Perfekte forhold kronede Cold Hawaii Big Air 2026
5.9.2026 19:47:58 CEST | Sport Event Denmark | Pressemeddelelse
Vejret leverede præcis det, som verdens bedste kitesurfere havde håbet på. Vinden tog til, bølgerne byggede sig op, og Thy viste sig fra sin mest spektakulære side, da Cold Hawaii Big Air blev afviklet i Nørre Vorupør.

Mens rytterne fløj højt over Nordsøens bølger, stod tilskuere tæt langs molen og stranden for at følge konkurrencen, der i år bød på både mændenes og kvindernes Big Air-konkurrencer.
"Som vejret er i dag, er Cold Hawaii stedet for Big Air. Det er ganske enkelt det bedste sted i verden," sagde overdommer Chris Bull.
Over hele linjen er der stor tilfredshed med årets event, der endnu en gang samlede verdenseliten inden for kitesurfing og samtidig skrev historie med kvinderne som en fuldt integreret del af konkurrencen.
Michael Gisselbæk Sørensen, formand, Friends of Cold Hawaii
"Vi har fået præcis det, vi drømte om. Verdensklasse atleter, verdensklasse forhold og rigtigt mange begejstrede tilskuere. Samtidig er vi stolte over, at kvinderne i år har haft en naturlig og synlig plads i programmet. Det er et vigtigt skridt for sporten og for eventens videre udvikling."
Lars Lundov, direktør, Sport Event Denmark
"Cold Hawaii Big Air viser, hvorfor Danmark kan tiltrække og afvikle internationale sportsevents i verdensklasse. Når naturens kræfter spiller sammen med stærke organisatører, frivillige og lokale partnere, skabes der oplevelser for både et globalt, online publikum og lokale tilskuere. Det sætter et stærkt aftryk i kite-miljøet internationalt men også nationalt og lokalt.”
Samtidig er Cold Hawaii Big Air et godt eksempel på et moderne sportsevent, der bygger på stedets egne styrker. Det er autentisk, spektakulært og giver internationale atleter og fans en oplevelse, de kun finder få andre steder i verden.
Maxwell Dahl, dansk kitesurfer og deltager
"Det er svært at beskrive, hvor specielt det er at konkurrere herhjemme under forhold som dem, vi har haft i dag. På en skala fra et til ti vil jeg score det et nital. Hvis det skulle være en ti’er, ja altså, så skulle jeg vist have vundet," siger Maxwell med et glimt i øjet.
Sergio Cantagalli, Event Director
"Cold Hawaii er jo verdenskendt. Det er et ikonisk sted, og det så vi også i dag. Jeg synes, at teamet her gjorde et godt arbejde, og samtidig vil jeg sige, at der er endnu større potentiale. Faktisk vil jeg sige, at Cold Hawaii er nok det bedste nordeuropæiske kite-spot - nej - faktisk et af verdens bedste, når vind og bølger er rigtige."
Fakta
- Cold Hawaii Big Air blev afviklet i Nørre Vorupør, Thy. 5. september 2026
- Eventen samlede nogle af verdens bedste Big Air-kitesurfere
- 2026-udgaven omfattede både mændenes og kvindernes elitekonkurrencer fra 12 nationer.
- Vindere:
- Kvinder: Nathalie Lambrecht, Sverige
- Mænd: Leonardo Casati, Spanien
- Bedste – og eneste - danske resultat: Maxwell Dahl vandt runde 1, men blev desværre slået ud i 3. runde af den højest rangerede hollandske Big Air-kitesurfer, Jamie Overbeek
- Sport Event Denmark støtter økonomisk
Nøgleord
Kontakter
Eline AndersenSenior kommunikationskonsulent
Tlf:+45 51 22 53 85ea@sporteventdenmark.comKristian KjøllerCold Hawaii Games Big Air
Tlf:28 28 10 82kk@coldhawaii.comOm Sport Event Denmark
Sport Event Denmark arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer- og deltagerevents. Det er Sport Event Denmarks ambition, at disse internationale sportevents skal involvere og begejstre danskerne, skabe stolthed, udvikle idrætten, skabe vækst og turismeomsætning samt markedsføre Danmark internationalt.
Sport Event Denmark finansieres via udlodningsmidlerne.
Følg pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Vildt vejr på vej: Verdens bedste kitesurfere sætter kursen mod Nørre Vorupør3.9.2026 11:40:49 CEST | Pressemeddelelse
Nu er der grønt lys. Nu på lørdag, d.5. september, bliver Cold Hawaii Games Big Air afviklet i Nørre Vorupør. Her kaster nogle af verdens bedste kitesurfere sig ud i Vesterhavets 4 meter høje bølger og vindstød på op mod 22-26 m/s. Der er lagt op til flyvende surfere, vilde tricks og hop 30 meter op i luften.
Verdenseliten holder vejret: Hvornår kan Cold Hawaii Big Air gå i luften?2.9.2026 12:23:47 CEST | Pressemeddelelse
Nu retter nogle af verdens bedste kitesurfere igen blikket mod Nørre Vorupør. Her venter de på det samme: Vind og bølger nok til at sætte årets Cold Hawaii Games Big Air i gang.
EM i adventure race satte Sjælland på landkortet30.8.2026 10:01:33 CEST | Pressemeddelelse
Meteorologernes prognoser havde varslet et dramatisk døgn med kraftig regn og hård vind, men da Europas bedste adventure racers kastede sig ud på den 375 kilometer lange EM-rute på Sjælland, valgte vejrguderne en anden drejebog. I stedet blev mesterskabet gennemført under overraskende milde forhold, som lod deltagerne fokusere på det, det hele handler om: navigation, udholdenhed, teamwork og kampen mod konkurrenterne.
Sjælland bliver vært for Montane Adventure Race EM18.8.2026 14:20:33 CEST | Pressemeddelelse
50 hold fra 17 nationer skal fra 27.-30. august 2026 kæmpe om Montane Adventure Race Europamesterskabet som strækker sig over 375 kilometer lang rute gennem Sjællands natur, kulturmiljøer og kystlandskaber. Først 12 timer før start får deltagerne at vide, hvor ruten går.
Jasper Philipsen wins the Copenhagen Sprint 2026 ahead of Tobias Lund Andresen14.6.2026 17:13:59 CEST | Pressemeddelelse
Jasper Philipsen was the fastest as the Copenhagen Sprint 2026 was decided in a tight sprint finish in front of the National Gallery of Denmark. The Alpecin-Premier Tech rider relegated Tobias Lund Andresen and Sam Welsford to the remaining podium places.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum