Emirates

Emirates lancerer verdens første elektriske Premium Economy-sæde

4.9.2026 12:04:35 CEST | Emirates | Pressemeddelelse

Del

Emirates lancerer et nyt fuldelektrisk Premium Economy-sæde med en justerbar skillevæg i fuld højde mellem sæderne. Det nye sæde introduceres på flyselskabets nyeste Airbus A350-fly.

Passagerer, der nyder den forbedrede afskærmning, som Emirates’ nye Premium Economy-sæde tilbyder.
Passagerer, der nyder den forbedrede afskærmning, som Emirates’ nye Premium Economy-sæde tilbyder.

Skillevæggen mellem sæderne kan hæves og sænkes elektrisk og låses i den ønskede position. Ifølge Emirates er det første gang, at en sådan løsning tilbydes på Premium Economy. 

Selve sædet er også fuldelektrisk. Passagererne kan justere siddepositionen via et separat kontrolpanel, blandt andet med forudindstillede positioner til måltider og afslapning. Sædet kan lænes tilbage i en vuggeposition uden at optage pladsen hos passageren på rækken bagved. 

Premium Economy-kabinen på Airbus A350 har 28 sæder i en 2-3-2-konfiguration. Sæderne er 20 tommer brede og har en sædeafstand på op til 39 tommer. 

Emirates har også opgraderet nakkestøtten og fodstøtten. Derudover introduceres trådløs opladning for første gang på Premium Economy sammen med USB-C-stik og en integreret mobilholder i bordet. 

Underholdningssystemet består af en 13,3-tommer 4K HDR-touchskærm. De nyeste A350-fly får også flere udvendige kameravinkler, som passagererne kan følge på skærmen under flyvningen. 

Fortsætter med at redefinere Premium Economy

Emirates introducerede Premium Economy i 2022 og har siden udbygget tilbuddet på stadig flere fly og ruter. Ud over større sæder og mere benplads omfatter tilbuddet blandt andet separate måltider, porcelænsservice og et udvidet udvalg af drikkevarer. På langdistanceflyvninger får passagererne også egne amenity kits med blandt andet forskellige hudplejeprodukter. 

Emirates flyver dagligt mellem København og Dubai. Premium Economy tilbydes på udvalgte afgange og flytyper. Det nye elektriske sæde introduceres først på nyproducerede A350-fly. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

En passager, der slapper af i Emirates’ nye Premium Economy-sæde.
En passager, der slapper af i Emirates’ nye Premium Economy-sæde.
Download
Det praktiske bakkebord og den integrerede mobilholder, der følger med Emirates’ nye Premium Economy-sæde.
Det praktiske bakkebord og den integrerede mobilholder, der følger med Emirates’ nye Premium Economy-sæde.
Download
Emirates’ nye Premium Economy-sæde med den globalt anerkendte U-Dream-nakkestøtte.
Emirates’ nye Premium Economy-sæde med den globalt anerkendte U-Dream-nakkestøtte.
Download
Trådløs opladning i Emirates’ nye Premium Economy-sæde.
Trådløs opladning i Emirates’ nye Premium Economy-sæde.
Download

Links

Om Emirates

Historien om Emirates startede i 1985, da selskabet gik i luften med blot to fly. I dag råder Emirates over verdens største flåde af Airbus A380, A350 og Boeing 777-fly, så selskabets rejsende kan nyde komforten ved flybranchens nyeste og mest effektive wide-body fly.

Emirates inspirerer rejsende over hele verden med et stadig voksende netværk af verdensomspændende destinationer, brancheførende underholdning ombord, regionalt inspireret køkken og service i verdensklasse.

Emirates flyver pt. til flere end 140 destinationer på seks kontinenter, og selskabet har fløjet på ruten København/Dubai siden 2011.

Læs mere her.

Følg pressemeddelelser fra Emirates

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Emirates

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye