Lungeforeningen

Hundredtusindvis har alvorlig lungesygdom uden at vide det – reager før det er for sent

10.9.2026 10:55:31 CEST | Lungeforeningen | Pressemeddelelse

Del

På landsplan anslås det, at 400.000 danskere har lungesygdommen KOL, men mere end halvdelen har sygdommen uden at vide det endnu. Du kan finde ud af, om du er en af dem på Lungedag den 24. september, hvor Lungeforeningen sammen med sundhedsprofessionelle i hele landet afholder arrangementer, hvor man kan få tjekket lungerne. For det er vigtigt at reagere i tide. Se hvor du kan blive testet for KOL i Aabenraa.

"Jeg var jo for ung til at få KOL," siger Vibeke Domar Fischer. Som 50-årig begyndte hun at miste pusten på trapperne og kunne ikke synge som før. KOL var det sidste, hun havde forestillet sig, for hun har altid levet et aktivt liv og aldrig røget. I dag håber hun, at hendes historie kan få andre til at reagere på de tidlige tegn, så de også kan fortsætte deres gode liv på trods af diagnosen. "Jeg kan stadig lave alt det, jeg elsker," siger hun.
"Jeg var jo for ung til at få KOL," siger Vibeke Domar Fischer. Som 50-årig begyndte hun at miste pusten på trapperne og kunne ikke synge som før. KOL var det sidste, hun havde forestillet sig, for hun har altid levet et aktivt liv og aldrig røget. I dag håber hun, at hendes historie kan få andre til at reagere på de tidlige tegn, så de også kan fortsætte deres gode liv på trods af diagnosen. "Jeg kan stadig lave alt det, jeg elsker," siger hun. Foto: Lungeforeningen / Joachim Rode

Lungeforeningen tilbyder i år et rekord-stort antal muligheder for at få målt sin lungefunktion på lungedagen. Vi står klar 125 steder fordelt i hele landet, så flest muligt kan komme til. Det er nemlig afgørende for behandlingen og livet med sygdommen, at man opdager den i tide.

Både mænd og kvinder rammes af KOL. I Danmark anslås det at ca. 400.000 har KOL, men kun 170.000 er i behandling for sygdommen. Der er altså op imod 230.000 mennesker, der har sygdommen, men endnu ikke ved det endnu.

KOL er den enkeltsygdom flest dør af i Danmark, og i gennemsnit mister 10 danskere hver dag livet til KOL.

Alligevel kender de færreste til de mest almindelige symptomer, og det er en skam, for jo tidligere sygdommen findes, jo bedre et liv kan du leve med din sygdom. Derfor er det vigtigt, at du reagerer på tegnene på lungesygdom. Det er der desværre mange, der ikke gør på trods af, at testen er meget nem, hurtig og skånsom.

De tre tegn på KOL:

  1. Åndenød: Du bliver let forpustet, når du anstrenger dig, går på trapper eller klarer små gøremål i hjemmet.
  2. Hvæsende vejrtrækning: Det piber, når du trækker vejret.
  3. Hoste og opspyt: Du hoster ofte og spytter slim op.

En undersøgelse Lungeforeningen har fået gennemført viser, at 2 ud af 3 af de danskere, der har symptomer på lungesygdomme, ikke reagerer på dem. De går ikke til lægen og undskylder symptomer med, at de er blevet ældre eller er kommet i dårlig form, og det er rigtigt alvorligt. Det skyldes givetvis, måden KOL udvikler sig på. Det sker nemlig gradvist over mange år.

Vi opfordrer alle i Aabenraa og det omkringliggende område til at deltage i Lungedagen. I Aabenraa kan du torsdag den 24. september få tjekket din lungefunktion:

  • Aabenraa Løve Apotek, Madevej 9, 6200 Aabenraa
  • Aabenraa Hjorte Apotek, Madevej 31, 6200 Aabenraa

For oplysninger om Lungedagen kan medier kontakte Anders Riisgaard, presse- og kommunikationschef i Lungeforeningen, tlf. 60 82 87 07, ar@lunge.dk

Du kan hurtigt lave en hurtig test af, om du har symptomer på lungesygdom på kampagnens hjemmeside: https://lunge.dk/tretegn. Her kan du også se, hvor du ellers kan få målt din lungefunktion den 24. september.

 

Fakta om KOL
KOL er en forkortelse for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Det er en sygdom, hvor luftvejene forsnævres, og lungevævet bliver nedbrudt efterhånden, som sygdommen forværres.

Både mænd og kvinder rammes af KOL. I Danmark anslås det at ca. 400.000 har KOL, men mere end halvdelen ved det ikke. KOL er den enkeltsygdom der er årsag til flest dødsfald i Danmark, og i gennemsnit dør 10 mennesker på grund af KOL hver dag. I 2024 stod KOL for 3.720 dødsfald i Danmark.

KOL kan ikke helbredes, når man først har sygdommen. Men man kan mindske mange af sygdommens symptomer og generende følger ved at holde op med at ryge, være fysisk aktiv og tage inhalationsmedicin. Jo før man opdager KOL og bremser faldet i lungefunktion, jo bedre. Tabt lungefunktion kan nemlig ikke genvindes.

www.sundhed.dk kan man finde generelle informationer om sygdommen, dens symptomer, behandlingsformer og forebyggelse.

  • Omkring 400.000 personer lever med KOL i Danmark.
  • KOL er en underdiagnosticeret sygdom og opdages ofte sent, når der allerede er opstået irreversible lungeskader.
  • KOL er den tredje førende dødsårsag på verdensplan.
  • KOL er den enkeltsygdom, som flest mennesker dør af i Danmark.
  • I 2024 døde 3.720 personer af KOL – svarende til omkring 10 dødsfald om dagen.
  • Danmark har globalt den højeste sygdomsbyrde relateret til KOL og den næsthøjeste KOL-relaterede dødelighed – kun overgået af Kina.
  • Danmark er udfordret af høje rater af KOL-relaterede indlæggelser og hyppige genindlæggelser. KOL er den sygdom, der medfører flest akutte somatiske indlæggelser i Danmark – særligt blandt kvinder.

Fakta om lungesygdomme
Omkring 800.000 danskere lever med en lungesygdom i Danmark, men alt for mange ved det ikke. De to hyppigste lungesygdomme i Danmark er astma og KOL.

Der findes også en lang række mere sjældne lungesygdomme som lungefibrose, Sarkoidose, Alfa-1 antitrypsin mangel og bronkiektasier. Udfordringen ved kroniske lungesygdomme er, at symptomerne kan virke harmløse eller bortforklares med dårlig form eller alder. 

Få mere viden om lungesygdomme på www.lunge.dk og www.sundhed.dk.

Kontakter

Lungeforeningen

Lungeforeningen kæmper for et samfund, hvor flere har sunde lunger for livet.

Mere end 800.000 børn og voksne er syge i lungerne

  • Antallet af astmaramte er tredoblet på 50 år
  • Danmark er det land i EU, hvor flest dør af KOL
  • Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn og unge voksne i den vestlige verden, og i Danmark har ca. 400.000 astma, heraf 75.000 børn

Det skal vi for alt i verden ændre.

Vi arbejder for færre lungesyge i befolkningen og et bedre liv for mennesker med en lungesygdom tæt inde på livet

Følg pressemeddelelser fra Lungeforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lungeforeningen

Lone fra Nykøbing F var døden nær af udbredt virus: Jeg har aldrig hørt om den vaccine29.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Mennesker med kronisk lungesygdom som eksempelvis svær astma, KOL, lungefibrose og kronisk bronkitis er i særlig risiko for at få alvorlige sygdomsforløb, hvis de bliver smittet med Pneumokok- eller RS-virus. Alligevel er vaccinerne ikke en del af vaccinationsprogrammet, hvor man tilbyder gratis vaccination mod influenza og covid-19 til mennesker med diabetes samt hjerte- og lungesygdom.

Lone var døden nær af udbredt virus: Jeg har aldrig hørt om den vaccine29.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Mennesker med kronisk lungesygdom som eksempelvis svær astma, KOL, lungefibrose og kronisk bronkitis er i særlig risiko for at få alvorlige sygdomsforløb, hvis de bliver smittet med Pneumokok- eller RS-virus. Alligevel er vaccinerne ikke en del af vaccinationsprogrammet, hvor man tilbyder gratis vaccination mod influenza og covid-19 til mennesker med diabetes samt hjerte- og lungesygdom.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye