DI: Pres på vandressourcer kræver politisk handling nu
7.9.2026 09:47:02 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Sommerens hedebølge og tørke flere steder i Europa har sat fokus på en udfordring, som også Danmark må forholde sig til: Hvordan sikrer vi rent vand til både borgere, natur og virksomheder i fremtiden? Dansk Industri opfordrer nu landets politikere til en mere strategisk og langsigtet planlægning af Danmarks vandressourcer.

- I mange år har Danmark taget rent drikkevand for givet. Det kan vi ikke længere. Stigende efterspørgsel, klimaforandringer og pres på vandressourcerne gør det nødvendigt at tænke anderledes om, hvordan vi bruger og beskytter vand.
- Vi risikerer at vand bliver en mangelvare i fremtiden. Det synes jeg er en skræmmende tanke, siger branchechef for DI Lisa Marie Dalsgaard Gerschefski.
Mangel på drikkevand
Tidligere i år forudsagde hovedstadens forsyningsselskab, HOFOR, at der kan blive mangel på drikkevand om 10-15 år, hvis ikke vi gør noget.
- Vi risikerer ikke nødvendigvis, at der slet ikke er vand. Men vi risikerer, at der ikke er nok vand af den rigtige kvalitet de steder, hvor mennesker og virksomheder har brug for det. Derfor skal vi handle, mens vi stadig har mulighed for at forme løsningen, siger Lisa Marie Dalsgaard Gerschefski.
Ifølge DI er vand en forudsætning for alt fra fødevareproduktion og medicinalindustri til datacentre, energiforsyning og den grønne omstilling.
- Hvis Danmark ikke planlægger langsigtet, kan adgang til vand blive en begrænsning for både vækst og udvikling, siger Lisa Marie Dalsgaard Gerschefski.
Brug vand smartere
DI peger på, at fremtidens løsning ikke alene handler om at hente mere grundvand op.
Derimod skal vand anvendes mere målrettet, så drikkevand bruges til de formål, hvor drikkevandskvalitet er nødvendig, mens andre behov i større omfang kan dækkes af regnvand, genanvendt procesvand eller renset spildevand.
- Vi skal bruge det rette vand til det rette formål. Drikkevand skal først og fremmest bruges til at drikke. Det er sund fornuft, men det kræver også nye løsninger og bedre rammer, siger Lisa Marie Dalsgaard Gerschefski.
Vandstress
Sommerens varme og tørke flere steder i Europa har gjort konsekvenserne af vandmangel mere synlige. Lav vandstand i floder og øget vandstress påvirker allerede industri, energiforsyning og infrastruktur i flere europæiske lande.
Danmark er bedre stillet end mange andre lande, men det bør ikke føre til passivitet, mener DI.
- Netop fordi vi stadig har gode vandressourcer, har vi mulighed for at handle i tide. Hvis vi er på forkant, kan vi både beskytte vores egne ressourcer og udvikle løsninger, som resten af verden efterspørger, siger Lisa Marie Dalsgaard Gerschefski.
DI opfordrer til, at vand bliver behandlet som en strategisk ressource på linje med energi.
National plan for vand
Konkret efterlyser DI en national plan for fremtidens vandbehov, bedre muligheder for genbrug af vand og klare rammer for investeringer i nye vandløsninger.
- Vi har brug for at planlægge vandforsyningen lige så langsigtet, som vi planlægger energiforsyningen. Vi skal ikke vente, til der mangler vand. Vi skal planlægge, mens vi stadig har mulighed for at forme løsningen, siger Lisa Marie Dalsgaard Gerschefski.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Links
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Danmark skal mere end fordoble elektrificeringen frem mod 20357.10.2026 13:15:04 CEST | Pressemeddelelse
Danmark bør sætte et politisk pejlemærke om, at mindst 45 procent af landets energiforbrug skal dækkes direkte af elektricitet i 2035. Det foreslår Dansk Industri (DI) i en ny handlingsplan, som samtidig efterlyser en politisk aftale om fremtidens elnet og otte milliarder kroner til elektrificering af virksomheder, tung transport og havne.
Ny aftale mellem Danmark og Tyskland baner vejen for nyt europæisk erhvervseventyr7.10.2026 11:16:01 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og Tyskland har denne uge indgået en aftale om CO2-fangst og -lagring, der gør det muligt at transportere CO2 på tværs af landenes grænser og lagre den i undergrunden.
DI: CPR-læk øger risikoen for svindel mod virksomheder5.10.2026 15:23:19 CEST | Pressemeddelelse
DI opfordrer virksomheder til straks at gennemgå deres procedurer for identitetskontrol efter et omfattende læk af omkring 8,8 millioner personers CPR-oplysninger.
Kulturnatten i Industriens Hus: Kan robotter snyde din hjerne?5.10.2026 10:50:08 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 9. oktober åbner Dansk Industri dørene til Industriens Hus på Rådhuspladsen i København, hvor gæsterne kan udfordre deres hjerne, sanser og reaktionsevne – og blandt andet møde en menneskelig robot, eksperimentere med kunstig intelligens og virtual reality og teste, om mennesket stadig kan slå maskinen.
DI udpeger erfaren profil til ny chef for samfundssikkerhed og beredskab2.10.2026 10:34:19 CEST | Pressemeddelelse
En af Danmarks mest erfarne profiler inden for beredskab, krisestyring og samfundssikkerhed bliver afløser for Rasmus Anderskouv som chef for Dansk Industris (DI) arbejde med samfundssikkerhed og beredskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum