, der fandt sted om aftenen den 27. september ved Midtfløjene i Brønshøj. Ingen blev ramt ved episoden. Manden, der er rocker-/bandemedlem, er sigtet for drabsforsøg og ulovlig våbenbesiddelse. Ved grundlovsforhøret vil anklagemyndigheden begære lukkede døre.

121 cyklister sigtet6.10.2026 09:55:37 CEST | Myndighedsmeddelelse

I går eftermiddag var vores færdselsafdeling igen til stede på Nordre Fasanvej i forbindelse med en færdselskontrol. Som det ses på billedet, udføres der vejarbejde, som betyder, at cyklister skal stå af og trække cyklen på det modsatte fortov. I går var det dog ikke alle, der fulgte skiltningen, og vi måtte sigte 121 cyklister, som hver fik en bøde på 1.000 kr. Vi gentager opfordringen til at være opmærksom på skiltningen og følge anvisningerne på stedet.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye