Ny undersøgelse: Snyd med AI er udbredt blandt skoleelever, men reglerne er uklare
10.9.2026 05:30:00 CEST | Børns Vilkår | Pressemeddelelse
AI-chatbots er på kort tid blevet en del af hverdagen på danske skoler. Især blandt elever i 9. klasse er det udbredt at bruge ”chatten” til skolearbejde, og seks ud af ti har mindst en gang brugt tjenesten på en måde, de selv karakteriserer som snyd. Det viser en ny undersøgelse, som Børns Vilkår offentliggør i dag.

Det har til alle tider været fristende at kigge over skulderen hos en klassekammerat, der har bedre styr på grammatik og ligninger end en selv. Med udbredelsen af AI-chatbots som ChatGPT er den dygtige sidekammerat dog blevet afløst af en nærmest alvidende teknologi, der altid er til rådighed og lokker med en smutvej til gode karakterer.
Rapporten ’Kunstig intelligens i klasseværelset’, som Børns Vilkår offentliggør i dag, viser, at brugen af AI-chatbots er udbredt i skolen. Også til snyd. Rapporten er baseret på spørgeskemasvar fra knap 2700 børn i 6. og 9. klasse og gruppeinterviews med 122 børn på de samme to klassetrin.
Knap halvdelen af de elever, der har brugt en AI-chatbot, har brugt den på måder, de selv betragter som snyd. Blandt elever i 9. klasse alene gælder det hele 62 pct. Samtidig er hver tredje elev ofte eller nogle gange i tvivl om, hvornår deres brug af AI er rimelig, og hvornår de overskrider en grænse.
Elevernes tvivl skal ses i lyset af, at kun hver femte elev kender til et fælles regelsæt for brugen af AI-chatbots på deres skole, mens over halvdelen af eleverne i 9. klasse oplever, at deres lærere har forskellige regler.
Dét er ifølge direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, både forkert og potentielt ulighedsskabende:
”Det skal ikke være op til børn og unges samvittighed og egne fortolkninger at sætte grænser for brugen af AI i skolen. Det ansvar skal være pålagt de voksne. For alle børn kan det være svært at modstå den fristelse, AI-værktøjer helt naturligt udgør i en travl skolehverdag. Men når reglerne mangler, er uklare eller varierer fra lærer til lærer, risikerer vi samtidig, at det bliver de børn, der har mindst støtte hjemmefra, som får sværest ved at navigere i gråzonerne."
Børns Vilkårs undersøgelse viser også, at der er stor forskel på, hvordan børn forholder sig til de svar, AI-chatbotten genererer. Mens en tredjedel af eleverne i 9. klasse ofte er usikre på, om chatbotten giver korrekte svar, er der samtidig 14 procent, som sjældent eller aldrig sætter spørgsmålstegn ved svarenes rigtighed.
Dét understreger ifølge Rasmus Kjeldahl behovet for obligatorisk undervisning i, hvordan man forholder sig kritisk til den fremadstormende teknologi:
”I dag er teknologiforståelse noget, der bliver undervist i lidt vilkårligt, hvis der bliver undervist i det overhovedet. Det hænger ikke sammen med den virkelighed, eleverne beskriver. Lige nu halser vi efter en teknologi, der får stadig større betydning for børn og unges liv i skolen, men som bliver udviklet uden skelen til deres læring og trivsel. Der er både brug for klare regler og for regulering af udbyderne. AI-chatbots skal for eksempel ikke være indrettet på en måde, der fastholder børn og opmuntrer dem til at snyde," siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Nøgleresultater fra rapporten:
- 62 pct. af eleverne i 9. klasse, der har brugt en AI-chatbot, har brugt den til at snyde én eller flere gange, mens det for 6. klasse er 37 pct.
- 32 pct. af eleverne er nogle gange eller ofte i tvivl om, hvornår det er snyd at bruge AI til skolearbejde. 29 pct. er aldrig i tvivl
- Kun en femtedel af eleverne på tværs af de to årgange kender til et fælles regelsæt for brugen af AI på deres skole
- En tredjedel af eleverne i 9. klasse er ofte i tvivl om svarene fra AI er rigtige. 14 pct. er sjældent eller aldrig i tvivl
- I de kvalitative interviews fortæller flere elever, at lærerne tror, de snyder med opgaverne, selv når de ikke gør det
- Over halvdelen af eleverne i 9. klasse oplever, at deres lærere har forskellige regler for brugen af AI-chatbotter
- Elever, der ikke bruger AI, er af den overbevisning, at det gør klassekammeraterne heller ikke. Mens de børn, der bruger AI, forventer, at det gør de andre også
- Det er en udbredt oplevelse blandt eleverne, at de får bedre karakterer, når de bruger AI
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:20204459bornsvilkar.dkOm Børns Vilkår
Alle børn og unge har ret til at vokse op i tryghed, trivsel og uden vold og overgreb. Det har Børns Vilkår kæmpet for siden 1977, men der er stadig alt for mange børn og unge, der mistrives eller oplever voldsomme svigt og overgreb, der følger dem langt ind i voksenlivet.
Siden 1987 har vores nu døgnåbne BørneTelefon lyttet til alt det svære, som børn og unge har på hjerte. De samtaler er med til at give os en unik indsigt i børne- og ungdomslivet. En indsigt, vi værner om og har stor respekt for, og som vi bruger som ståsted for vores indsatser.
Vi står altid på børn og unges stemmer, som er fundamentet for vores arbejde. Sammen med vores alliancer og partnere, de mange frivillige, der nat og dag besvarer henvendelser på vores rådgivning, via samarbejdet med fagpersoner og med baggrund i vores folkelige forankring arbejder vi for, at ingen børn og unge i Danmark vokser op med svigt og mistrivsel.
Følg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
En af Danmarks mest anerkendte samtidskunstnere laver værk for Børns Vilkår7.9.2026 13:20:30 CEST | Pressemeddelelse
Billedkunstner Evren Tekinoktay står bag årets kunstplakat, som sælges til fordel for Børns Vilkår.
BørneMobilen ruller ud til 4.500 børn og unge i Frederikshavn Kommune7.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Undervisere fra Børns Vilkår sætter sig endnu en gang bag rattet i BørneMobilen, når turen fra start september går til Frederikshavn Kommune. Her kører BørneMobilen ud til ca. 4.500 elever for at oplyse dem om BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT og gøre dem opmærksomme på, at de altid - dag og nat - har et sted at søge hjælp.
Gode råd til forældre: Hjælp dit barn trygt tilbage til skolens krav og fællesskaber9.8.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For de fleste voksne er sommerferien hurtigt ovre, og meget er som regel uforandret, når man møder retur på arbejde tre uger senere. Som barn er sommeren anderledes lang, og den vante skoledag kan pludselig virke fjern og fremmed. Børns Vilkår råder til, hvordan man bedst hjælper sit barn godt tilbage i skole.
Børn og unge jagter uopnåelige kropsidealer: ”Udseende er vigtigere end personlighed”18.6.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange børn og unge føler sig pressede til at styre mod uopnåelige kropsidealer, og jo mere indhold om krop og udseende, de ser på sociale medier, jo mindre tilfredse er de med deres egen krop. For flere end halvdelen i 6. og 9. klasse bliver sport og motion en måde at ændre deres vægt eller størrelse. Det viser ny rapport fra Børns Vilkår.
Ny analyse af skolefravær: 12.000 elever går glip af mindst hver fjerde skoledag7.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
12.000 elever havde mindst 50 dages fravær sidste skoleår. Det er næsten en fordobling på fem år. Alligevel er der kun underrettet på omkring en tredjedel af eleverne, og størstedelen modtager hverken en social indsats eller specialundervisning. Det viser en ny analyse fra Børns Vilkår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum