Hvert sjette barn spiser ikke morgenmad

København, 7. september 2026 - Forestil dig en helt almindelig skoleklasse med 24 elever. Da første time begyndte i morges, havde cirka fire af eleverne ikke spist morgenmad hjemmefra.

Det viser en ny undersøgelse, som Kantar A/S har gennemført for Orkla Danmark blandt forældre til børn og unge i alderen 10-18 år. 16 procent svarer, at deres barn ikke spiste morgenmad hjemmefra den seneste morgen, hvor barnet skulle i skole eller til undervisning.

Og for en del børn og unge er det ikke kun et spørgsmål om en enkelt morgen.

68 procent spiste morgenmad alle fem skoledage, mens 16 procent sprang morgenmaden over tre til fem dage i løbet af de seneste fem skoledage.

Det aktuelle billede flugter med Skolebørnsundersøgelsen 2022 fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Her svarer 29 procent af pigerne og 21 procent af drengene i 5., 7. og 9. klasse, at de springer morgenmaden over mindst tre hverdage om ugen. Andelen stiger med alderen og er højest blandt pigerne i 9. klasse.

"Kantar A/S’ undersøgelse giver et aktuelt billede af børns og unges morgenmadsvaner, og resultatet flugter med den større undersøgelse fra SDU. Tilsammen viser undersøgelserne, at morgenmad ikke bare bliver sprunget over en sjælden gang, men er en tilbagevendende del af hverdagen for mange børn og unge," siger Ernæringsfaglig ekspert, Mette-Marie Palle Jørgensen, Orkla Danmark

Orkla Danmark sætter fokus på børns og unges morgenmadsvaner i forbindelse med Fuldkornspartnerskabets Morgenmadsuge i uge 37.

Flere springer morgenmaden over med alderen

Undersøgelsen viser en tydelig forskel mellem aldersgrupperne. Blandt de 10-12-årige havde 91 procent spist morgenmad den seneste skolemorgen. Blandt de 16-18-årige var andelen 67 procent.

Det samme mønster ses hen over skoleugen. 10 procent af de 10-12-årige sprang morgenmaden over tre til fem dage, mens det gjaldt 26 procent af de 16-18-årige.

Når børn og unge ikke spiser fra aftensmaden og frem til frokost næste dag, kan det påvirke både deres energi og koncentration i løbet af skoledagen. Forskning peger samtidig på, at morgenmad kan have betydning for blandt andet opmærksomhed, hukommelse og indlæring.

”Det er især, når børnene bliver ældre, at morgenmaden falder ud af hverdagen. Men kroppen og hjernen har stadig brug for energi. Hvis man møder i skole uden at have spist siden aftenen før, kan det blive sværere at holde energien og koncentrationen gennem formiddagen – og dermed også at få det fulde udbytte af undervisningen,” siger Mette-Marie Palle Jørgensen, ernæringsfaglig ekspert i Orkla Danmark.

Manglende appetit er den største barriere

Blandt de adspurgte forældre til de børn og unge, der springer morgenmaden over mindst én dag, svarer 66 procent, at barnet ikke er sultent. 27 procent peger på, at barnet hellere vil sove længere, 24 procent siger, at barnet ikke synes, at morgenmad er nødvendig, mens 19 procent angiver manglende tid.

”Engang sagde man, at morgenmaden var dagens vigtigste måltid. I dag er det blevet almindeligt blandt voksne at springe den over. Men børn er ikke små voksne. De skal lære, lege og være sociale gennem en lang skoledag, og derfor er det bekymrende, hvis de overtager de voksnes vaner,” siger Mette-Marie Palle Jørgensen, ernæringsfaglig ekspert i Orkla Danmark.

 

 

Morgenmaden deler også socialt

Skolebørnsundersøgelsen fra SDU viser samtidig en tydelig social forskel.

Blandt elever, hvor mindst én forælder har en lang videregående uddannelse, springer 19 procent morgenmaden over mindst tre hverdage om ugen. Blandt elever, hvis forældre højst har afsluttet grundskolen, gælder det 42 procent.

Tallene dokumenterer en social skævhed, men fortæller ikke i sig selv, hvad den skyldes. Derfor er det vigtigt at undersøge både økonomi, tid, appetit, rutiner og familiens øvrige hverdagsvilkår.

Brød, cerealier og havregryn fylder på morgenbordet

Morgenmadsvanerne er brede og hverdagsnære. De mest almindelige valg er brød eller knækbrød, som 46 procent angiver, efterfulgt af morgenmadsprodukter og cerealier med 42 procent, havregryn eller grød med 38 procent samt yoghurt, skyr eller andre syrnede mælkeprodukter med 36 procent.

Fibre og fuldkorn står samtidig stærkt, når forældrene vurderer børnenes morgenmad. 71 procent mener, at fibre er vigtige, mens 62 procent vurderer fuldkorn som vigtigt. 49 procent forbinder fibre og fuldkorn med en sundere morgenmad, og 48 procent forbinder det med længere mæthed.

Det enkle morgenmåltid tæller også

For Orkla Danmark handler resultaterne om at gøre det lettere at finde morgenmad, som både passer ind i hverdagen og vækker appetitten - også hos de ældre børn og unge.

"En hverdagsmorgen behøver hverken at være hjemmebagte speltboller eller en smoothie med syv ingredienser. Det enkle morgenmåltid tæller også. Havrefras Original indeholder 78 procent fuldkornshavremel og er Nøglehulsmærket. Med mælk eller yoghurt og eventuelt et stykke frugt er det et eksempel på en morgenmad, der kan sættes på bordet på få minutter," siger Mette-Marie Palle Jørgensen.

Fakta om børn, unge og morgenmad

• 16 procent af forældrene svarer, at deres barn ikke spiste morgenmad hjemmefra den seneste skolemorgen.
• I en almindelig skoleklasse med 24 elever svarer det til cirka fire elever.
• 68 procent spiste morgenmad alle fem skoledage, mens 16 procent sprang morgenmaden over tre til fem dage.
• 91 procent af de 10-12-årige spiste morgenmad den seneste skolemorgen mod 67 procent af de 16-18-årige.
• 66 procent af dem, der springer morgenmaden over mindst én dag, angiver manglende sult som en vigtig årsag.
• 90 procent af forældrene er enige i, at morgenmad er vigtig for en god start på skoledagen.
• 71 procent vurderer fibre som vigtige, og 62 procent vurderer fuldkorn som vigtigt i børns morgenmad.

I Skolebørnsundersøgelsen fra SDU fremgår det endvidere at:

• 29 procent af pigerne og 21 procent af drengene i 5., 7. og 9. klasse springer morgenmaden over mindst tre hverdage om ugen.
• I 9. klasse gælder det 34 procent af pigerne og 25 procent af drengene.
• Andelen er 19 procent blandt elever med mindst én forælder med en lang videregående uddannelse og 42 procent blandt elever, hvis forældre højst har afsluttet grundskolen.

Om Kantar A/S-undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af Kantar A/S for Orkla Danmark blandt 500 forældre til børn og unge i alderen 10-18 år, som går i skole eller på en ungdomsuddannelse. Hvis en respondent havde flere børn i målgruppen, blev spørgsmålene besvaret med udgangspunkt i det barn, der senest havde haft fødselsdag.

Undersøgelsen er gennemført i perioden 26/08-31/08 2026.

Undersøgelsen er repræsentativ på forælderens køn, alder og region.

For spørgsmålet om den seneste skolemorgen blev forældrene spurgt: “Tænk på den seneste morgen, hvor dit barn skulle i skole eller til undervisning. Spiste dit barn morgenmad hjemmefra?”

Kilder

• Kantar A/S for Orkla Danmark, 2026.
• Skolebørnsundersøgelsen 2022, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.