Nu er Clevers første 1.000 kW-ladere i drift
8.9.2026 08:05:00 CEST | Clever | Pressemeddelelse
Clever har netop idriftsat sine første to 1.000 kW-ladere med i alt 16 udtag på Jyllingevej 336 i Rødovre. De nye megawatt-ladere er bygget til næste generation af elbiler og kan under de rette forhold lade kompatible personbiler fra 10 til 80 procent på omkring 12 minutter.

Udviklingen af elbiler går stærkt, og nye bilmodeller kan modtage stadig højere ladeeffekt. Derfor investerer Clever allerede nu i ladeinfrastruktur, der kan udvikle sig i takt med fremtidens elbiler.
Nu står de første to megawatt-ladere til personbiler på el klar til brug ved Fætter BR på Jyllingevej 336 i Rødovre.
Hvert megawatt-ladesystem er bygget anderledes op end Clevers lynladere. I stedet for én ladestander med to ladeudtag leverer systemet op til 1.000 kW til fire separate standere ved ladepladserne. Hver stander har to ladeudtag og en skærm, hvor opladningen startes. De otte ladeudtag deler den samlede effekt, som automatisk fordeles mellem de biler, der lader.
Når belægningen er lav, kan et enkelt udtag levere op til 600 kW. Det betyder, at kompatible elbiler under de rette forhold kan lade fra 10 til 80 procent på omkring 12 minutter.
"Danskernes elbiler kan modtage stadig højere effekt, og derfor skal infrastrukturen kunne følge med. Med 1.000 kW-ladere investerer vi nu i en teknologi, der kan udvikle sig i takt med elbilerne og være klar til de højere ladeeffekter, vi kommer til at opleve i de kommende år,” siger Mathias Langkilde Sukstorf, ansvarlig for netværksstrategi hos Clever.
Bygget til fremtidens elbiler
Da de fleste elbiler endnu ikke kan modtage op til 600 kW, udnyttes kapaciteten i første omgang ved at fordele effekten på 1.000 kW mellem otte udtag. Det giver i øjeblikket mulighed for, at flere biler kan lade samtidig.
Efterhånden som flere nye elbiler kan modtage højere ladeeffekter, kan systemet dimensioneres med færre udtag og højere effekt pr. udtag. Det vil i fremtiden sikre en mere effektiv udnyttelse af ladeinfrastrukturen med kortere ladepauser og øget gennemstrømning på stationen.
"Hurtigere opladning handler også om at udnytte ladeinfrastrukturen bedre. Når elbiler kan lade hurtigere, kan den samme ladestation betjene flere biler i løbet af dagen. Det giver kortere ladepauser, større gennemstrømning og en mere effektiv udnyttelse kapaciteten,” siger Mathias Langkilde Sukstorf.
Den nye generation af megawatt-ladere er samtidig udviklet med fokus på en bedre brugeroplevelse. Ladepunkterne fylder og støjer mindre, og skærmen er placeret foran på standeren, så den er lettere at se og betjene. Sammen med tydelige lysindikatorer gør det det nemt at følge opladningen. Det giver bedre overblik, et mere smidigt flow på stationen og en mere intuitiv oplevelse for både den, der lader, og dem, der eventuelt venter.
Etableringen i Rødovre er første skridt i Clevers udrulningen af 1.000 kW-ladere. Fra 2027 bliver megawatt-ladere standard på hovedparten af nyopførte Clever-lynladestationer.
Kontakter
Jeppe ChristensenPresseansvarlig - Clever
Tlf:+45 31 68 63 17jec@clever.dkBilleder

Om Clever
Clever er Danmarks største ladeoperatør med flere end 65.000 ladepunkter fordelt omkring i byen, på landet, på arbejdspladsen, ved supermarkedet og langs motorvejene.
Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).
Følg pressemeddelelser fra Clever
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Clever
Clever lancerer You: Nu kan du lynlade til den aktuelle strømpris18.8.2026 08:04:04 CEST | Pressemeddelelse
Clever introducerer i dag You. En ny ladeløsning, der som den første i Danmark giver elbilister mulighed for at lade til den aktuelle strømpris på hele Clevers landsdækkende ladenetværk. Den aktuelle strømpris er den samlede pris pr. kWh. Prisen består af den variable spotpris på el, nettariffer til det lokale netselskab, systemtariffer til Energinet, lovpligtige afgifter og moms.
Clever overtager Powered by E.ON Drive & Clever i Danmark11.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Clever overtager det fulde ejerskab af Powered by E.ON Drive & Clevers danske ladenetværk med 48 lynladepunkter. Som led i en særskilt aftale bliver E.ON Drive Infrastructures lynladestation ved afkørsel 56 Horsens Vest på E45 også en del af Clevers offentlige ladenetværk. Begge aftaler forventes gennemført i løbet af 2026.
Clever øger omsætningen med 1 mia. kr. i 202530.6.2026 13:00:42 CEST | Pressemeddelelse
Omsætningen voksede med 66 pct. i 2025, mens den underliggende drift blev styrket. Fortsatte investeringer i udbygningen af det landsdækkende ladenetværk medførte et negativt resultat før skat på 255 mio. kr.
Clever og Andel investerer én milliard i dansk ladeinfrastruktur i 202629.6.2026 07:08:10 CEST | Pressemeddelelse
Clever og Andel investerer én mia. kr. i 2026 i at udbygge og udvikle det danske ladenetværk. Investeringen skal blandt andet føre til 3.000 nye offentlige ladepunkter over hele landet og sikre flere lademuligheder i takt med, at stadig flere danskere vælger elbil.
Clever lancerer kaffeløfte: Holder kaffen ikke, betaler vi20.4.2026 08:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Lever kaffen ikke op til forventningerne, betaler Clever. Med et nyt kaffeløfte i caféerne langs motorvejen gør Clever op med den middelmådige kaffe på farten og løfter niveauet så markant, at hver kop står sin prøve og tør blive dømt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum