Politibåd i sammenstød med anden båd
5.9.2026 17:53:06 CEST | Københavns Politi
Vi kan tilføje om bådulykken, at de 2 tilskadekomne fortsat er på hospitalet for behandling af deres skader, som bl.a. er flere knoglebrud. Vi kan også oplyse, at der var i alt 8 personer på den civile båd, som efter sammenstødet kunne sejles i land. Årsagen til ulykken skal nu klarlægges, og det er i øvrigt normal procedure, at DUP orienteres om sager, hvor personer kommer alvorligt til skade i forbindelse med politiets arbejde. Vi har derfor ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.
5.9.2026 16:41:52 CEST | Københavns Politi
En af politiets både var kl. 1430 under patrulje involveret i et sammenstød med en civil båd i vandet ved Middelgrundsfortet. To personer fra den civile båd kom til skade ved sammenstødet og er kørt til Rigshospitalet til behandling. Københavns Politi har derfor underrettet Søfartsstyrelsen, Haverikommissionen samt Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). Vi og de nævnte myndigheder skal nu undersøge, hvad der er sket på vandet. Vi oplyser mere her, når vi kan.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Københavns Politi
Anholdelse i sag om sprængning7.10.2026 11:50:24 CEST | Myndighedsmeddelelse
I samme sag tilbageholdt vi i går en 14-årig dreng, som er mistænkt for at have udført sprængningen sammen med den 18-årige. Drengen, der også er dansk statsborger, blev efterfølgende overdraget til de sociale myndigheder.
23-årig fremstilles for drabsforsøg7.10.2026 10:50:28 CEST | Myndighedsmeddelelse
En 23-årig mand med dansk statsborgerskab bliver ved middagstid fremstillet i grundlovsforhør i dommervagten i Retten på Frederiksbergs afdeling i Vestre Fængsel. Manden blev anholdt i går som led i efterforskningen af et skyderi, der fandt sted om aftenen den 27. september ved Midtfløjene i Brønshøj. Ingen blev ramt ved episoden. Manden, der er rocker-/bandemedlem, er sigtet for drabsforsøg og ulovlig våbenbesiddelse. Ved grundlovsforhøret vil anklagemyndigheden begære lukkede døre.
Faglig konflikt7.10.2026 07:13:13 CEST | Myndighedsmeddelelse
Vi er tilstede ved byggepladsen ved Nationalbanken, hvor der kl. ca. 0500 er opstartet en faglig konflikt. Politiet er tilstede med relevante ressourcer for at sikre en rolig afvikling. Trafikken forløber planmæssigt.
121 cyklister sigtet6.10.2026 09:55:37 CEST | Myndighedsmeddelelse
I går eftermiddag var vores færdselsafdeling igen til stede på Nordre Fasanvej i forbindelse med en færdselskontrol. Som det ses på billedet, udføres der vejarbejde, som betyder, at cyklister skal stå af og trække cyklen på det modsatte fortov. I går var det dog ikke alle, der fulgte skiltningen, og vi måtte sigte 121 cyklister, som hver fik en bøde på 1.000 kr. Vi gentager opfordringen til at være opmærksom på skiltningen og følge anvisningerne på stedet.
Folketingets åbning6.10.2026 08:41:23 CEST | Myndighedsmeddelelse
Husk, at Rigsdagsgården i forbindelse med Folketingets åbning i dag vil være afspærret i tidsrummet fra kl. 10 til ca. kl.13. I dette tidsrum vil det ikke være muligt at passere igennem eller tage ophold i Rigsdagsgården.
