DN: Rigsrevisionens havbrugsrapport afslører myndighedssvigt af meget alvorlige dimensioner

Rigsrevisionen fælder en usædvanligt hård dom over Miljøministeriets forvaltning af de danske havbrug og betegner den samlet set som “meget utilfredsstillende”. Alle 19 havbrug drives på tilladelser fra 1990’erne, hvor kravene til forurening er mindre restriktive end i nyere miljøgodkendelser. Samtidig vurderer Rigsrevisionen, at den mangelfulde forvaltning kan skade det omkringliggende havmiljø. 

Det er dybt alarmerende, mener Danmarks Naturfredningsforening. 

– Det her er ikke en mindre administrativ fejl. Det er et systemsvigt. Mens vores havmiljø er i alvorlig krise, har der i årevis været ekstremt lange sagsbehandlingstider på 7 år for en miljøgodkendelse og 11 år for en placeringstilladelse, som har betydet, at en stærkt forurenende branche kan fortsætte på tilladelser fra 1990’erne. Det er simpelthen uacceptabelt, siger Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening. 

Havbrug udleder blandt andet kvælstof, fosfor, kobber og medicinrester. Rigsrevisionen fremhæver samtidig, at havbrugene ligger i områder, hvor vandmiljøets tilstand er dårlig, og at mange ligger tæt på beskyttede naturområder. 

342 overtrædelser – kun 30 håndhævet 

Særligt alvorlig er Rigsrevisionens kritik af Miljøstyrelsens tilsyn. Rigsrevisionen har fundet 342 overtrædelser af vilkår og lovkrav i perioden 2018-2025. 180 af dem var gentagelser af tidligere overtrædelser. Alligevel håndhævede Miljøstyrelsen kun 30 – svarende til ni procent – og styrelsen brugte ikke andre håndhævelsesmidler end indskærpelser. 

– Det er svært at forstå som andet end et fundamentalt svigt af myndighedernes kontrol. Regler beskytter kun naturen, hvis de faktisk bliver håndhævet. Når gentagne overtrædelser får lov at passere uden konsekvenser, svigter staten sit ansvar for vores fælles havmiljø, siger Lars Midtiby. 

Rigsrevisionen konstaterer desuden, at Miljøstyrelsen ikke har behandlet havbrugene ens ved overtrædelser f.eks. fik 3 havbrug “i henholdsvis 2020 og 2022 en indskærpelse for ikke at have orienteret om, at der var sket medicinering på havbruget. I perioden 2018-2025 manglede der 6 orienteringer om medicinering fra 6 andre havbrug, uden at Miljøstyrelsen reagerede på eller håndhævede de manglede orienteringer".  

Miljøgodkendelser har været 11 år undervejs 

Rigsrevisionens rapport dokumenterer også ekstremt lange sagsbehandlingstider. For syv havbrug, hvor Miljøstyrelsen har haft ansvaret siden 2014, har behandlingen af ansøgninger om miljøgodkendelse foreløbig taget gennemsnitligt cirka 11 år. Miljøstyrelsen vurderer selv, at processen bør kunne gennemføres på mellem halvandet og to år. 

Samtidig mangler 17 af de 19 havbrug fortsat en miljøgodkendelse. Ti havbrug har tidligere fået miljøgodkendelser, men de blev alle underkendt af Miljø- og Fødevareklagenævnet, fordi habitatscreeninger og habitatvurderinger ikke havde den fornødne kvalitet. 

Rigsrevisionen retter også en hård kritik mod Miljøstyrelsen for at have truffet afgørelser på baggrund af habitatvurderinger, som styrelsen selv vidste risikerede at være utilstrækkelige. Rigsrevisionen vurderer direkte, at styrelsen ikke burde have truffet disse afgørelser, og at det har forsinket sagerne yderligere. 

– Det er næsten ikke til at begribe. Myndighederne har brugt år efter år på sagerne, samtidig med at havbrugene har kunnet fortsætte på gamle og mindre restriktive tilladelser. Og selv når der endelig er blevet truffet afgørelser, er de blevet underkendt, fordi det faglige og juridiske grundlag ikke var godt nok. Imens er regningen blevet sendt videre til havnaturen, siger Lars Midtiby. 

DN kræver politisk handling 

DN kræver, at miljøministeren fremlægger en konkret plan for hurtigst muligt at få lovliggjort området og sikre et effektivt tilsyn. Samtidig bør ministeren redegøre for, hvordan det kan være kommet så vidt, og hvordan det sikres, at havbrug, der ikke kan leve op til gældende natur- og miljøkrav, ikke fortsætter. 

– Rigsrevisionens rapport bør ikke bare være slutpunktet for årtiers lemfældig forvaltning. Den bør markere begyndelsen på enden for havbrug i Danmark. Vi ser ingen fremtid for en produktionsform, der leder sin forurening direkte ud i et havmiljø, som i forvejen er presset til bristepunktet, siger Lars Midtiby. 

Mangelfuld kontrol med antibiotika og kobber 

Rigsrevisionen finder også alvorlige mangler i kontrollen med forurenende stoffer. 

En fjerdedel af havbrugenes årlige indberetninger manglede én eller flere oplysninger om brug af antibiotika, uden at Miljøstyrelsen reagerede. Tre havbrug undlod i 16 tilfælde at foretage påkrævede analyser af antibiotikarester i havbunden, ligeledes uden reaktion fra styrelsen. 

Samtidig bruger 18 ud af 19 havbrug bure imprægneret med kobberholdige midler. Rigsrevisionen fremhæver, at syv havbrug ikke har vilkår om at analysere havbunden for forurenende stoffer og antibiotika, selv om Rigsrevisionen mener, at Miljøstyrelsen burde have ændret disse vilkår.